Jeg er bekymret for min venindes børn

Jeg står virkelig i klemme jeg har en veninde som jeg faktisk ikke har kendt særlig lang tid.... vi har begge små børn. Og snakker og har det rigtig sjovt sammen. Problemet er den måde hun snakker til sine børn og den ene dag hendes søn gav hende en skalle i fordi han var godt op at kører trak hun ham hen af gulvet og i håret. Jeg tænker bare det blander jeg mig ikke i! Skulle så hjem til hende for første gang fordi jeg skulle aflevere noget som jeg har lånt og jesus en svinesti uden lige, både udendørs og indendørs. Og siden der har jeg virkelig været oprigtig bekymret for hendes børn. De mangler ikke noget og de får mad og har masser af legetøj og er altid iklædt pænt tøj når jeg har set dem. Men jeg er virkelig i vildrede og bekymret over den måde hun taler til dem på og så deres hjem hun kan os finde på at tqge rimelig hårdt fat i deres arme osv. Noget jeg aldrig kunne finde på at gøre ved mine børn uanset hvad de har gjort.

jeg ved vi alle har forskellige hygiejne grænser osv. Og jeg er til tider os en rengørings freak. Men at folk kan bo sådan er jeg uforstående overfor. 

Hvad pokker skal jeg gøre? Jeg ved man har underretnings pligt når man er bekymret for børns trivsel men på den anden side er det os så voldsom at gå direkte til kommunen, jeg er selv engang blevet anklaget for noget der var løgn hvor kommunen kom hjem til mig og lukket sagen med det sammen da der ikke var hold i det. Så jeg ved hvor ked af det man bliver og lever selv i angst for at nogle skulle gøre fet igen... Hvad skal jeg gøre? Hvad havde i gjort hvis det var jeres veninde???

Du har en reel bekymring. Hun har slæbt ham hen ad gulvet i håret... WTF  Der SKAL man blande sig! 

Du kan snakke med hende om det. Om evt at få noget hjælp. 

Men du kan anonymt lave en indberetning, af ren og skær bekymring. Skriv det du har observeret, Og skriv det som det er, at du er i tvivl, men har en bekymring. 

Anonym skriver:

Du har en reel bekymring. Hun har slæbt ham hen ad gulvet i håret... WTF  Der SKAL man blande sig! 

Du kan snakke med hende om det. Om evt at få noget hjælp. 

Men du kan anonymt lave en indberetning, af ren og skær bekymring. Skriv det du har observeret, Og skriv det som det er, at du er i tvivl, men har en bekymring. 

Ja jeg har det os dårligt med ikke at blande mig men jeg er så konflikt sky som noget kan være    og jeg har kun kendt hende et par måneder 

Det skal du tale med hende om: At du er bekymret. Jeg ville personligt ikke fokusere på rengøringen og oprydningen, men på konflikterne mellem mor og børn.

Jeg synes, at du skal tale med hende inden en evt. underretning. Hun kan jo selv opsøge hjælp til konflikthåndtering, hvis du opfordrer hende til det. 

Abracadabra skriver:

Det skal du tale med hende om: At du er bekymret. Jeg ville personligt ikke fokusere på rengøringen og oprydningen, men på konflikterne mellem mor og børn.

Jeg synes, at du skal tale med hende inden en evt. underretning. Hun kan jo selv opsøge hjælp til konflikthåndtering, hvis du opfordrer hende til det. 

Okay ja jeg kan prøve snakke med hende om det og måske jeg kan få en forståelse hvorfor hun gør som hun gør selvom det ikke er ok i mine øjne uanset hvad 

Rigtigt rigtigt meget børn lider i hverdagen i DK, og flere voksne ved det, men er for gode ved sig selv at gøre noget ved det!

vi er virkelig virkelig gode ved os selv - Hørte engang en dame sige hun så hendes nabo børn med cigaretter mærke på kroppen men hun vilde ikke blande sig da det blev sådan en blande

Børn skal beskyttes og nogle gange skal forældre ha hjælpe. - lave en anmeldes om du er så konflikt sky, men gøre i det mindste noget - intet barn skal slæbes efter håret - og tror mig gøre hun sådan foran dig, hvad fanen gøre hun så i smug? 

