Ikke planlagt graviditet...

For lidt over et år siden blev jeg uventet gravid! Jeg var helt ude i tovene. Det var barn nummer 3. Dog med min mand, som er far til begge de andre. Som dig, har jeg været ramt af depression og angst. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var SÅ ked af det og bange. Jeg talte med min læge mange gange om abort og en evt baby. Hun forklarede mig faktisk, at folk som har haft depressioner og lignende, får større risiko for en negativ reaktion ved abort? Er det noget du har fået noget afvide om? Jeg havde fatisk ikke noget som talte for en abort, andet end min angst for, ikke at blive glad for min baby. Jeg var sø bange for ikke, at kunne elske denne lille skabning og altid ville synes det ville være i vejen. Men altså: jeg var SÅ bange for både at få fødselsdag depression osv - men jeg gennemførte - tanken om, at blive syg efter en abort og det at risikere at fortryde det valg, gjorde at jeg gennemførte graviditeten og nu sidder med, lille søde Alfred på 5 mdr. 

Bare et lille input herfra. Tænk over reaktioner efter abort / der er mange der ikke kommer sig over det - har jeg hørt...

Jeg vil rigtig gerne sige TAK stil Tommelise, Wampires og det sidste anonyme indlæg !!!

Jeg har læst jeres beskeder flere gange og jeg er bare så glad for jeres lange kommentarer, som jeg VIRKELIG kan bruge til noget !!! 

Jeg synes jeg har haft meget at tænke over i går og i dag og jeres beskeder har givet ekstra godt stof til tankerne. Jeg begynder efterhånden virkelig at kunne mærke i min krop, at jeg er gravid.....og da jeg kørte hjem i eftermiddags “blobbede” det nede fra mit skridt og jeg troede straks det var blod og at det var abort...jeg reagerede ved at blive rigtig ked af det.....det var så bare udflåd der lige blobbede (ved ikke hvad jeg skal kalde det  ). ...men, den reaktion fik mig bare til at tænke; at så vil jeg med tiden nok også blive ked af en provokeret abort !?

Jeg har aldrig tænkt, at med det i min bagage, så er jeg selvfølgelig ekstra udsat for at gå i gulvbrædderne ved provokeret abort.....

Jeg har min dejlige mand hjemme hele weekenden og det er bare os to, så vi har masser af tid og ro til at få vendt det hele. Så håber jeg vi har en afgørelse søndag ❤️

Humlen* skriver:

Jeg vil rigtig gerne sige TAK stil Tommelise, Wampires og det sidste anonyme indlæg !!!

Jeg har læst jeres beskeder flere gange og jeg er bare så glad for jeres lange kommentarer, som jeg VIRKELIG kan bruge til noget !!! 

 

Jeg synes jeg har haft meget at tænke over i går og i dag og jeres beskeder har givet ekstra godt stof til tankerne. Jeg begynder efterhånden virkelig at kunne mærke i min krop, at jeg er gravid.....og da jeg kørte hjem i eftermiddags “blobbede” det nede fra mit skridt og jeg troede straks det var blod og at det var abort...jeg reagerede ved at blive rigtig ked af det.....det var så bare udflåd der lige blobbede (ved ikke hvad jeg skal kalde det  ). ...men, den reaktion fik mig bare til at tænke; at så vil jeg med tiden nok også blive ked af en provokeret abort !?

Jeg har aldrig tænkt, at med det i min bagage, så er jeg selvfølgelig ekstra udsat for at gå i gulvbrædderne ved provokeret abort.....

Jeg har min dejlige mand hjemme hele weekenden og det er bare os to, så vi har masser af tid og ro til at få vendt det hele. Så håber jeg vi har en afgørelse søndag ❤️

Søde du.

Jeg håber, I har haft en rigtig god snak her i weekenden.

Søde du.

Jeg håber, I har haft en rigtig god snak her i weekenden.

 

Det har vi. Mange snakke. Både gode og trælse Det har været hårdt at snakke om; rigtig rigtig mange følelser !!!! Især fra min side....hold nu op mit humør er påvirket af graviditeten. Jeg blir helt ekstremt nemt ked af det og tudbrøler Han tager det nu meget pænt.

Han har sagt, at han ikke var i tvivl om, at han gerne vil have barnet. Men han ville gerne høre mig sige “vi er klar !” Og det har jeg så ikke lige fået sagt...derfor har snakkene været mange og nogle gange hårde. I går aftes (omkring 22/23-tiden ZzzZZzzz ) kom han og sagde netop det, at han simpelthen bare trængte til at høre mig sige, at vi var klar. Det var det eneste der gjorde, at han vaklede. Jeg har haft svært ved at sige “vi er klar” fordi jeg jo ikke selv føler mig helt klar. Men, jeg har taget et stort skridt i dag og fået tid til snak med min læge på onsdag. Så vil jeg have de dæmoner og traumer under fuld kontrol ! Og så er jeg virkelig klar til den her baby !!!!!! 

Vi skal have en baby med termin omkring juleaften 

(Vil I iøvrigt høre HVOR negativ følsom jeg er..... Det er frygteligt og pinligt, I KNOW !!!! Og jeg har IKKE nævnt det for den vortende far - jeg ved jo det er LATTERLIGT. Men ikke desto mindre synes jeg pt. det er træls og øv, at have termin samme dag, som hans x fødte deres barn 

Humlen* skriver:

Det har vi. Mange snakke. Både gode og trælse Det har været hårdt at snakke om; rigtig rigtig mange følelser !!!! Især fra min side....hold nu op mit humør er påvirket af graviditeten. Jeg blir helt ekstremt nemt ked af det og tudbrøler Han tager det nu meget pænt.

Han har sagt, at han ikke var i tvivl om, at han gerne vil have barnet. Men han ville gerne høre mig sige “vi er klar !” Og det har jeg så ikke lige fået sagt...derfor har snakkene været mange og nogle gange hårde. I går aftes (omkring 22/23-tiden ZzzZZzzz ) kom han og sagde netop det, at han simpelthen bare trængte til at høre mig sige, at vi var klar. Det var det eneste der gjorde, at han vaklede. Jeg har haft svært ved at sige “vi er klar” fordi jeg jo ikke selv føler mig helt klar. Men, jeg har taget et stort skridt i dag og fået tid til snak med min læge på onsdag. Så vil jeg have de dæmoner og traumer under fuld kontrol ! Og så er jeg virkelig klar til den her baby !!!!!! 

 

Vi skal have en baby med termin omkring juleaften 

 

 

 

 

 

 

(Vil I iøvrigt høre HVOR negativ følsom jeg er..... Det er frygteligt og pinligt, I KNOW !!!! Og jeg har IKKE nævnt det for den vortende far - jeg ved jo det er LATTERLIGT. Men ikke desto mindre synes jeg pt. det er træls og øv, at have termin samme dag, som hans x fødte deres barn 

Det er rigtig godt, at du har en tid hos lægen på onsdag. Jeg synes, det er så flot, at du selv erkender, at du er klar over, at din psyke måske ikke er helt klar til et barn. Håber virkelig du kan få hjælp til at blive stabil.

Og så er der da ikke noget at sige til, at du er i dine følelsers vold. Engang imellem skal man altså have lov til at være latterlig og pinlig.

Og det vil da være rigtig upraktisk, hvis børnene har fødselsdag samme dag. Så jeg håber da, at du ikke føder lige på terminsdagen.

Ikke helt det sammen - men min lillesøster har to børn, der har fødselsdag to dage efter hinanden. Hun var bange for at føde på storesøsters fødselsdag, for hun ville gerne have, at de fik hver deres dag.