Min mand driver mig til vanvid!

Skrukkie skriver:

Hvor er kommunikationen i det her scenarie? Hvor er din vilje til at få det løst?

SNAK MED MANDEN. Fortæl ham, at enten betaler han for rengøringshjælp eller så tager han sig sammen. Et eller andet. Bare gør noget. 

Vi andre kan snildt sige, at han er doven og ikke tager initiativ men det er dig, som lever med ham og skal gøre noget for at ændre situationen som den er nu. 

 

Du skriver som om jeg har spurgte om råd til at opdrage et barn

Han er en voksen mand! - jeg skal IKKe opdrage hal og svinge pisken!

Du skriver som om jeg har spurgte om råd til at opdrage et barn

Han er en voksen mand! - jeg skal IKKe opdrage hal og svinge pisken!

Nej .., men du bitcher over din mand og det virker ikke som om du vil forventningsafstemme med ham..?

Det er helt normalt, at det er nogle ting man skal afstemme og sige højt at man ønsker ændret. Han er ikke tankelæser. Du virker som en surmulede og pissesur teenager der bare forventer at han ændre sig ved at kigge på dit sure og bebrejdende ansigt - undskyld mit lidt hårde sprog.

han ændrer ikke noget hvis du ikke åbner munden... 

hvad med at få en rengøringshjælp nu..? Hvorfor skal det vente...?

det er i mine øjne ok at være irriteret over nogle ting - men det er ikke i orden at være passiv aggressiv og bare forvente at han læser tanker ifht hvor vigtigt det er for dig.

Må jeg spørge, hvor henne han lægger sig? Er det kun derhjemme, eller er det også, når I er ude?

Og laver han tingene, når du beder ham om det uden at brokke sig over det?

Smølfine123 skriver:

Nej .., men du bitcher over din mand og det virker ikke som om du vil forventningsafstemme med ham..?

Det er helt normalt, at det er nogle ting man skal afstemme og sige højt at man ønsker ændret. Han er ikke tankelæser. Du virker som en surmulede og pissesur teenager der bare forventer at han ændre sig ved at kigge på dit sure og bebrejdende ansigt - undskyld mit lidt hårde sprog.

han ændrer ikke noget hvis du ikke åbner munden... 

hvad med at få en rengøringshjælp nu..? Hvorfor skal det vente...?

det er i mine øjne ok at være irriteret over nogle ting - men det er ikke i orden at være passiv aggressiv og bare forvente at han læser tanker ifht hvor vigtigt det er for dig.

Wow! Står der nogle steder jeg ikke siger det til ham?

wow, du laver bare en konklution uden overhovedet at spørge! 

Har sagt det tusind gange, men jeg gider ikke sætte hal i gang, voksen mand!  Han bliver bare og mere dovne og gøre INTET uden han skal sættes i gang sådan var han ikke før selvom han altid ikke har været særligt aktiv!!!!!

Anonym skriver:

Wow! Står der nogle steder jeg ikke siger det til ham?

 

wow, du laver bare en konklution uden overhovedet at spørge! 

 

Har sagt det tusind gange, men jeg gider ikke sætte hal i gang, voksen mand!  Han bliver bare og mere dovne og gøre INTET uden han skal sættes i gang sådan var han ikke før selvom han altid ikke har været særligt aktiv!!!!!

 

Men hvis I haft en god forventningsafstemning så må du jo gøre op med dig selv om du kan leve med det. På din tone virker det bare ikke sådan. 

Jeg ville ikke selv lette min eøv hvis jeg følte mig angrebet (ved ikke om din mand føler dette). Men meget af det ligger i kommunikationsformen. Hvis han føler sig angrebet eller ikke ser vigtigheden i det du siger får du ikke noget ud af fx at gentage dig selv. Så bliver du bare den sure kone der hele tiden skælder ud. 

Lige nu virker det jo som om at  det irriterer dig så meget at det kan være svært at tale konstruktivt om. Måske kunne en parterapeut hjælpe. Du kalder ham doven.. har du talt med ham om hvorfor han lægger sig ned. Det er din fortolkning af det. I er nødt til at kommunikere .. og måske få hjælp til det udefra,

og jeg vil da klart få hjælp til rengøring nu og ikke senere. Det er jo nu det brænder på og påvirker dig/jer

Og mht st et job er minder fysisk krævende..

En specialist eller leder stilling kan fx være mindst lige så drænende (bare mentalt) som en fysisk aktivt job. Hvis man arbejder meget og skal træffe mange beslutninger kan man være loge så træt som en det har brugt dagen på at løfte patienter.

Altså meget firkantetet sat op...

Først og fremmest ville jeg ophøre med at yde nogen som helst former for service - han letter vel bagdelen, hvis han bliver sulten nok eller løber tør for rent tøj. Jeg ville oplyse ham, at indtil han begyndte at bidrage, ville jeg sørge for mig selv og ungerne. 

Jeg ville heller ikke gide, at skulle gå at fortælle ham alt hvad der skulle gøres - han er en voksen mand og jeg er ikke ansat som "projektleder"

Og jeg ville dælme også have svært ved at acceptere, at en udefrakommende rengøringshjælp skulle være løsningen, bare fordi manden nægtede at deltage i husholdningen på respektfuld vis. Fandme nej! Rengøringshjælp kan da kan værehelt fint, hvis man har lyst og råd, men fandme da ikke som løsning på en mand der opfører sig som et barn - det er jo bare symptombehandling!

