Min kæreste vil ikke hjælpe til med vores børn

Jeg er enig med mange af de andre svar - din mand laver meget, men det han laver omhandler bare ikke børnene. Hvis du vil have at han skal bruge mere tid på børnene, må du tage mere over i forhold til husholdningen, f.eks. madlavning.

Min mand har også et hårdt, fysisk arbejde, hvor han arbejder 8-9 timer om dagen og derudover også har næsten en times transport til og fra arbejde, hvis trafikken er god. Jeg går i skole fra 8-15 (8-13 om onsdagen), altså er jeg ikke længere på barsel. Vi har 2 børn, begge med særlige behov, på henholdsvist knapt 4 og godt og vel 1,5.

Vores dag ser sådan ud:

5:30 - Min mand står op og gør sig klar til arbejde.

6:00 - Min mand tager på arbejde og jeg står op med ungerne.

1. Jeg skifter bleer på begge - den lille kæmper voldsomt imod.
2. Jeg giver begge morgenmad.
3. Mens ungerne spiser går jeg ud og børster mine tænder, reder mit hår og sætter vasketøj over, samt flytter det fra dagen før op i tumbleren - jeg kan staid høre dem og kan se dem hvis jeg lige stikker hovedet ud af badeværelsesdøren.
4. Jeg får ryddet op efter ungernes morgenmad - vasket tallerkenerne af og sat i skabet igen o.s.v.
5. Jeg får børnene i tøj.
6. Jeg får mig selv i tøj.
7. Jeg får børstet og sat den stores hår - hvilket hun hader at få gjort, men elsker når det ER gjort.
8. Jeg får børnene i overtøj.

7:00 - Jeg smider begge under i barnevognen og går over til børnehaven med den store.

7:30 - Turen går mod Den lilles dagpleje.

8:00 - Begge børn er afleveret og jeg når (som regel) i skole lige i sidste øjeblik.

15:00 - Jeg henter den lille fra dagpleje.

15:30 - Jeg henter den store fra børnehave.

16:00 - Jeg er hjemme med børnene. Min mand har nu fri.

1. Jeg begynder på aftensmaden.
2. Jeg flytter vasketøjet fra morgenen op i tumbleren og sætter en ny maskinfuld over.
3. Jeg giver ungerne snacks i form af frugt, grønsager eller brød.

16:30 - Min mand ringer hjem og spørger om vi mangler noget. Hvis ja, handler han det med hjem. Hvis nej, kommer han lige hjem.

17:00-17:10 - Maden står klar på bordet. Min mand kommer hjem.

1. Vi spiser sammen som familie.
2. Jeg hjælper den lille med at spise.

18:00 - Badetid.

1. Jeg bader den lille og aflevere ham ren og indpakket i håndklæde til min mand, som giver ham ble og nattøj på.
2. Jeg bader sammen med den store, som skal have vasket hår med shampoo og balsam, da det er meget langt.
3. Den store får sin badekåbe på og får lov at sidde at se lidt fjernsyn mens hun tørrer.

18:30 - Jeg putter den lille. Han drikker en hel flaske vand og skal vugges i ro inden han puttes i seng. Herefter vågner han oftest op igen 5-6 gange og skal gen-puttes.

19:00 - Min mand putter den store. Hun bliver puttet, læst godnathistorie og sagt "godnat, sov godt og husk at jeg elsker dig". Hun sover med det samme.

1. Mens min mand putter den store, rydder jeg af bordet og får vasket op.

19:30 - Min mand "holder fri" og slapper af, samt tager et bad. Jeg laver de lektier jeg nu engang måtte have.

19:30-22:00 - Den lille vågner ca. hver time. Min mand går op og trøster og gen-putter.

22:00 - Sengetid for de voksne. Sex er som regel involveret.

22:00-6:00 - Den lille vågner stadig hver time. Jeg står op og gen-putter ham.

HBV skriver:

Hårdt fysisk arbejde, næsten altid står for madlavningen og hjælper med at handle ind og gøre rent - jeg synes det er fair nok. 

Hvis du synes,  han skal lave mere med børnene, så ku du lave maden fx.. 

Enig... det er nemmere at lege end at skulle bikse en lasagne sammen 

Pyha.. jeg synes det lyder somom far er ret aktiv! Jeg havde nuppet aftensmadstjansen og mere af rengøring og spurgt om han da ikke hellere ville se efter børnene imens, nu han endelig har fri. Jeg har det meget stramt med 50/50 og opdeling af alt.. men ville ønske far fik mulighed for at se børnene i den korte vågne tid de har sammen! 

