De råber af hinanden

Det kan jeg slet ikke følge. 

Så folk hjemme hos dig må gøre lige hvad det passer dem? For det er uhøfligt at blande sig? 

På gaden er noget helt andet. Der skal du jo ikke opholde dig og kan træde væk fra stationen. Stadig mega dårlig stil at skændtes på gaden (seriøst har folk ingen selv kontrol?) Men hvis folk skændtes højlydt i Fakta har jeg fuldt ret til at bede dem vente. Jeg vil ikke være vidne/gidsel i folks vaske tøj - så så jeg sgu nok reality tv. 

Jeg prøver  virkelig at se det fra din side. Men jeg tænker bare ts familie er inviteret hjem til hende og skændtes de er jo netop ikke derhjemme hvor man kan påråbe sig "mit hjem mine regler" 

Jeg har ikke sagt folk må gøre lige hvad der passer dem i mit hjem. Det er dig der misfortolker hvad jeg skriver. Men hvis folk råber af hinanden i mit hjem. Så siger jeg ikke noget til det. Hvis min søn påvirkes så fortæller jeg ham roligt at han ikke skal tage sig af dem. Kan ikke se hvorfor skal blande mig i andres skænderier. Hverken i det private eller det offentlige. 

Har heller ikke sagt du ikke har ret til at blande dig i fakta. Det gør du da bare. Igen. Så synes jeg bare det er noget underligt noget at blande sig i andres problemer. 

Og forholder man sig til hvad ts skriver så skriver hun netop når de besøger DEM tåber og skriger de. - lad dem

Anonym skriver:

Jeg har ikke sagt folk må gøre lige hvad der passer dem i mit hjem. Det er dig der misfortolker hvad jeg skriver. Men hvis folk råber af hinanden i mit hjem. Så siger jeg ikke noget til det. Hvis min søn påvirkes så fortæller jeg ham roligt at han ikke skal tage sig af dem. Kan ikke se hvorfor skal blande mig i andres skænderier. Hverken i det private eller det offentlige. 

Har heller ikke sagt du ikke har ret til at blande dig i fakta. Det gør du da bare. Igen. Så synes jeg bare det er noget underligt noget at blande sig i andres problemer. 

Og forholder man sig til hvad ts skriver så skriver hun netop når de besøger DEM tåber og skriger de. - lad dem

Kommer ikke til at forstå dit synspunkt. 

Anonym skriver:

Kommer ikke til at forstå dit synspunkt. 

 

Og jeg kommer ikke til at forstå dit. Sådan er mennesker aå forskellige og alligevel ens på samme tid. 

Anonym skriver:

Så du synes, man bare skal lade det ligge? De skændtes jo ikke kun, men RÅBER af hinanden. 

Og så er det ligemeget om det er hos dem selv, hos os, hos svigerforældrene. 

Vi var fx. Til børnefødselsdag, hvor de begge faktisk fik ødelagt hele stemningen pga. Det. 

Jeg er dog enig i, at man ikke skal blande sig i alt.  

Man behøver jo ikke lægge op til den helt store samtale om det. Var der nogen der begyndte St skændes i mit hjem, vil jeg nok sige “sådan snakker vi normalt ikke til hinanden her i huset, kan I ikke gøre det, når I kommer hjem?” med et smil. 

Det samme hvis I er hos dem “jeg skal da lige love for at bølgerne gpr højt her... kan I ikke ordne det, når I er alene, så kan vi hygge is nu?”

Sidder hele familien virkelig og ser/hører på det, uden at sige noget?! 

I yderste konsekvens ville jeg nok sige “nå men jeg tror vi kører hjem, så kan I gøre det der færdigt i fred. Vi kommer gerne igen en anden dag, når der er stemning for at hygge i stedet for at skændes@

FruK skriver:

Man behøver jo ikke lægge op til den helt store samtale om det. Var der nogen der begyndte St skændes i mit hjem, vil jeg nok sige “sådan snakker vi normalt ikke til hinanden her i huset, kan I ikke gøre det, når I kommer hjem?” med et smil. 

Det samme hvis I er hos dem “jeg skal da lige love for at bølgerne gpr højt her... kan I ikke ordne det, når I er alene, så kan vi hygge is nu?”

Sidder hele familien virkelig og ser/hører på det, uden at sige noget?! 

I yderste konsekvens ville jeg nok sige “nå men jeg tror vi kører hjem, så kan I gøre det der færdigt i fred. Vi kommer gerne igen en anden dag, når der er stemning for at hygge i stedet for at skændes@

Enig her!!!

Min ældste veninde og hendes kæreste, ka ha nogle ret højlydte diskutioner, hvor man bare ka tænke wow det lyder godt nok alvorligt...

