Når mor flytter ud af soveværelset???

Jeg var rykket for længst!

Har selv en mand som din og det har jeg bare lært at leve med...

Selvfølgelig er det træls ikke at sove med sin mand, og jeg vil måske have det lidt underligt med det i starten, men hvis det var mig der boede som jer og så endda med 4 små, så havde jeg ikke tøvet med at gøre det nemmere for mig selv.

Så må manden følge med eller ej, det er op til ham og ikke noget jeg ville gøre et større nummer ud af. 

Jeg hæfter mig ved, du skriver, at du egentlig ikke har lyst til at rykke ud af soveværelset. Måske var det en idé at købe en rigtig god ekstraseng til 1 sal?  Så kunne du gå i seng hver aften sammen med din mand, og første gang et barn kalder, så rykker du ovenpå for resten af natten. På den måde rykker du ikke helt ud, men får også mere søvn. Det ville jeg nok selv have gjort. 

Du kan også flytte sengen, så manden får madrassen på gulvet - alt efter hvor gal du er på ham, og hvor definitiv du synes adskillelsen skal være. 

Alternativet er at udvide jeres dobbeltseng med et eller to moduler, så der bliver plads til, at de mindste af ungerne kan sove hos Jer - hvis du altså kan få noget søvn på den måde... 

Du lyder som verdens bedste kone. Din mand skulle bare vide, hvor heldig han er, haha .

Her har vi kun to børn, men de sover til gengæld begge to elendigt, så vi har delt os op og tager en hver om natten. Det betyder også, at vi ikke sover sammen, for så vågner vi begge to hver gang. Må indrømme at lige nu prioriterer vi søvn over ‘dobbeltsengen’. Jeg havde helt klart flyttet madrassen op på 1. sal. Eller også havde jeg taget alle fire børn med ned i dobbeltsengen, så kan det jo være, han kunne høre dem om natten 

Anonym skriver:

Jeg er gift med min mand og sammen har vi 4 forholdsvis små børn (fra 2-6,5 år) alle børnene har hver deres værelse i husets 1. sal mens vi har soveværelse i underetagen 

Hver nat vågner en af de mindste og li skal have en tår vand eller mangler dynen osv osv, jeg er deroppe hver eneste nat, nogle gange kun 2 gange andre gange 1000 gange i læbet af en nat, dvs jeg skal ud af sengen, tværs gennem huset, op ad trappen, hen ad den ene gang, ind til barnet, putte, tilbage hen ad gangen, ned af trappen, tilbage gennem huset og i min egen seng igen 

Min mand sover TUNGT, som i meget tungt, alle børnene kan ligge skrigende i samme tid og han hører INTET!

Han er heller ikke en der har travlt med at rejse sig hvis jeg endelig ind imellem skubber til ham, derfor har jeg altid selv gjort det idet jeg hører alting med det samme og det er 10 gange hurtigere overstået hvis jeg selv ordner det. 

Men jeg er jo mega træt hver eneste dag, når jeg får uafbrudt søvn konstant, jeg har forslået min mand at vi rykker vores seng op ovenpå i 1. salens "opholdsstue" idet det jo kun er vores børn der opholder sig deroppe og det ikke vil genere nogle at vores seng står der 

Men det vil han bestemt ikke og kan slet ikke se nogen grund til det, og det bare er mig der er tosset 

Det skal siges, at jeg arbejder fuld tid og læser en kandidat ved siden af, samtidig med at der er mig der har børnene idet min mand som regel ikke er hjemme mandag-onsdag/torsdag eller hvert fald kommer sent hjem / tager meget tidlig afsted de dage 

Jeg har tænkt mig at så må jeg bare tage min madras fra vores dobbeltseng også flytter jeg selv op på 1. salen, idet det alligevel altid er mig der skal rende frem og tilbage

Men er det sådan lidt a la "pige-sur" agtig at gøre sådan? ??????


