Min kæreste vil ikke hjælpe til med vores børn

Jeg synes godt nok, at den mand får nogle hårde ord med på vejen, som ikke er helt fair. Selvfølgelig kan han godt hjælpe mere med ungerne sådan generelt, men han handler, laver mad og deles med ts om rengøringen, så det er jo ikke fordi at han altid ligger på sin flade rumpe når han kommer hjem fra arbejde.

Anonym skriver:

Er også glad for du ikke er min mand hvis du ikke mener man skal engagerer sig i familie livet og mener at man bare skal slappe af når man har fri fra arbejde og ikke engang har skiftet en enkelt ble. 

Jeg havde selv en kæmpe fødselsdepression. Min mand havde også en efterfødselreaktion. Men ingen af os fralagde ansvaret. 

Synes det er en sørgelig tilgang at man ikke man ikke kan respekterer andres valg og holdninger. 

Han kommer hjem fra job og laver aftensmad. De handler sammen. Han tager del i rengøringen. Det er da ikke ren afslapning. 

Selvfølgelig skal han på banen over for børnene, men det kunne vel klares ved, at TS lavede aftensmaden, mens han tog sig af ungerne. Personligt synes jeg, madlavningen er en ret tidskrævende opgave, hvis der skal nogenlunde lødig mad på bordet. 

Anonym skriver:

Er også glad for du ikke er min mand hvis du ikke mener man skal engagerer sig i familie livet og mener at man bare skal slappe af når man har fri fra arbejde og ikke engang har skiftet en enkelt ble. 

Jeg havde selv en kæmpe fødselsdepression. Min mand havde også en efterfødselreaktion. Men ingen af os fralagde ansvaret. 

Synes det er en sørgelig tilgang at man ikke man ikke kan respekterer andres valg og holdninger. 

Jeg har ingen steder skrevet at han IKKE skal hjælpe til med børnene. Men at der KAN være en årsag. Men ligefrem at smide ham på gaden på det grundlag, uden at gøre noget synes jeg er langt ude. 

Og du kan jo ikke sammenligne din mands efterfødselsreaktion med andre mænds, for depressioner er ikke ens og reaktioner er ikke ens, desværre. Derfor kræver det individuel behandling. 

Jeg kan godt respektere dine holdninger, men jeg synes det er trist. Sådan skrev jeg det vist. Jeg synes det er trist at der skal så lidt til, før du vil sende en mand på gaden

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har to børn. En på 6 og en på 0. 

Han går på arbejde og jeg barsel.

Hans arbejde er fysisk hårdt, han arbejder ca 8-9 timer om dagen.

Han hjælper til med at handle ind og så laver han stort set altid maden herhjemme. 

Jeg tager for det meste af bordet, ordner vasketøjet, ordner madpakkerne der skal laves, og alt det der har med børnene at gøre. Han har endnu ikke skiftet en ble på vores 2 mdr gamle datter.

Rengørin gør vi begge for det meste. Dog mest mig da han bliver sur hvis der ikke er ordentligt og ligner et ugeblad når han kommer hjem fra en hård dag på arbejdet.

Som han siger "det kan ikke være rigtig jeg skal gøre rent og rydde op når du har haft hele dagen til det" 

Altså han får det til at lyde som om jeg intet gør, men det gør jeg.

Han hjælper ikke til med børnene og idag sagde han at det ikke var fair at han havde været på arbejde en hel dag og så også skulle en masse når han kom hjem. Han sagde dette fordi jeg lagde vores baby ved siden af ham og sagde "Vil du lige holde øje med baby mens jeg lige ordner noget" 

Hvad gør jeg? Eller har han ret? 

Ved ikke lige hvordan jeg faktisk skal forholde mig til det her eller hvad jeg faktisk skal sige til ham og om jeg brude slå i bordet eller ej..

Råd søges

Lige tilføjet:

Fx. Idag har han lagt sig, så han er faldet i søvn 18.15

I mine øre lyder det som en fair fordeling. Han kan vel dårligt nå mere på et døgn? 

Jeg kan godt forstå, at han føler sig smadret efter 8-9 timers hårdt fysisk arbejde. Men derfor skal jo børnene se sin far alligevel. Jeg ville nok nedtone kravet om bleskift osv og starte med at indføre "hyggestund med far" eller noget tilsvarende. Lave en rutine på, at efter middagen sidder han lige en halv times tid med børnene. Evn læser en bog for den store mens den lille ligger på et tæppe ved siden af, eller tar en lille snakk med den store om hvordan dagen har været med den lille på skødet. Det er vigtigt, at børnene mærker, at han er interesseret i dem, så det ville jeg prioritere.

