ErDuHerIkkeSnart skriver:
Men kunne man så egentlig ikke bare lade være? Eller slå sig sammen om de få ønsker der er?
Jeg er ikke ude i et ærinde om at “alle skal lide fordi nogen gør”, slet ikke. Og jeg elsker julegaver i et vist omfang, det er en dejlig tradition. Det er mere en oprigtig undren over det forbrug, vi drukner i nu og da uden egentlig grund, uden at overveje, om vi ikke bare kunne lade være ...
Til TS: Det var ikke dette, din tråd skulle handle om, jeg beklager. Mit oprindelige forslag står dog uforandret - drop julegaverne når modtager ikke ønsker sig noget, i stedet for at opfinde behov 
Rigtig Glædelig jul!
Julegaver er nok andet og mere end ting, genstande. Fx bor TS, så vidt jeg husker, ikke sammen med sønnen, og hvad han ville lægge i, at der ingenting var fra mor, ville næppe handle om fraværet af en bestemt eller ubestemt fysisk genstand, men om, hvorfor mor ingen gave gav ham. Jeg husker selv, da der af en eller anden grund ikke var en julegave til mig fra en kær onkel - det var symbolværdien i, at han ikke gav mig noget, der gjorde mig ked af det.
Jeg er ikke vild med gaveræs og forbrugerfest, og jeg er ved at blive vanvittig over at købe gaver “bare fordi”, især til voksne, der absolut intet mangler. Men jeg synes, man skal træde uendeligt varsomt særligt over for børn. Hvorfor får lillebror en masse, bare fordi han er bedre til at finde på ønsker? Den er svær at begrunde med, at vi voksne har vurderet, at din manglende evne til at finde på ønsker betyder, at du intet behov har for en gave.
Anmeld
Citér
