Nogen der har taget samme beslutning?

esioul skriver:

Jeg har kæmpe respekt for jeres beslutning. og jeg kan så godt følge dig.. 

Vi har været igang i 8-9år. Har haft flere aborter, haft mislykkedes forsøg, er undersøgt på kryds og tværs, er gået i overgangsalderen inden jeg blev 30. Ja bare mega dårlige odds. Jeg har virkelig også været der, hvor jeg bare ikke magtede flere nederlag. Jeg ville også bare trække stikket og prøve at nyde livet. Efter en lang pause, besluttede vi os alligevel for at forsøge med donoræg. Men det er også med nerverne udenpå tøjet. Man er så skrøbelig på en eller anden måde, når man har oplevet meget modgang. 

Er du udredt for gentagne aborter? 

Hatten af for at i kæmper så længe, det tror jeg simpelthen bare ikke jeg kan. Håber det lykkes for jer! 

Vi er udredt for gentagende aborter, og  der er intet at finde 

Pikku Myy skriver:

Jeg bliver lidt sur på denne tråd. Jeg synes det lyder som om TS har taget en velovervejet beslutning om lade sit liv handle om noget andet end børn. Måske for altid, måske i en periode. Hendes usikkerhed drejer sig ikke om hvordan man får børn, men om hvordan hende og hendes mands vej videre herfra bliver. Jeg tror ikke hun har brug for en hel masse (velmenende) råd om hvordan hun kan få et barn. Lige nu skal hun ikke have et barn. Punktum!

Kære TS

Jeg har også stået i den situation at jeg har været nødt til at sige stop for behandling for min skyld. Jeg kunne ikke holde til det mere. Og det var en god beslutning. Jeg kan stadig komme i tvivl om jeg skulle have gjort noget mere. Og håbet popper en gang i mellem op. Men den beslutning der blev taget var den bedste for os. Mit liv var en stor nedtur i flere år, hvor alt blev overskygget af den manglende positive test, men nu har jeg fundet ind til mig selv igen og jeg er har det godt igen. Det var vigtigt!

Til forskel fra dig, var det undfangelsen af vores andet barn, der ikke ville lykkes. Det betyder at jeg ikke skal acceptere aldrig at blive mor. Vi var en masse andre tanker igennem, men jeg tror ikke det kan sammenlignes med at skulle forholde sig til ikke at skulle være forældre.

Til gengæld kender jeg en masse til den fuldstændige manglende forståelse der kan være fra omgivelserne, når man siger at man ikke skal have (flere) børn. Der er altid 27.000 (velmenende) råd, og mange mener nærmest de har ret til at få forklaret dybdegående hvordan man dog er endt med det valg. Jeg har "heldigvis" en veninde der ikke skal have børn. Så kan vi bitche lidt sammen over folks manglende pli

P.S. Min største frygt er at min mand går fra mig og finder en kvinde, der kan give ham den store familie han oprindeligt drømte om ...

Mange tak for din besked og historie, jeg er meget glad for alle svarene, men du rammer rigtigt.

Jeg vil ikke i videre beghandling, undersøges mere (er jeg blevet nok) og jeg vil ikke "miste" mere af mit liv på at gå i denne her uvished. 

For hele mit liv de sidste 3 år er gået med det her projekt og det har bare ikke været sjovt.

Tak fordi du forstår, det er dejligt med en i samme båd 

HåberPåMirakler skriver:

Hatten af for at i kæmper så længe, det tror jeg simpelthen bare ikke jeg kan. Håber det lykkes for jer! 

Vi er udredt for gentagende aborter, og  der er intet at finde 

Det vigtigste er også DIG og vi skal passe på os selv. Det er ben hårdt at gennemgå og det fratager en så meget livskvalitet. Det er en stærk beslutning du er nået til og jeg ønsker dig en masse lykkelige og positive stunder . 

HåberPåMirakler skriver:

Mange tak for din besked og historie, jeg er meget glad for alle svarene, men du rammer rigtigt.

Jeg vil ikke i videre beghandling, undersøges mere (er jeg blevet nok) og jeg vil ikke "miste" mere af mit liv på at gå i denne her uvished. 

For hele mit liv de sidste 3 år er gået med det her projekt og det har bare ikke været sjovt.

Tak fordi du forstår, det er dejligt med en i samme båd 

Jeg har ikke børn. Mr Right var der bare ikke i tide.

Det er en proces at acceptere, at man ikke skal have børn. Min situation kan ikke sammenlignes med din, for jeg har ikke været igennem hårde behandlinger. Men jeg har haft en rigtig svær periode, hvor jeg følte mig magtesløs, fordi jeg ikke rigtigt kunne gøre noget.

Det lyder som om det er den rigtige beslutning for dig/jer at stoppe projektet. Jeg kan så godt forstå, at du ikke orker mere.

Det kan være en befrielse at give slip på drømmen. Det frigiver energi, som kan bruges på noget andet, og man kan godt få et rigtig dejligt liv uden (egne) børn.

Hvordan I har det om 5 år kan ingen vide. Men lige nu lyder det som det helt rigtige at fokusere på at nyde de gode ting i livet - måske rejse, dyrke en hobby - hvad der nu gør jer glade.