Anonym skriver:

Der er ikke så meget at tolke udfra dit indlæg der direkte skriver at du er glad for du ikke er min mand når jeg opgiver så let. 

Men drop det. Lad ts springe mit indlæg over hvis hun vil det. Det er ikke dig jeg henvendte mig til. 

"Er også glad for du ikke er min mand hvis du ikke mener man skal engagerer sig i familie livet og mener at man bare skal slappe af når man har fri fra arbejde"

Dette skriver du til mig - altså jeg har INGEN steder skrevet at manden ikke skal deltage med børnene. Så du vælger som skrevet før kun at tolke på halvdelen. 

Tænker du selv skal passe på med at kritisere andre for deres holdninger og debatindlæg, når du gør det samme selv. 

Lad os lukke vores diskussion og blive enige om at være uenige. 

Jeg synes han bidrager en del men det der med at hjemmet skal stå snorlige eller at han bliver sur over lige at skulle se efter den lille er helt blæst. Der må han stikke piben ind. 

Men som andre skriver så må I bytte lidt om på pligterne hvis han skal mere på banen med børnene. 

Som mange skriver så laver din mand noget i hjemmet og det er jo godt. Men det kunne være godt hvis han blev mere engageret i børnene og du evt tog madlavningen. 

Det der til gengæld provokerer mig helt vildt er at han mener du har hele dagen til at gøre rent! Du er også på arbejde! Du har jo ikke fri! Og det skal han simpelthen forstå, for når i begge er hjemme til eftermiddag så skal i begge hjælpes ad med børnene. Der er ikke nogen som skal have mere “fri” end andre. 

Jeg har vedhæftet en status opdatering fra Torben Chris (fra 2017) som min mand har gjort mig opmærksom på, fordi jeg gerne vil have ordnet mere end jeg har mulighed for på en dag. Den synes jeg du og din mand skal se. 

Hvordan I fordeler hjemmets opgaver mellem jer, skal jeg ikke gøre mig klog på, det lyder som om I begge knokler - og når man i et forhold spiller tid på diskussioner om "hvem der knokler hårdest og hvem der er mest synd for", er det som regel et tegn på at begge er i underskud?

Hvis jeg var dig, ville jeg tale meget grundigt med mig selv og min mand om følgende:

- Hvorfor har vi fået børn sammen, når den ene part tilsyneladende mener, at det primært er den anden parts opgave? Hvorfor er der ikke en dybere interesse I, at binde bånd til børnene fra begge parter? Hvordan tror I, at det påvirker jeres børn at I indretter jer sådan og samtidig skændes om det?

- Hvorfor bruger du/I mon udtryk såsom "han hjælper til med..." om fælles opgaver, der burde være ligeligt fordelt mellem voksne mennesker i et forhold? Hus og børn er vel ikke implicit mest dit område, som han så "hjælper til med"? Du hjælper vel i så fald også til, når du ammer eller ryder op?

- Hvad er jeres forståelser af at være på barsel? Og bunder fars manglende viden om hvad det vil sige/hvad der er vigtigt at bruge tiden på, at han ikke selv får taget sin tørn på dette område?

Held og lykke med det hele. For mig ville det være en uacceptabel situation, men jeg håber at I finder ud af det. 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har to børn. En på 6 og en på 0. 

Han går på arbejde og jeg barsel.

Hans arbejde er fysisk hårdt, han arbejder ca 8-9 timer om dagen.

Han hjælper til med at handle ind og så laver han stort set altid maden herhjemme. 

Jeg tager for det meste af bordet, ordner vasketøjet, ordner madpakkerne der skal laves, og alt det der har med børnene at gøre. Han har endnu ikke skiftet en ble på vores 2 mdr gamle datter.

Rengørin gør vi begge for det meste. Dog mest mig da han bliver sur hvis der ikke er ordentligt og ligner et ugeblad når han kommer hjem fra en hård dag på arbejdet.

Som han siger "det kan ikke være rigtig jeg skal gøre rent og rydde op når du har haft hele dagen til det" 

Altså han får det til at lyde som om jeg intet gør, men det gør jeg.

