Det er meget muligt, at det bare er mig, der overreagerer, men det er nogle gange rart at høre andres syn på sagen.
Jeg har en dejlig søn på 17 år, som er nået den alder, hvor han tit er ude om aftenen, og det resulterer i, at han næsten hver gang har en pige med hjemme. Det er ofte når jeg er gået i seng, men kan høre, at de kommer hjem, men sommetider hvis jeg stadig er oppe, kommer de ind ad en anden dør, så de ikke skal igennem stuen.
Jeg når aldrig rigtig at hilse, blot lige sommetider at få øjenkontakt og smile, når de går hjem om morgenen. Som udgangspunkt bør jeg vel ikke blande mig, men jeg synes alligevel, det er lidt underligt at have en fremmed pige i huset næsten hver nat. Ville I sætte en grænse eller være ligeglade? Det er jo trods alt mit hus, men jeg er stadig glad for, at han kommer hjem og sover.
Anmeld
Citér