Mor11 skriver:
Helt 100% enig med Line. Du føler at han ikke tager ansvar for "det der skal gøres". Men. I hans verden "skal det måske slet ikke gøres".. hvis han ikke synes det er vigtigt at tage op af fryseren til madpakker? Hvis han tænker de fint kan leve af rugbrød med pålæg og en gulerod? Det er dit behov og DIN ide om ansvar at der skal ekstra i den madpakke.
At folde ærmer ned? Come on. Det ville jeg heller ikke tænke over. Og jeg ville være fløjtende ligeglad om min kæresre valgte at bruge tid på at folde dem ud eller ej. Så han måtte hjertens gerne lade være. Igen - DU synes det er vigtigt. Men det er ikke engang dit tøj?
Det handler om hvad man ser som vigtigt. Og der er vi altså sjældent enige.. min kæresre synes orden er vigtigt. Jeg er et rodehoved, men elsker når der endelig er orden, men formår ikke at skabe den. Så her er det manden der lægger ting på deres plads når jeg har smidt dem på et tilfældigt bord. Han griber lige ungernes iPad og sætter til ladning om aftenen. Jeg ville ikke skænke det en tanke. Og han husker på hvad vi har i fryseren til aftensmad og får taget kød op - jeg ender 70% af tiden hvor jeg er alene hjemme med at købe nyt ind fordi jeg glemmer at tage op. Og han vasker tøj så snart der er til en maskinfuld. Og lægger det sammen og på plads med det samme det er tørt.
Jeg går til gengæld op i rengøringen, at vande blomsterne og i at få købt grønt ind til maden og frugt til madpakkerne. At få ungerne smurt i solcreme. Få snacks med til den lange køretur. Jeg vasker også tøj når han ikke er hjemme, men jeg venter gerne til der er 3 maskinfulde inden jeg får taget mig sammen. For jeg kan godt leve med at der er håndklæder og sengetøj der ligger til vask. Og jeg får det sjædent lagt sammen! Det ender i en kurv og så tager jeg rent tøj derfra indtil den er halveret, og SÅ tager jeg mig sammen til at få det lagt på plads. For, jeg går bare ikke op i at det er lagt pænt sammen og ikke har en rynke.
Madlavning og oprydning derefter deles vi om og hjælpes ad. Det samme med opgaver i haven. Well okay, han står for at klippe hækken, men jeg hjælper med oprydningen efter det. Primært fordi jeg er total bange for at klippe benene af mig selv med det monstrum han har købt
prøv at hold øje med om der ikke er ting i jeres hverdag som HAN gør, som faktisk gør livet lettere for dig, men som du måske ikke tænker over. Fordi det ikke er det vigtigste på din to do liste
jeg er som sagt ikke god til at holde orden. Det er bare ikke min top-prioritet og jeg kan godt leve med at det roder lidt og at der er tøj til vask. Men jeg slapper da 100% bedre af når her er ryddeligt og vasketøjet er fixet. Og det sørger min kæreste for, fordi det er i toppen af HANS to do liste.
Ih guder. Det er jo min mand og mig.
Han hader ro! Han kan slet slet ikke leve med det. Jeg hader støv! Så han rydder op og jeg støver af.
Så sent som i lørdags havde vi en laaang diskusion. Han følte jeg aldrig ryddet op. Jeg følte satme han havde sygt høje krav. Så vi nåede et kompromis. Jeg lover bordet er pænt så fuck resten.
Han lovede så at blive bedre til at holde orden i skabe. Fordi det er også ham der lægger tøj på plads. Men ham smider det ind og jeg dør indvendigt.
Det handler om respekt i mit univers. Man skal respekterer hinanden!