Jeg kunne sagtens være en af de forældre, hvis barn gang på gang mangler skiftetøj - eller, det er jeg. Jeg kan sagtens indrømme at det delvist er på grund af manglende overskud, men i højere grad er det glemsomhed.
Jeg har tit pakket tøjet i en pose for at tage den med og stilt den ud til døren eller noget for ikke at glemme den - for så alligevel at glemme den. Pædagogerne i min datters børnehave er meget forstående og siger "pyt med det, tag det bare med i morgen" og så kan jeg sagtens glemme det igen dagen efter.
Jeg har også flere gange måtte rende hjem efter bleer eller madpakken (som jeg altid har pakket og/eller stilt frem, men bare glemt at tage med) og så sneget den ind gennem dørsprækken til en grinende pædagog.
Jeg tjekker altid kassen, men... ja, glemmer så at få det med.
De VED at jeg er glemsom og at jeg virkelig prøver, men bare ikke lige formår at gøre som jeg gerne ville.
Jeg har så til gengæld også doneret meget af det tøj der er i lånekassen (deriblandt gummistøvler, regntøj og vanter), fordi vi har fået meget af familie og venner som vi ikke har skulle bruge.
En rød smiley på garderoben ville gøre både mig og min datter meget ked af det. Hun er meget stolt af sin garderobe, hvor der også hænger et familiebillede (det gør der på alles).
Jeg ville intet have imod at nogen lånte af "vores" tøj, hvis der manglede, for når jeg endelig husker at tage skiftetøj med, så tager jeg gerne 5-6 sæt, så det er sikret i et stykke tid og jeg ikke skal prøve at huske at fylde op.
(Jeg er dog blevet meget bedre til at huske det og fik faktisk fyldt kassen op igår, helt uden at skulle have af vide at det skulle gøres
jeg sik nærmest stående applaus for det
)