Han hjælper ikke til med børnene og idag sagde han at det ikke var fair at han havde været på arbejde en hel dag og så også skulle en masse når han kom hjem. Han sagde dette fordi jeg lagde vores baby ved siden af ham og sagde "Vil du lige holde øje med baby mens jeg lige ordner noget" 

Hvad gør jeg? Eller har han ret? 

Ved ikke lige hvordan jeg faktisk skal forholde mig til det her eller hvad jeg faktisk skal sige til ham og om jeg brude slå i bordet eller ej..

Råd søges

Lige tilføjet:

Fx. Idag har han lagt sig, så han er faldet i søvn 18.15

Jeg kan godt forstå dig. Jeg står også meget alene med vores lille. Hun er 1,5 år og hun har ikk et særlig tæt forhold til sin far. Netop fordi han har gjort som din mand. Ikke rigtig vist oprigtig interesse i hende. Jeg forstår sagtens at man er træt når man kommer hjem fra job ( det er jeg også selv når jeg kommer hjem) men altså det er stadig mig der står op med den lille, gør hende klar og laver morgenmad og giver hende mad. Han tager tidligt afsted hjemmefra hver morgen. 

Men jeg forventer at vi er 2 om vores barn. Jeg har intet imod at lave det meste praktiske i hjemmet, men så skal han altså også bruge noget af sin tid på vores barn. Han kan også godt lide at ligge sig på sofaen når han kommer hjem( og det får han da også “lov “ til ) men jeg har også selv brug for er break når jeg kommer hjem. Tingene går bare kun hans vej. At snakke med ham om det hjælper intet og jeg har nu affundet mig med at det er mig der må tage mig af hende, give kærlig og opmærksomhed og omsorg og så håbe på at han kan få knyttet lidt mere bånd med hende når hun bliver større. Det gør bare ondt i mit hjerte at se hvordan hun selv afviser ham når han en gang imellem tager sig tid til hende og det gør ondt i mig at hun ikke får det tætte bånd til sin far. Men jeg kan ikke tvinge ham. 

Kære dig

jeg har læst din tråd og alle kommentarerne, og er til dels enig i de fleste. 

Men tror måske hele humlen for dig er det du skriver i overskriften, nemlig at du føler at han ikke gider jeres børn. Og det kan jeg godt følge dig i måtte være frustrerende. 

Han laver meget, men det gør du jo også.. det er bare sværere at se det du laver. Taler I sammen om jeres dag? Fortæller du om hvad Du og baby har lavet om dagen, hvordan baby har været (fx. Skreget hele dagen). På den måde kan han måske se hvilket stort arbejde du har i løbet af dagen. Måske I kan tale om at fordele opgaver lidt anderledes, så han måske har mere overskud når han er hjemme. Og måske tale om hvad der er vigtigt st der ordnes og at det er ok at hjemmet ikke ligner bo bedre altid - at du ønsker at prioritere tiden med ham og jeres familie. 

Du kan måske købe ind (hvis du kan gå tur og købe ind med barnevogn) så slipper han for det. At du måske laver mad en gang imellem så han kan sidde i sofaen og se tv med ungerne (god aktivitet for en træt forældre, at sidde sammen giver nærhed men kræver ikke så meget for den voksne der lige skal falde ned efter en hård arbejdsdag). 

Hvordan var det før I fik nr 2? Gider han heller ikke den store?

Tror ikke et “angreb” er den bedste taktik, tror du skal give ham lidt rum når han kommer hjem, spørge til hans dag og fortæl om din egen - send evt. Foto i løbet af dagen af baby. Fx. Baby ligger i vasketøj “se xx hjælper med vasketøj”. Åhgud han vil kun ligge på armen, jeg bliver bims. Xx vil stadig ikke sove selvom vi har travet rundt i en time. Så skifter vi ble igen. Fjollebillede med den store - vi glæder os til du kommer hjem, vi har bagt kage. Søde/sjove billeder hvor du indirekte skriver hvad I laver (mon det giver mening?)

en dag kan du ringe og spørge om du skal købe ind når I er ude, så han slipper for det (sig det direkte)

Hvis dette ikke hjælper over en periode, ville jeg tage snakken mere seriøst.

Måske er han den type som har lidt forældede tanker om arbejdsfordelingen og ikke er “kommet til den moderne familiefar” endnu. Måske føler han at han skal være forsørgeren og måske bare ikke rigtig lige ved hvordan det ellers kan være!

sender masser kram din vej..