Jer med børn i institution...

Hvordan har I det inderst inde med, at jeres børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer sammen med pædagoger/dagplejere fremfor med jer, deres forældre? Synes I det er den bedste løsning for jer og barnet? Har I dårlig samvittighed, når I afleverer dem? Eller ville I ønske, at det var anderledes? Fx., at I kunne tilbringe mere tid i hverdagen med dem eller holde en længere barsel?

Håber I vil komme med jeres mening.

Hvordan har I det inderst inde med, at jeres børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer sammen med pædagoger/dagplejere fremfor med jer, deres forældre? Synes I det er den bedste løsning for jer og barnet? Har I dårlig samvittighed, når I afleverer dem? Eller ville I ønske, at det var anderledes? Fx., at I kunne tilbringe mere tid i hverdagen med dem eller holde en længere barsel?

Håber I vil komme med jeres mening.

Jeg har det skønt med at mine piger har været i institution siden de var 10-11 måneder. 

De lærer så utroligt mange ting og indgår tætte venskaber. Jeg mener det er nødvendigt både for deres udvikling men i særdeleshed også for mit velbefindende. 

Jeg ville på ingen måde trives som hjemmegående, jeg har behov for at være ude blandt voksne og for at udvikle mig både personligt og fagligt.  

Så for os og vores familie har vi nydt og værdsat vores institution fra første dag. Og vi bruger den nu på 7. År og en gennemsnits dag er fra 7.15-14.30

For det første tilbringer mine børn ike størstedelen af deres vågne tid i institution. De er afsted 30 timer om ugen. Og holder alle skolernes ferier. Så langt så godt. 

Men- jeg har det rigtig godt med at de er aftsted. De lærer en masse sociale spilleregler og andre ting jeg ikke kan lære dem, og jeg føler heldigvis vi har masser tid sammen. 

De er knap 3 og 4 1/2

Anonym skriver:

Hvordan har I det inderst inde med, at jeres børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer sammen med pædagoger/dagplejere fremfor med jer, deres forældre? Synes I det er den bedste løsning for jer og barnet? Har I dårlig samvittighed, når I afleverer dem? Eller ville I ønske, at det var anderledes? Fx., at I kunne tilbringe mere tid i hverdagen med dem eller holde en længere barsel?

Håber I vil komme med jeres mening.

Jeg skulle gå hjemme med min søn - men problemet var jeg lavede ikke noget med ham 

han var med i hvad jeg lavede i løbet af dagen, men det at gå ud og finde andre at være sammen med var svært 

nu er han 3 år, og elsker sin BH - Får ham aldrig hjem 

men nu var jeg indeni de det miljø, og nej hvor var det FAKE de børn der ikke gik i insustion var konstant på Ipads og så, så meget tv- 

jeg var vildt overrasket - og når de snakkede sammen og dissede arbejde mødrene, tønkte jeg bare i det mindste har de børn ikke set tv 5 timer den dag...... 

Jeg har det fint med det, men hos os er der så heller ikke tale om, at ungerne tilbringer størstedelen af deres tid med pædagoger set hen over en hel uge. De er mest sammen med pædagoger i hverdagene, men ikke så meget mere end os forældre (8timer/ 5 timer). Bortset fra enkelte pasninger så bruger de både deres weekender og ferie sammen med os forældre.

Jeg elsker mit arbejde og ville hade at være hjemmegående. Hvis jeg var hjemmegående, ville det så heller ikke betyde, at jeg ville tilbringe så meget mere tid med mine børn hver dag. Jeg har meget sociale børn, som ofte ville have legeaftaler og her vil især den store i hvert fald ikke have mor/far med.

Vi har så også vores børn hos gode dagplejere, børnehaver og sfo, som har givet vores unger så mange gode ting. Min datter har rigtig gode venner, hvoraf de 3 er nogle, hun har gået i dagpleje, børnehave og nu skole og sfo med. Det er en stor glæde at se dem kaste sig om halsen på hinanden, når de møder ind i skolen, selv de har set hinanden dagen før .

Vores søn har ikke så mange tætte venner endnu, da han lige er rykket fra dagpleje til børnehave, men der er allerede nogle stykker, han snakker meget om. 

