Der er længe til men... Jul

Ja, jeg ved der er længe til... Men for helveds også det med jul!

Jeg får allerede ondt i maven over at skulle vælge hvem vi vil holde jul med i år.. Vi er mig, min kæreste og vores søn på 2,5 år.

Mine forældre er lykkelig gift, min kærestes er skilt og begge har nye partnere. De kan ikke være i stue sammen, ikke engang til jul. Allerhøjest til bryllupper og barnedåb, der går det lige. 

Vores søns første jul blev holdt i vores nyindkøbte hus. Sammen med mine forældre og min søster + hendes kæreste.

Nummer 2 blev holdt i Sverige med min kærestes bror og hans kæreste + børn. Svigerfar + kone var inviteret med men kunne ikke pga hun arbejdede i helligdagene. Svigermor og partner fik ikke buddet da kærestens bror ikke ønskede at holde jul med dem for 4. År i træk.

Vi er nu allerede blevet inviteret hjem til min søster og hendes kæreste til jul, hvor mine forældre også vil være. Og jeg vil så gerne være kold og sige til begge svigerfamilier at dem der invitere først, ser os! Sådan har jeg altid haft det, også med andre invitationer til fester/fødselsdage. Men forhelved hvor er det svært, jeg ved at alle bedsteforældrene ville være lykkelige over at tilbringe julen med os og vores søn, og det gør allerede ret ondt at vi må skuffe nogen :-( 

Hvordan vælger man? Hvad har I gjort jer der måske har stået i sutiationen før? 

Jeg overvejer meget at blive hjemme og sige folk må komme til os men så vil der også være brok over det for så er der jo nogen der ikke kan komme men som stadig gerne vil være sammen med os, eller vi risikere og sidde alene, hvilket kæresten ikke vil..

Har I nogle gode råd eller erfaringer at dele ud af? Så kom endelig med dem. 

Her der har jeg siden min ældste blev født sagt at vi holder jul hjemme og dem der ønsker at holde jul med os er velkomne. Det fungere fint og folk der ellers ikke kan sammen har kunne sammen ��

Hvad siger din kæreste ??

LSS skriver:

Her der har jeg siden min ældste blev født sagt at vi holder jul hjemme og dem der ønsker at holde jul med os er velkomne. Det fungere fint og folk der ellers ikke kan sammen har kunne sammen ��

Sådan vil jeg også gerne ha vi gør det, jeg har bare på fornemmelsen den ikke holder i længden her, da "familierne" i familien efterhånden er ved at rumme så mange mennesker at det ikke kan lade sig gøre pladsmæssigt, vi har desværre ikke et særlig stort hus, og bare det at fejre sønnens fødselsdag må deles op for at vi kan være her 

FruStolpe skriver:

Hvad siger din kæreste ??

Han siger han ikke gider tænke på det nu, og stod det til ham blev det først besluttet den 23. December. Men det fylder bare en del for mig, jeg har aldrig skulle afvise at holde jul med nogen før 

Anonym skriver:

Ja, jeg ved der er længe til... Men for helveds også det med jul!

Jeg får allerede ondt i maven over at skulle vælge hvem vi vil holde jul med i år.. Vi er mig, min kæreste og vores søn på 2,5 år.

Mine forældre er lykkelig gift, min kærestes er skilt og begge har nye partnere. De kan ikke være i stue sammen, ikke engang til jul. Allerhøjest til bryllupper og barnedåb, der går det lige. 

Vores søns første jul blev holdt i vores nyindkøbte hus. Sammen med mine forældre og min søster + hendes kæreste.

Nummer 2 blev holdt i Sverige med min kærestes bror og hans kæreste + børn. Svigerfar + kone var inviteret med men kunne ikke pga hun arbejdede i helligdagene. Svigermor og partner fik ikke buddet da kærestens bror ikke ønskede at holde jul med dem for 4. År i træk.

Vi er nu allerede blevet inviteret hjem til min søster og hendes kæreste til jul, hvor mine forældre også vil være. Og jeg vil så gerne være kold og sige til begge svigerfamilier at dem der invitere først, ser os! Sådan har jeg altid haft det, også med andre invitationer til fester/fødselsdage. Men forhelved hvor er det svært, jeg ved at alle bedsteforældrene ville være lykkelige over at tilbringe julen med os og vores søn, og det gør allerede ret ondt at vi må skuffe nogen :-( 

Hvordan vælger man? Hvad har I gjort jer der måske har stået i sutiationen før? 

Jeg overvejer meget at blive hjemme og sige folk må komme til os men så vil der også være brok over det for så er der jo nogen der ikke kan komme men som stadig gerne vil være sammen med os, eller vi risikere og sidde alene, hvilket kæresten ikke vil..

Har I nogle gode råd eller erfaringer at dele ud af? Så kom endelig med dem. 

 

Uhh hvor kan jeg godt forstå dine tanker..

Jeg har været skilsmissebarn siden jeg var helt lille. Der har det altid været delt op, så jeg var ved min far d. 24, og hos min mor d. 25.

Det har fungeret indtil jeg fandt sammen med min mand, og jeg blev gravid. Så begyndte vi at holde sammen. Så var det d. 23 hos min mor og d. 24 var det skiftevis hos min far og hans forældre.. Nu snakker min mor og far rigtig godt sammen, så nu holder vi jul skiftevis det ene år med hans forældre og det andet år med mine forældre. Det år hvor vi ikke holder med mine forældre holder vi så stadig d. 23 med min mor

Hvis ikke noget lignende med turnus fungere, så jeg foreslå i bare holder det hjemme, og holder "åbent  hus  

Anonym skriver:

Han siger han ikke gider tænke på det nu, og stod det til ham blev det først besluttet den 23. December. Men det fylder bare en del for mig, jeg har aldrig skulle afvise at holde jul med nogen før 

Hvad med at gøre, som I har mest lyst til og tænke mindre på, hvordan andre mennesker vil have det?

Ps: Ja, jeg forstår godt det er svært. Men det er bedsteforældrene som har skabt situationen og det kan aldrig blive børnenes ansvar, at fixe deres forældres barnlige neuroser ...

Vi holder hjemme og invitere bedsteforældre og min kærestes brødre.

dem der vil komme kan komme og dem der ikke vil kan lade være. (Nu er det heldigvis ikke et problem, da alle er voksne mennesker og sagtens kan være i stue sammen)

hvis jeg var dig ville jeg bare inviterer hjem til jer (evt understrege at man skal opfører sig pænt hvis man ønsker at deltage og så skide hul i om folk kan lide hinanden eller ej

Her har jeg som skilsmissebarn holdt skiftevis hos min mor og min far. Min kæreste har altid holdt hos sin mor. 

Da vi fik vores første barn begyndte vi at holde sammen. Min kærestes mor skulle ikke snydes/undvære, fordi jeg var skilsmissebarn. Så vi holder skiftevis hos min familie og hans familie. For at det går op rent praktisk mellem vores andre søskende, så holder vi skiftevis ved min mor og hans mor. Min far har fået d. 25. hvert år, men må undvære os selve juleaften. Alle er tilfredse og vi kan fortsat holde med vores søskende, som også er begyndt at få børn hver i sær. 

Men uanset hvor stor en familie du har og hvor ser er nogen som ikke kan - så vil det ikke være alle der siger st de kommer hver gang. Hos os fungere det fint at åbne døren og sige alle er velkomne.

dem der ikke kan sammen kommer så på forskellige juleaftener. Og der er altid nogen som skal noget med den anden del af deres familie osv.