hvad kan vi dog give ham?

Min søn får en tilmelding til et programmeringskursus. Og selvfølgelig også noget han kan pakke op juleaften.

Tankevækkende er det vel. I den ene ende af verden dør børn af sult og tørst. I den anden ende skal vi tvinge gaveønsker ud af børn, som intet mangler. 

Hvad med at lade være med af give ham flere gaver?

Eller nøjes med de 7 (!) han allerede har fundet på?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Tankevækkende er det vel. I den ene ende af verden dør børn af sult og tørst. I den anden ende skal vi tvinge gaveønsker ud af børn, som intet mangler. 

Hvad med at lade være med af give ham flere gaver?

Eller nøjes med de 7 (!) han allerede har fundet på?

 

Sådan er det jo. Man forholder sig jo til de ting der er aktuelle for ens familie. Jeg lader jo heller ikke være med at give mine børn mad og gaver fordi der er nogle i verden der intet har. 

Uanset hvor tragisk det er.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Tankevækkende er det vel. I den ene ende af verden dør børn af sult og tørst. I den anden ende skal vi tvinge gaveønsker ud af børn, som intet mangler. 

Hvad med at lade være med af give ham flere gaver?

Eller nøjes med de 7 (!) han allerede har fundet på?

 

Jeg læser at de 7 ønsker er rigtig fine, men problematikken ligger i at der er flere end 7 gavegivere lidt ligesom når min far hvert år kommer med 2 ønsker velvidende at han har 3 børn, en mor og en kone der plejer at give ham en gave så er man også stadig på bar bund ved en mand der har alt  

Og ja det er så den privilegerede virkelighed VI lever i. Og det kan vi så være taknemmelige for  

Ms.Momo skriver:

Jeg er virkelig på bar bund med julegaver...

Vi bad min søn om en ønskeseddel, men han kunne ikke rigtig komme på noget. Efter en tur i indkøbscenteret har vi fået 7 ønsker ud af ham. Jeg prøvede at spørge hans far, men han havde kun fået to andre ønsker ud af ham.

Hvad kan man dog finde på til sådan en dreng? Han bliver 11 i januar.

To biografbilletter, så han kan invitere en ven eller søskende med. Sådan noget, synes mine børn er mega fedt og sejt. 

Loa skriver:

Sådan er det jo. Man forholder sig jo til de ting der er aktuelle for ens familie. Jeg lader jo heller ikke være med at give mine børn mad og gaver fordi der er nogle i verden der intet har. 

Uanset hvor tragisk det er.

Men hvorfor egentlig ikke? Hvis de ikke ønsker sig noget og intet mangler?

Mor11 skriver:

Jeg læser at de 7 ønsker er rigtig fine, men problematikken ligger i at der er flere end 7 gavegivere lidt ligesom når min far hvert år kommer med 2 ønsker velvidende at han har 3 børn, en mor og en kone der plejer at give ham en gave så er man også stadig på bar bund ved en mand der har alt  

Og ja det er så den privilegerede virkelighed VI lever i. Og det kan vi så være taknemmelige for  

Men kunne man så egentlig ikke bare lade være? Eller slå sig sammen om de få ønsker der er? 

Jeg er ikke ude i et ærinde om at “alle skal lide fordi nogen gør”, slet ikke. Og jeg elsker julegaver i et vist omfang, det er en dejlig tradition. Det er mere en oprigtig undren over det forbrug, vi drukner i nu og da uden egentlig grund, uden at overveje, om vi ikke bare kunne lade være ...

Til TS: Det var ikke dette, din tråd skulle handle om, jeg beklager. Mit oprindelige forslag står dog uforandret - drop julegaverne når modtager ikke ønsker sig noget, i stedet for at opfinde behov Rigtig Glædelig jul! 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men hvorfor egentlig ikke? Hvis de ikke ønsker sig noget og intet mangler?

Hvis de ikke ønsker sig noget - kunne jeg godt finde på at give til velgørenhed i deres navn. Enig. 

Men næsten groft sagt, hvor mange børn mangler vitterligt noget? 

Altså de gaver jeg ved mine børn får i år, er jo teknisk frås. Sprang vi julen over, så skulle de nok overleve og ikke mærke at de ikke havde fået de gaver. 

Men derfra og så til ikke at give dem nogle. Ja, jeg ville måske ønske jeg var et bedre menneske, så jeg ikke også blev opslugt af gaveræs og materialisme.

Loa skriver:

Hvis de ikke ønsker sig noget - kunne jeg godt finde på at give til velgørenhed i deres navn. Enig. 

Men næsten groft sagt, hvor mange børn mangler vitterligt noget? 

Altså de gaver jeg ved mine børn får i år, er jo teknisk frås. Sprang vi julen over, så skulle de nok overleve og ikke mærke at de ikke havde fået de gaver. 

Men derfra og så til ikke at give dem nogle. Ja, jeg ville måske ønske jeg var et bedre menneske, så jeg ikke også blev opslugt af gaveræs og materialisme.

 

Jeg tænker slet ikke at man er et dårligt menneske fordi man “gør som man plejer”, slet ikke. Det er bare pudsigt, at der ikke stilles mere spørgsmålstegn ved det “vi plejer”, samtidig med at vi er ved at dø af vores overforbrug.

Syv julegaver er alt andet lige i forvejen en pæn slat, så det er såmænd ikke et forsvar for ekstrem-minimalisme. Bare en tanke om, at vores børn jo alligevel kun kender julen, sådan som de lærer af os, at den “plejer” være ...

Nu er vores datter noget yngre, men hun får hovedsageligt ting vi ellers skulle have købt alligevel.

Hun får sin første cykel + rutsjebane til sin seng (hvilket jeg har haft lovet hende siden hun fik sengen i februar) 

Derudover får hun fra os hovedsageligt tøj fordi hun er ved at vokse ud af en masse af det hun har, og hun bliver glad for det . Det betyder jo så netop også at jeg ikke har givet hende noget nyt tøj de sidste par måneder, for kunne lige så godt gemme det til julen .