Jeg ville ønske jeg ikke skulle arbejde fuldtid så de kunne være mere hjemme. 

Jeg synes det er fint de kommer afsted i børnehave og SFO men jeg mener ikke vuggestue/dp er nødvendigt. Jeg ville ønske jeg kunne gå hjemme til børnehavealderen. 

Jeg tænker ikke, at de ikke trives. Jeg ved at de er glade for deres institutioner så det er mig der ville ønske at det var en mulighed at beholde dem hjemme i længere tid mens de er små. 

De har dog ikke lange dage da jeg har fri kl 13 to dage i ugen og min kæreste har fleksible arbejdstider og kan også arbejde hjemmefra de dage der ikke er møder. Skulle de have lange dage ved jeg at jeg ville have det dårligt med det. 

Jeg mener også at de lære og får en masse ud af at være i institutionen i den gode verden ville jeg mene at det optimale ville være 4-6 timer om dagen.

Mine er pt i institution Ca 34/35 timer om ugen, og ja jeg har dårlig samvittighed når jeg skal vække dem om morgenen, for det mener jeg ikke er i barnets tarv (set helst at de får lov at sove det de har brug for) men pt er jeg i praktik og kan ikke gøre det anderledes.

Hvis /når jeg på et tidspunkt skal have barn igen, ville jeg helt sikkert passe hjemme indtil barnet var Ca 1,5 år (før den alder, mener jeg ikke at de får noget ud af institutionslivet) 

Anonym skriver:

Hvordan har I det inderst inde med, at jeres børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer sammen med pædagoger/dagplejere fremfor med jer, deres forældre? Synes I det er den bedste løsning for jer og barnet? Har I dårlig samvittighed, når I afleverer dem? Eller ville I ønske, at det var anderledes? Fx., at I kunne tilbringe mere tid i hverdagen med dem eller holde en længere barsel?

Håber I vil komme med jeres mening.

Mine er ikke afsted mere end 25-30 timer om ugen, og begge holder omkring 8-9 ugers ferie om året + mange fridage. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg ville hade at børnene skulle være i institution mere end det. Børn under 3 år mener jeg ikke har særlig gavn af at være i institution. Sociale spilleregler og sociale relationer kan læres og dannes på andre måder, og pt er norneringerne så piv ringe at det i nogen grad blot er opbevaring af børn. Mine børn er glade for deres institution, og den ældste har stor gavn af det sociale det giver, men hun er også 5. Er sikker på at hvis min søn på halvandet kunne vælge, så havde han været hjemme og ikke i vuggestue. 

Min datter er i vuggestue 4 dage om ugen - vel sagtens en 25 timer eller sådan. Det trives vi alle med, herunder både hende (leg, venner, sociale sammenhænge, osv.) og vi voksne med hver deres arbejde, vi holder af. 

Vi er privilligerede - vi har fleksible jobs, interessante opgaver, kan arbejde lidt hjemme og har bedsteforældre som på eget initiativ holder fridag med hende. Egentlig ville det være en fordel, hvis vores kommune muliggjorde deltidspladser.

Ovenstående er ikke alle forundt. Og med de forhold vi byder børn og voksne i vores institutioner (ingen normeringer, manglende ressourcer osv.), ville jeg være ked af at hun skulle være der mange timer hver dag. Men som det er nu, fungerer det godt, at vi alle får det bedste af begge verdener.

Hånden på hjertet så gør det faktisk ondt på mig de dage hvor min søn tilbringer flere timer i vuggestuen end hjemme med mig og hans far. Det er heldigvis sjældent han er afsted 7-8 timer. Men jeg vil så samtidig sige, at jeg synes de lærer så meget dernede, både motorisk, socialt og fagligt - og ikke mindst får de en enorm tilhøresfølelse. Jeg ville ikke kunne give ham alt det og synes også han skal opleve verden uden jeg altid er der. Og så nyder jeg også som mor at lave noget andet end at passe børn - så hjemmegående ville ikke være optimalt herhjemme. Optimalt set ville jeg synes en 4-5 timer i institution ville være passende, og så stigende med alderen.