Jeg har længe tænkt over at skrive det her indlæg ..
jeg er Både såret ked af det sur irriteret men mest af alt rigtig øv over situationen ...
vi er den her sammenbragte familie , med 4 børn to på hver side og en x på min kærestes side som gør alt for at splitte vores familie af .
Midt i det her “kaos” vælger vi som voksende menneske at vi ønsker at smide præventionen vi vil gerne have en barn sammen. Det Ernie fint nok jeg bliver så gravid noget hurtigere end vi havde ture håbe på. (Dumt måske) men det er nu er valg vi to i fællesskab . Og står i nu .
Sagen i stf og senere i retten er endelig afsluttet eller bopælen og forældremyndigheden er slut nu er det så det alm samværd og ferier min kæreste slåes en kamp for at få bare en smule igennem på hans side og som passer ind i mit med mine børn sådan så vi rent faktisk kunne være en familie som have ferie sammen ...
desværre er der mange omstændigheder der gør hele vores liv lidt kaotisk og ikke så lykkeligt som vi havde drømt om eller håbet på . Blandt andet er det ikke en mulighed at bo sammen på nuværende tidspunkt . Der køre noget sag i kommunen med de to børn min kæreste har . Der er mange aspekter i det og jeg har undersøgt rigtig rigtig mange ting for at få alt til at falde en smule på plads så vi ligesom kunne blive den familie vi gerne vil .
Men det er på nuværende tidspunkt ikkke muligt uden at både jeg mine børn og vores fælles barn skal blandes ind i min kærestes sag på kommunen
det er jeg selvfølgelig virkelig ked af det over, jeg ønskede jo virkelig at vi kunne bo sammen vi kunne være samme dageligt osv osv osv .
Sitiationen er nu at jeg bliver nødt til at have alene forældremyndighed over vores fælles barn som kommer senere i år . Det i sig selv var ho ikke det jeg drømte om eller ønskede men samtidig vil jeg os gerne passe på mine børn for alt i den her verden . Jeg kan ikke gå i nærmere detaljer hvis nu nogen skulle kende mig trods anonymitet .
Så jeg står faktisk her med en kæreste to børn og et barn på vej , ret alene føler man . Ansvaret er pludselig “kun” mit i det baby skal bo ved lig jo i det vi ikke kan bo sammen i det vi ikke kan være sammen dageligt osv . Øv der var slet ikke drømmen eller lykken da jeg stod der med to streger .
Nå til pointen i mit indlæg , mine svigerforældre , øv øv jeg havde r super forhold til mine svigerforældre inden jeg stod med en positiv graviditets test inden alt set her tumult for alvore nåede kogepunktet med x damen . 
jeg har været ret ærlig hele vejen igennem både over for sviger og over for min kæreste om at keg bliver nødt til at passe på mig selv men virkelig os mine børn . Jeg vil dø hvis mine værn endte med at blive fjernet fordi fru x fandt på noget nyt at melde for . Det seneste er vold mod børnene . Jeg ønsker virkelig virkelig ikke at mine børn skal komme til “skade” i det her forhold her . De er trods alt det vigtigste . Jeg forsøger virkelig at hjælpe støtte råde og vejlede min kæresten igennem alt det her helved . Men det er som Om ar svigerne slet slet ikke forstår mine valg eller hvad keg siger .
Fakriak i 2.5 måned nu har vi ikke talt sammen og min kæreste bliver ved at presse på for at jeg skal tage med der ud . Det vælger jeg så at gøre i dag (på min fødselsdag) og jeg har aldrig i lit liv følt mig så ydmyget og ligegyldig . Jeg sidder tilbage med de væreste følelser i kroppen nu og magtesløshed .
Jeg r faktisk helt grædefærdig . Jeg havde aldrig drømt om at en situation som i forvejen er lort kunne blive endnu værre .
Jeg søger faktisk ikke råd tror jeg men havde mere brug for at lufte ud og nogen læste med . Jeg søger ikke medlidenhed for jeg kunne selv havde lade vær at sætte mig i sitiationen.
Mvh den fortvivlede kommende mor .