De varmeste tanker til dig.

Jeg har ikke selv truffet den beslutning, men det har min kusine og hendes mand. De traf den beslutning efter at have været i behandling i nogle år, fordi de simpelthen ikke kunne klare flere skuffelser. For dem var nok bare nok. 

Det er nu nogle år siden, og de virker stadig glade for deres beslutning. De har så alderen imod dem, så der var ikke nogen mulighed for at ombestemme sig. 

Min kusine har selv sagt, at hun følte en form for fred, da hun traf beslutningen. 

Jeg forstår på mange måder dine tanker. Man kan miste sig selv så meget undervejs, at man er nødt til at overveje, om ikke det er bedre, at leve med sorgen over ikke at få børn, end at fortsætte ned at behandlingshelvedets hovedvej. Jeg håber, at jeg havde haft modet til at træffe samme beslutning som dig, hvis vores behandling var fortsat uden held. For jeg frygter, at både jeg selv og mit parforhold og vores venskaber ellers ville være gået tabt. Jeg synes det er stærke, men også nødvendige overvejelser, du gør dig - uagtet om I lukker den for evigt, eller for nogle år.

Det vil formentlig altid være svært for omverden at forstå. Selv jeg (som vel at mærke har fået bortopereret begge æggeledere og således er 117% steril), må lægge øre til velmenende råd om fertilitet og folks beretninger om, at “miraklet kan jo ske”. Hø! Det er opslidende, men man lærer med tiden at leve bedre med det, eller til at fortælle folk det, som det er, når man orker.

Anyway - jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen. Jeg ville bare gerne sende dig en forstående tanke, tror jeg. Må der vente alt muligt godt på dig ude i fremtiden! 

HåberPåMirakler skriver:

Mange tak for din besked og historie, jeg er meget glad for alle svarene, men du rammer rigtigt.

Jeg vil ikke i videre beghandling, undersøges mere (er jeg blevet nok) og jeg vil ikke "miste" mere af mit liv på at gå i denne her uvished. 

For hele mit liv de sidste 3 år er gået med det her projekt og det har bare ikke været sjovt.

Tak fordi du forstår, det er dejligt med en i samme båd 

Selv tak

Et af mine familiemedlemmer har prøvet at få børn i 12-14 år. Også i behandling. Det er simpelthen aldrig lykkedes. De har lagt kampen på hylden og “accepteret” tingenes tilstand. Jeg er ked af det på deres vegne, fordi de jo inderligt ønskede sig et barn, men når det så er sagt, så kender jeg ingen andre par, som er stærkere end dem. Deres forhold er fyldt med kærlighed, rejser og omsorg for andres børn. De er bestemt forbilleder for, hvordan et liv uden børn kan være meningsfyldt og livsbekræftende.

Bare sådan ren nysgerrighed - hvorfor p-piller nu? Fordi i vil holde den pause? Ellers kunne i jo også bare droppe prævention og lade det ske - og hvis det så sker  MEN hvis i jo vil have en pause er det jo fint for jer. Er bare nysgerrig.

Desuden et flot valg du har truffet. Du lyder meget genovervejet og kan slet ikke sætte mig ind i hvilken proces du har været og er igennem. Stort kram herfra <3 

Jeg ville hvertfald holde en pause.. Gøre de ting der betyder noget og så snakke med manden.. Hvis han siger han vi DIG med eller uden børn, s har du svaret <3 Men kan godt følge dig.. For tænk hvis han.. Ja eller du fortryder.

Hvad med ægdoner? 

En af mine bekendte fandt en gruppe på fb, hvor en kvinde søgte en kvinde at donere æg til.. De fik en søn som nu snart er 1 år.. Nu venter hun sig naturligt (øko uden behandling, selvom de var i behandling i nogle år før..) og skal føde om et halvt års tid 

Mynewlife skriver:

Bare sådan ren nysgerrighed - hvorfor p-piller nu? Fordi i vil holde den pause? Ellers kunne i jo også bare droppe prævention og lade det ske - og hvis det så sker  MEN hvis i jo vil have en pause er det jo fint for jer. Er bare nysgerrig.

 

Desuden et flot valg du har truffet. Du lyder meget genovervejet og kan slet ikke sætte mig ind i hvilken proces du har været og er igennem. Stort kram herfra <3 

Jeg ville hvertfald holde en pause.. Gøre de ting der betyder noget og så snakke med manden.. Hvis han siger han vi DIG med eller uden børn, s har du svaret <3 Men kan godt følge dig.. For tænk hvis han.. Ja eller du fortryder.

 

Hvad med ægdoner? 

En af mine bekendte fandt en gruppe på fb, hvor en kvinde søgte en kvinde at donere æg til.. De fik en søn som nu snart er 1 år.. Nu venter hun sig naturligt (øko uden behandling, selvom de var i behandling i nogle år før..) og skal føde om et halvt års tid 

Jeg vil have p piller fordi mine hormoner køre rundt pga pcos, og jeg kan ikke holde til en Spontan abort igen. Jeg bliver jo ok nemt gravid, men kan ikke holde på barnet.

Så det er derfor 

Og tak for din besked