Tænker bare manden har jo besluttet sig for, at han skal ikke ovenpå, af en grund der ikke er blevet delt, sikkert fordi der ikke er en 

Altså jeg tænker at det mindste han kan gøre, er da at sige at det selvfølgelig ikke er et problem, og rykke med dig op, eftersom det er dig der gør alt om natten og ikke ham.. og hvis ikke han vil, så synes jeg ikke det er at være pigesur, at flytte egen madras- det er jo bare et spørgsmål om at DU også skal have hverdagen til at hænge sammen for sig selv..

Men som familie, synes jeg dælme du skal tage en lidt mere alvorlig snak med ham,- jeg var i hvert fald blevet skuffet, hvis min mand ikke havde støttet mig og på den måde værdsat alt det jeg gjorde for VORES børn ��

Du lyder som en skøn mor :-)

Jeg ville vække ham hver gang, så han kan se hvor stort problemet er. Det kan godt være det tager for lang tid for ham at stå op, så du stadig er nødt til at rende. Men bare det at blive vækket flere gange burde få ham til at se problemet. 

Sarahs-mor skriver:

Jeg ville vække ham hver gang, så han kan se hvor stort problemet er. Det kan godt være det tager for lang tid for ham at stå op, så du stadig er nødt til at rende. Men bare det at blive vækket flere gange burde få ham til at se problemet. 

Det har jeg faktisk prøvet, men han anser slet ikke at jeg er ude af sengen og oppe ved en af børnene, han vender sig bare om og sover videre 

Babybee skriver:

Altså jeg tænker at det mindste han kan gøre, er da at sige at det selvfølgelig ikke er et problem, og rykke med dig op, eftersom det er dig der gør alt om natten og ikke ham.. og hvis ikke han vil, så synes jeg ikke det er at være pigesur, at flytte egen madras- det er jo bare et spørgsmål om at DU også skal have hverdagen til at hænge sammen for sig selv..

Men som familie, synes jeg dælme du skal tage en lidt mere alvorlig snak med ham,- jeg var i hvert fald blevet skuffet, hvis min mand ikke havde støttet mig og på den måde værdsat alt det jeg gjorde for VORES børn ��

Du lyder som en skøn mor :-)

Ih, hvor er du sød 

Ja, nok os det der skuffer mig mest, at han ikke bare siger, "ja det kan jeg d godt forstå, selvfølgelig flytter vi da bare ovenpå" men at det skal være total rasmus modsat begriber jeg ikke 

Jeg har bestemt mig for, at fredag (der har jeg tidlig fri), så kører jeg ud og køber en ekstra seng, selvfølgelig i dejlig stor dobbeltseng også rykker jeg ovenpå i weekenden og får det lavet lækkert deroppe, vi har faktisk et rigtigt hyggeligt hus og med en lækker 1 sal, der oser af hygge, så det skal nok blive fint, så kan han da ligge og lumre for sig selv i værelset helt alene, basta  

Hold k... hvor er det sjovt, bortset fra at jeg ikke læser ved siden af, så har du beskrevet din familie på en måde, så det kunne være mig, der skrev. 4 små  børn fuldtidsjob, 1. Sal til børnene mig op og ned af trapperne og en mand der sover fra alt he he. Vi skulle næsten udveksle tlf numre 

Hold k... hvor er det sjovt, bortset fra at jeg ikke læser ved siden af, så har du beskrevet din familie på en måde, så det kunne være mig, der skrev. 4 små  børn fuldtidsjob, 1. Sal til børnene mig op og ned af trapperne og en mand der sover fra alt he he. Vi skulle næsten udveksle tlf numre 

Ved sgu ikke helt om jeg skal grine eller græde på vores vegne  

Det har aldrig gjort mig noget at skulle op om natten, men kæft jeg er efterhånden ved at være slidt, gammel og træt 

Ha, ja - ang tlf nr, så ville det da være skønt at være veninde med en, der faktisk ved hva der indebærer  

Anonym skriver:

Det har jeg faktisk prøvet, men han anser slet ikke at jeg er ude af sengen og oppe ved en af børnene, han vender sig bare om og sover videre 

Så må du få ham vækket helt :p 

ellers bank i bordet og sig at sådan bliver det ellers må han holde sig vågen hver anden nat og tage sig af børnene.