Der har vi flere gange spurt om de havde det ok eller om der var noget vi ku hjælpe dem med. De var slet ik klar over, hvordan deres diskutioner påvirkede andre. Tit var det jo bare små total ligegyldige ting, men det lød bare virkelig alvorligt. 

Nu gør de virkelig meget ud af, at snakke "pænt" sammen, i stedet for at hæve stemmen. Og især efter at vi har fået børn, som virkelig ku blive næsten helt bange for dem, gør de meget ud af at sige, at de altså slet ik er sure på hinanden osv. Deres bandeords procenter er nok også helt nede på 40 procent under deres normale, når vi er sammen, fordi de har lært at små kopper, også har øre

Nogle gange hjælper det bare virklig lige at påtale, det på en stille og rolig måde. Vh Stine 

FruK skriver:

Man behøver jo ikke lægge op til den helt store samtale om det. Var der nogen der begyndte St skændes i mit hjem, vil jeg nok sige “sådan snakker vi normalt ikke til hinanden her i huset, kan I ikke gøre det, når I kommer hjem?” med et smil. 

Det samme hvis I er hos dem “jeg skal da lige love for at bølgerne gpr højt her... kan I ikke ordne det, når I er alene, så kan vi hygge is nu?”

Sidder hele familien virkelig og ser/hører på det, uden at sige noget?! 

I yderste konsekvens ville jeg nok sige “nå men jeg tror vi kører hjem, så kan I gøre det der færdigt i fred. Vi kommer gerne igen en anden dag, når der er stemning for at hygge i stedet for at skændes@

Nej, der er ingen som siger noget. Eller nogle gange griner svigermor af det. Det er lidt underligt. Men jeg tror ikke, hun ved, hvordan hun skal reagere. 

Anonym skriver:

Nej, der er ingen som siger noget. Eller nogle gange griner svigermor af det. Det er lidt underligt. Men jeg tror ikke, hun ved, hvordan hun skal reagere. 

Jeg tænker lidt som Stine skriver herover, at de måske slet ikke selv tænker over det, hvis de er vant til at tale sådan til hinanden. 

At kommentere det et par gange ville måske være nok.

Lyder ikke særligt hyggeligt - det virker virkelig mystisk på mig at alle sidder og tænker det, men ingen siger noget. Det er da trods alt nærmeste familie. Men hvis din mand er meget konfliktsky, er det måske sådan det er i familien. Synes dog ikke det behøver at blive til en stor “konflikt”, det kunne jo måske klares med en lille bemærkning med et smil på læben.

Ellers - hvis ingen vil sige noget - ville jeg nok trække mig lidt og gøre besøg kortere. Gider ikke bruge min tid på at sidde og høre på at folk hakker på hinanden. 

Det er psykisk vold imod børnene og i har indberetningspligt...

Jeg vil råde jer til HURTIGST muligt at gøre dem opmærksom på, at børn på ingen måde må eller bør være i et sådan miljø, og at de har værsgo at 1. Stoppe med deres adfærd, 2. Blive skildt, eller 3. Fortsætte deres adfærd- dog med kommunen i røven (for I har som sagt pligt til at melde)

Håber virkelig du/I tager jeres pligt alvorligt og gør NOGET.. 

FruK skriver:

Jeg tænker lidt som Stine skriver herover, at de måske slet ikke selv tænker over det, hvis de er vant til at tale sådan til hinanden. 

At kommentere det et par gange ville måske være nok.

Lyder ikke særligt hyggeligt - det virker virkelig mystisk på mig at alle sidder og tænker det, men ingen siger noget. Det er da trods alt nærmeste familie. Men hvis din mand er meget konfliktsky, er det måske sådan det er i familien. Synes dog ikke det behøver at blive til en stor “konflikt”, det kunne jo måske klares med en lille bemærkning med et smil på læben.

Ellers - hvis ingen vil sige noget - ville jeg nok trække mig lidt og gøre besøg kortere. Gider ikke bruge min tid på at sidde og høre på at folk hakker på hinanden. 

Familien er ikke konfliktsky. Tværtimod, så det undrer mig meget, at ingen af dem siger noget! 

Det med en kæk bemærkning er nok vejen frem hvis det ikke virker, så tror jeg bare, vi bælger ikke at være sammen med dem særligt meget, for det er sku hårdt at være i. 

Anonym skriver:

Familien er ikke konfliktsky. Tværtimod, så det undrer mig meget, at ingen af dem siger noget! 

Det med en kæk bemærkning er nok vejen frem hvis det ikke virker, så tror jeg bare, vi bælger ikke at være sammen med dem særligt meget, for det er sku hårdt at være i. 

Hvordan tænker du så, at børnene har det?