Mor og meget mere skriver:
Det er jo også det, jeg nævner som alternativ 1.
Lønnen tror jeg nu, der bliver enighed om inden længe. Det helt store punkt bliver snarere lærernes arbejdstid, som stadig er en kæmpeknast i forhandlingerne. Arbejdsgiversiden forsøger helt afgjort at bryde musketereden ved at give en “luns” i form af løn, og så bliver det interessant at se, om alle stadig står sammen og er parate til konflikt, selv om de har fået egne krav opfyldt.
Det er et virkelig spændende spørgsmål! Det også akademikernes frokostpause, som jeg heller ikke tror, der er solidaritet at gå i konflikt for. Sådan som jeg forstår det.
Personligt synes jeg det er ærgerligt, hvis man bliver ‘købt’ af lønspørgsmålet. De to andre knaster er langt mere principielle, og burde være dem, der er fokus på. De handler om, hvad man som arbejdsgiver kan påtvinge arbejdstager udenom forhandlinger, det er mere vigtigt end 2 procent lønstigning over 4 år i min optik. Som privatansat, hvor jeg selv forhandler kontrakt og løn, ville mit fokus altid være på arbejdsforhold og sikre arbejdstager ikke kan løbe fra aftaler uden en genforhandling!
Anmeld
Citér