PS: Hvis han så meget som forsigtigt hentydede til, at han skulle lave mindre derhjemme fordi han tjente mere end mig, så ville jeg overveje, om vi delte tilstrækkeligt med værdier og livssyn, til at vi skulle være sammen. Jeg bliver nærmest blå i hovedet af arrighed ved tanken. 

Nå men eftersom du ikke svarede på mine spørgsmål, så vil jeg sige, at I selvfølgelig skal tale sammen.. Fortæl ham, at du ville blive rigtig glad for, at han gad at rejse sig og hjælpe til lidt mere end han gør nu.. 

Og ellers må I i gang med at lave en tavle, hvor der hver dag står, hvem der har hvilke opgaver, eller også må du finde dig i, at du skal sætte ham i gang.. 

Jeg måtte i går sige tre gange til min kæreste, at han skulle huske at støvsuge, før han gjorde det.. Vi har den aftale, at hvis han ikke gør det af sig selv, så sætter jeg ham i gang, og så skal han også gøre det uden at brokke sig..

Derudover så vil jeg sige, at selvfølgelig skal han ikke lægge sig ned på sofaen hele tiden, når I har gæster eller er hos andre.. Men når I bare er derhjemme selv, så må han vel for pokker selv bestemme, om han sidder eller ligger??!!

Er du vimmer, jeg ville blive tosset, hvis min kæreste sagde "du er en voksen kvinde, men JEG skal lige bestemme, at du altså skal sidde op i sofaen, for det andet ser dovent ud".. For pokker han er voksen, så lad ham dog bestemme selv, så længe der er plads til jer andre.. Han bestemmer vel heller ikke, hvilken afslapningsposition du skal have? Eller hvordan du skal opføre dig i dit eget hjem? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Altså meget firkantetet sat op...

Først og fremmest ville jeg ophøre med at yde nogen som helst former for service - han letter vel bagdelen, hvis han bliver sulten nok eller løber tør for rent tøj. Jeg ville oplyse ham, at indtil han begyndte at bidrage, ville jeg sørge for mig selv og ungerne. 

Jeg ville heller ikke gide, at skulle gå at fortælle ham alt hvad der skulle gøres - han er en voksen mand og jeg er ikke ansat som "projektleder"

Og jeg ville dælme også have svært ved at acceptere, at en udefrakommende rengøringshjælp skulle være løsningen, bare fordi manden nægtede at deltage i husholdningen på respektfuld vis. Fandme nej! Rengøringshjælp kan da kan værehelt fint, hvis man har lyst og råd, men fandme da ikke som løsning på en mand der opfører sig som et barn - det er jo bare symptombehandling!

PS: Hvis han så meget som forsigtigt hentydede til, at han skulle lave mindre derhjemme fordi han tjente mere end mig, så ville jeg overveje, om vi delte tilstrækkeligt med værdier og livssyn, til at vi skulle være sammen. Jeg bliver nærmest blå i hovedet af arrighed ved tanken. 

Men rengøring vil komme begge til gavn. Hvorfor skulle det ikke være en god løsning.?

Du går ud fra at han er doven eller nægter at bidrage. Det kan også være der er tale om en mand i en ansvarsfuld og stressende stilling som måske arbejder 70 timer om ugen (vi ved det ikke). Hvis man så ikke vil gå ned med stess eller se sin mand gå ned med stress, så er hjælp da en god løsning.? 

Mht hvem der tjener mest eller ej... selvfølgelig skal det ikke være afgørende for hvem der tager slæbet hjemme - hvis begge er lige pressede. I nogle tilfælde falder høje lønninger nu sammen med stort pres, mange beslutninger og timer. Hvis man som mand arbejder fx 70 timer og konen 37 timer eller mindre - tja.. så er set vel meget fair man tager en større del af det hjemlige mm.

Jeg har selv en mand der overarbejdet 10 timer + om ugen. Han er ikke doven overhoved. Men han er ikke i stand til i denne periode at bidrage lige så meget som mig. Jeg er jobsøgende så jeg kan også godt tage mere af slæbet lige nu. Det er ikke i mine øjne bedst at have et milimeterdemokrati.  

Det handler om at forventningsafstemme ...

Man må tage nogle beslutninger. 

Vil du på ingen måde skulle piske ham igang fordi han er voksen osv så må du jo også være voksen og løse problemerne på en god måde istedet for at brokke dig på nettet og angribe dem der så siger noget du ikke ønsker at høre. Hvor er det voksne i det? 

Har du prøvet åbent at spørge ham hvorfor han ligger ned hele tiden? Prøvet at spørge ham om hvorfor han ikke deltager og så give ham mulighed for at svare eller har du bare angrebet ham eller været sur tavs og så eksploderet pludselig? 

Måske er der en grund til hans såkaldte dovenskab. Stess kommer snigende og derfor opdager de nærmeste det ikke før det er helt helt helt galt. Og stress rammer alle uanset job, arbejdstid osv. Jeg kan self ikke sige han har stress men blot gøre dig opmærksom på at måske er der en god grund og så hakker du bare på ham. 

DU må også bidrage til den gode kommunikation og stemning. Om ikke andet må I i terapi. Har du overvejet om han ikke “tør” sige dig hvordan han føler fordi han ved du angriber ham? 

Prøv at “ gå over på hans banehalvdel” hør ham ad, respekter hvad han siger, selvom du er uenig og vær nysgerrig istedet for angribende