dagpleje uden pædagogik ?

Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har arbejdet som dagplejer i et par år. Jeg vil søge ind på pædagogstudiet og læse på nettet, mens jeg er dagplejer ved siden af. Planen er at blive i jobbet bagefter, men at kunne have børn med særlige behov.  

Jeg har en undren i forhold til de forældre der vælger dagplejen. Jeg oplever at få meget uopfordret ros for min faglighed, både af de faste forældre og af gæsteforældre. De er glade for min PA-uddannelse. 
Men hvis jeg fortæller at jeg planlægger at blive pædagog, og at jeg vil blive i dagplejen bagefter forstår folk det ikke.
Jeg oplever forældre der siger at de valgte dagplejen fordi det ikke skal være for institutions-agtigt og alt for pædagog-agtigt. 
Det undrer mig så meget. Jeg kan ikke gennemskue hvad der kan være negativt ved pædagogisk uddannede dagplejere.
Alle kvaliteterne i dagplejen-formen ændres jo ikke. 

Hvad tænker I andre der har jeres børn i dagpleje?
Eller jer der har jeres børn i vuggestue, ville I overveje dagpleje hvis personalet var uddannet?

 

Har valgt dagplejer!!!!

idealt var mit barn hjemme os mig til de blev 3 år og deres behov for andre børn kom.

et barn under 3 år har brug for nærvære, nærvære og nærvære alt forskning tyder på det.  - 

der blev lavet en store undersøgelse på vuggestue børn og dagplejebørn med henblik på at sige pædagoger er fantastsik vælge vuggestue - Det viste børn der var i vuggestuer var i gennemsnit 0,2% mere klar til skole når den tid kom......

de valgte selvfølge ikke at framhæve det studie så meget da det næsten er ingen forskel - Børn i den alder så ses, rummes og anerkendes i den alder.

jeg er også en af dem hvor jeg synes pædagoger hvor lidt for meget “ros” som om et barn der ikke er kommet i kontakt med en pædagog før de kommer i skole er næsten skadet for livet 

Rockertand skriver:

Det har jeg ikke skrevet, men det er klart, at når du tager en uddannelse og bliver undervist i alle mulige fine teorier og flotte betegnelser, så har du det med, når du - helt naturligt - vurderer børnene hver dag. 

Det er så ikke det, jeg vil have, jeg vil have en så tæt på klon af mig, som det kan lade sig gøre.

- og så skal det ikke være en hemmelighed, at jeg absolut ikke opdrager efter pædagogiske principper og derfor heller ikke værdsætter pladder-pædagogik, som jeg kalder det. 

Jeg har været heldig at finde en dagplejer i 40'erne, som også opdrager efter "kærlighed og konsekvens", det er godt, at der er tilbud for alle, - for dem, der foretrækker uddannede pædagoger er der en kæmpestor vuggestue/børnehave med samlebåndsfunktion et par kilometer væk. De har ikke hænder nok - og så kan de altså pakke deres uddannelser væk.

 

 "for dem, der foretrækker uddannede pædagoger er der en kæmpestor vuggestue/børnehave med samlebåndsfunktion et par kilometer væk."

Årh det er bare så en plat generalisering den der, helt ærligt...

Vi andre skriver jo heller ikke, at alle dem der ikke ønsker hippe opdragelse uden regler og rammer, de vælger en DP uden uddannelse....

Man kan altså godt rose/anbefale ens eget valg uden at svine/nedgøre det modsatte.

et lille barn har brug for nærhed og omsorg. Det behøver man ikke uddannelse for at give. Jeg synes en medhjælper jeg arbejdede sammen med var fantastisk fordi hun var omsorgsfuld. 

Når vi så taler om børn der er udfordret - så synes jeg uddannelse har en betydning. 

Men jeg synes ikke uddannelse udelukker omsorg og nærhed. Ligesom jeg ikke synes en person der har været i faget i flere år nødvendigvis er bedre end en nyuddannet. 

Hvis man synes vuggestue er samlebåndsarbejde har det intet med uddannelse at gøre. Der er andre faktorer i spil såsom normering men bestemt også at der er gået for meget rutine i arbejdet.