Blev selv slået som barn, som 7 årig, truer jeg mig mor slår du mig igen anmelder jeg dig! - hun slog mig aldrig igen - Jeg aner ikke hvor styrken kom fra, at sige fra overfor hende så tidligt - men trist det var mig selv der skulle stå op for mig selv

Anonym skriver:

Rigtigt rigtigt meget børn lider i hverdagen i DK, og flere voksne ved det, men er for gode ved sig selv at gøre noget ved det!

 

vi er virkelig virkelig gode ved os selv - Hørte engang en dame sige hun så hendes nabo børn med cigaretter mærke på kroppen men hun vilde ikke blande sig da det blev sådan en blande

 

Børn skal beskyttes og nogle gange skal forældre ha hjælpe. - lave en anmeldes om du er så konflikt sky, men gøre i det mindste noget - intet barn skal slæbes efter håret - og tror mig gøre hun sådan foran dig, hvad fanen gøre hun så i smug? 

 

Blev selv slået som barn, som 7 årig, truer jeg mig mor slår du mig igen anmelder jeg dig! - hun slog mig aldrig igen - Jeg aner ikke hvor styrken kom fra, at sige fra overfor hende så tidligt - men trist det var mig selv der skulle stå op for mig selv

Du har ret - men jeg er selv blevet falsk underrettet af en gamle veninde engang i ren hævnagt så tror måske det er det der holder nig tilbage da jeg selv stadig har angst for nogle kunne finde på at gøre det igen  hvad hvis hun finder ud af det er mig vil jeg kunne se hende i øjnene igen hvis hendes børn skulle blive fjernet?

Anonym skriver:

Jeg står virkelig i klemme jeg har en veninde som jeg faktisk ikke har kendt særlig lang tid.... vi har begge små børn. Og snakker og har det rigtig sjovt sammen. Problemet er den måde hun snakker til sine børn og den ene dag hendes søn gav hende en skalle i fordi han var godt op at kører trak hun ham hen af gulvet og i håret. Jeg tænker bare det blander jeg mig ikke i! Skulle så hjem til hende for første gang fordi jeg skulle aflevere noget som jeg har lånt og jesus en svinesti uden lige, både udendørs og indendørs. Og siden der har jeg virkelig været oprigtig bekymret for hendes børn. De mangler ikke noget og de får mad og har masser af legetøj og er altid iklædt pænt tøj når jeg har set dem. Men jeg er virkelig i vildrede og bekymret over den måde hun taler til dem på og så deres hjem hun kan os finde på at tqge rimelig hårdt fat i deres arme osv. Noget jeg aldrig kunne finde på at gøre ved mine børn uanset hvad de har gjort.

jeg ved vi alle har forskellige hygiejne grænser osv. Og jeg er til tider os en rengørings freak. Men at folk kan bo sådan er jeg uforstående overfor. 

 

Hvad pokker skal jeg gøre? Jeg ved man har underretnings pligt når man er bekymret for børns trivsel men på den anden side er det os så voldsom at gå direkte til kommunen, jeg er selv engang blevet anklaget for noget der var løgn hvor kommunen kom hjem til mig og lukket sagen med det sammen da der ikke var hold i det. Så jeg ved hvor ked af det man bliver og lever selv i angst for at nogle skulle gøre fet igen... Hvad skal jeg gøre? Hvad havde i gjort hvis det var jeres veninde???

Nu ved jeg ikke hvad du mener med svinesti? Er det fordi der er rodet eller ligefrem beskidt? Som mug, gammel mad og sådan noget?

eller bare rodet, som tøj og legetøj over det hele? 

Det med håret, skal du helt sikkert nævne, at det gav dig ondt i maven at se og at det skræmmer hendes søn. 

Du siger du ikke har kendt dem længe, så du ved ikke ret meget om dem(ikke at jeg siger det er i orden) men der kan ligge noget bag hendes opførsel, en ond cirkel, hun ikke kan komme ud af. Tilbyd din hjælp.

Hvis du er en rigtig veninde,så snakker du selvfølgelig med hende,før du fortager dig noget andet.

Når et barn Bliver trukket hen af gulvet i håret, så skal der en underretning til. 

Du har en reel bekymring - hvorfor ikke få lavet den underretning? 

Jeg tror ærligttalt ikke, at det hjælper at snakke med hende. Man må være temmelig “langt ude”, når man trækker sit barn hen af gulvet i håret?! Hun behøver sikkert hjælp i form af noget støtte måske?