De dage hvor han har fri ville jeg til gengæld forvente 50-50 af deling af arbejdet med børnene. Inkluderet bleskift og vask af sofapuderne, hvis den lille har gulpet på dem eller lignende. 

Anonym skriver:

Jeg har ingen steder skrevet at han IKKE skal hjælpe til med børnene. Men at der KAN være en årsag. Men ligefrem at smide ham på gaden på det grundlag, uden at gøre noget synes jeg er langt ude. 

Og du kan jo ikke sammenligne din mands efterfødselsreaktion med andre mænds, for depressioner er ikke ens og reaktioner er ikke ens, desværre. Derfor kræver det individuel behandling. 

Jeg kan godt respektere dine holdninger, men jeg synes det er trist. Sådan skrev jeg det vist. Jeg synes det er trist at der skal så lidt til, før du vil sende en mand på gaden

Hvis du nu så hvad jeg rent faktisk skrev og ikke kun noget af det. Så siger jeg netop at jeg ville smide ham ud og foretrække single mor rollen hvis IKKE han begynder at hjælpe til med børnene. Har ingen steder sagt at jeg ville smide ham ud fra dag til dag. 

Men min erfaring herinde fra har også lært mig at folk læser og tolker hvad de vil og er så ligeglade med resten med mindre man taler folk efter munden. 

Mor og meget mere skriver:

Han kommer hjem fra job og laver aftensmad. De handler sammen. Han tager del i rengøringen. Det er da ikke ren afslapning. 

Selvfølgelig skal han på banen over for børnene, men det kunne vel klares ved, at TS lavede aftensmaden, mens han tog sig af ungerne. Personligt synes jeg, madlavningen er en ret tidskrævende opgave, hvis der skal nogenlunde lødig mad på bordet. 

Med brok og brok af at skulle de efter sit eget barn et øjeblik mens ts ordner noget. 

Er det okay hos jer så fred være med det. Den var ikke gået her 

Anonym skriver:

Hvis du nu så hvad jeg rent faktisk skrev og ikke kun noget af det. Så siger jeg netop at jeg ville smide ham ud og foretrække single mor rollen hvis IKKE han begynder at hjælpe til med børnene. Har ingen steder sagt at jeg ville smide ham ud fra dag til dag. 

Men min erfaring herinde fra har også lært mig at folk læser og tolker hvad de vil og er så ligeglade med resten med mindre man taler folk efter munden. 

Du har ret. Det er nemt at mistolke hvad der bliver skrevet, netop fordi man ikke kan høre hvilket toneleje det bliver “sagt” i. 

Men du har øjensynligt ikke lært af din erfaring, for mine indlæg har du læst og tolket på, på din egen facon, men det er ikke det jeg har skrevet du kommenterer på.

Jeg forstår ikke din sidste sætning med at folk gerne vil have man taler dem efter munden. Det synes jeg er noget pjat. Jeg synes der er mange brugbare svar, men der er ikke altid plads til forskellige holdninger. Lidt ligesom at vi to ikke er enige. 

Anonym skriver:

Du har ret. Det er nemt at mistolke hvad der bliver skrevet, netop fordi man ikke kan høre hvilket toneleje det bliver “sagt” i. 

Men du har øjensynligt ikke lært af din erfaring, for mine indlæg har du læst og tolket på, på din egen facon, men det er ikke det jeg har skrevet du kommenterer på.

Jeg forstår ikke din sidste sætning med at folk gerne vil have man taler dem efter munden. Det synes jeg er noget pjat. Jeg synes der er mange brugbare svar, men der er ikke altid plads til forskellige holdninger. Lidt ligesom at vi to ikke er enige. 

 

Der er ikke så meget at tolke udfra dit indlæg der direkte skriver at du er glad for du ikke er min mand når jeg opgiver så let. 

Men drop det. Lad ts springe mit indlæg over hvis hun vil det. Det er ikke dig jeg henvendte mig til. 

Hårdt fysisk arbejde, næsten altid står for madlavningen og hjælper med at handle ind og gøre rent - jeg synes det er fair nok. 

Hvis du synes,  han skal lave mere med børnene, så ku du lave maden fx..