Når mor flytter ud af soveværelset???

Jeg er gift med min mand og sammen har vi 4 forholdsvis små børn (fra 2-6,5 år) alle børnene har hver deres værelse i husets 1. sal mens vi har soveværelse i underetagen 

Hver nat vågner en af de mindste og li skal have en tår vand eller mangler dynen osv osv, jeg er deroppe hver eneste nat, nogle gange kun 2 gange andre gange 1000 gange i læbet af en nat, dvs jeg skal ud af sengen, tværs gennem huset, op ad trappen, hen ad den ene gang, ind til barnet, putte, tilbage hen ad gangen, ned af trappen, tilbage gennem huset og i min egen seng igen 

Min mand sover TUNGT, som i meget tungt, alle børnene kan ligge skrigende i samme tid og han hører INTET!

Han er heller ikke en der har travlt med at rejse sig hvis jeg endelig ind imellem skubber til ham, derfor har jeg altid selv gjort det idet jeg hører alting med det samme og det er 10 gange hurtigere overstået hvis jeg selv ordner det. 

Men jeg er jo mega træt hver eneste dag, når jeg får uafbrudt søvn konstant, jeg har forslået min mand at vi rykker vores seng op ovenpå i 1. salens "opholdsstue" idet det jo kun er vores børn der opholder sig deroppe og det ikke vil genere nogle at vores seng står der 

Men det vil han bestemt ikke og kan slet ikke se nogen grund til det, og det bare er mig der er tosset 

Det skal siges, at jeg arbejder fuld tid og læser en kandidat ved siden af, samtidig med at der er mig der har børnene idet min mand som regel ikke er hjemme mandag-onsdag/torsdag eller hvert fald kommer sent hjem / tager meget tidlig afsted de dage 

Jeg har tænkt mig at så må jeg bare tage min madras fra vores dobbeltseng også flytter jeg selv op på 1. salen, idet det alligevel altid er mig der skal rende frem og tilbage

Men er det sådan lidt a la "pige-sur" agtig at gøre sådan? ??????


Tænker bare manden har jo besluttet sig for, at han skal ikke ovenpå, af en grund der ikke er blevet delt, sikkert fordi der ikke er en 

Anonym skriver:

Jeg er gift med min mand og sammen har vi 4 forholdsvis små børn (fra 2-6,5 år) alle børnene har hver deres værelse i husets 1. sal mens vi har soveværelse i underetagen 

Hver nat vågner en af de mindste og li skal have en tår vand eller mangler dynen osv osv, jeg er deroppe hver eneste nat, nogle gange kun 2 gange andre gange 1000 gange i læbet af en nat, dvs jeg skal ud af sengen, tværs gennem huset, op ad trappen, hen ad den ene gang, ind til barnet, putte, tilbage hen ad gangen, ned af trappen, tilbage gennem huset og i min egen seng igen 

Min mand sover TUNGT, som i meget tungt, alle børnene kan ligge skrigende i samme tid og han hører INTET!

Han er heller ikke en der har travlt med at rejse sig hvis jeg endelig ind imellem skubber til ham, derfor har jeg altid selv gjort det idet jeg hører alting med det samme og det er 10 gange hurtigere overstået hvis jeg selv ordner det. 

Men jeg er jo mega træt hver eneste dag, når jeg får uafbrudt søvn konstant, jeg har forslået min mand at vi rykker vores seng op ovenpå i 1. salens "opholdsstue" idet det jo kun er vores børn der opholder sig deroppe og det ikke vil genere nogle at vores seng står der 

Men det vil han bestemt ikke og kan slet ikke se nogen grund til det, og det bare er mig der er tosset 

Det skal siges, at jeg arbejder fuld tid og læser en kandidat ved siden af, samtidig med at der er mig der har børnene idet min mand som regel ikke er hjemme mandag-onsdag/torsdag eller hvert fald kommer sent hjem / tager meget tidlig afsted de dage 

Jeg har tænkt mig at så må jeg bare tage min madras fra vores dobbeltseng også flytter jeg selv op på 1. salen, idet det alligevel altid er mig der skal rende frem og tilbage

Men er det sådan lidt a la "pige-sur" agtig at gøre sådan? ??????


Tænker bare manden har jo besluttet sig for, at han skal ikke ovenpå, af en grund der ikke er blevet delt, sikkert fordi der ikke er en 

Aahhh! Nu må han sgu lige komme ind i kampen!! 

Det er ikke i orden den der opførsel! En ting er at sove så tungt, forsøger du at vække så gør han ydermere ikke en indsats for at være behjælpelig  Du skal bare tænke på dig selv og DINE behov! Op med dig på 1.sal, så må han komme og når han begynder at savne dig! (Hvis du ikke er i gang med at putte et barn)

Momselomse skriver:

Aahhh! Nu må han sgu lige komme ind i kampen!! 

Det er ikke i orden den der opførsel! En ting er at sove så tungt, forsøger du at vække så gør han ydermere ikke en indsats for at være behjælpelig  Du skal bare tænke på dig selv og DINE behov! Op med dig på 1.sal, så må han komme og når han begynder at savne dig! (Hvis du ikke er i gang med at putte et barn)

TAK! 

Men blev sgu helt i tvivl om det var mig der var "3 år" i den her situation, det jo ikke fordi jeg går hjemme og bare li kan snuppe en time eller to i løbet af dagen, jeg er sgu på fra kl. 05 morgen til kl. pis om aften - også sove max to timer ad gangen, fordi efter så mange børn skal jeg jo også op og tisse i løbet af natten 

Nej, han har overhovedet ikke travlt når jeg en sjælden gang imellem puffer til ham, jeg ku ha puttet to børn på den tid han tager for bare at komme ud over sengekanten  


Ja, jeg tror sgu jeg rykker op ovenpå imorgen, så kan jeg da putte med en af børnene, når jeg kommer til at savne en konstant snorken  

Anonym skriver:

Jeg er gift med min mand og sammen har vi 4 forholdsvis små børn (fra 2-6,5 år) alle børnene har hver deres værelse i husets 1. sal mens vi har soveværelse i underetagen 

Hver nat vågner en af de mindste og li skal have en tår vand eller mangler dynen osv osv, jeg er deroppe hver eneste nat, nogle gange kun 2 gange andre gange 1000 gange i læbet af en nat, dvs jeg skal ud af sengen, tværs gennem huset, op ad trappen, hen ad den ene gang, ind til barnet, putte, tilbage hen ad gangen, ned af trappen, tilbage gennem huset og i min egen seng igen 

Min mand sover TUNGT, som i meget tungt, alle børnene kan ligge skrigende i samme tid og han hører INTET!

Han er heller ikke en der har travlt med at rejse sig hvis jeg endelig ind imellem skubber til ham, derfor har jeg altid selv gjort det idet jeg hører alting med det samme og det er 10 gange hurtigere overstået hvis jeg selv ordner det. 

Men jeg er jo mega træt hver eneste dag, når jeg får uafbrudt søvn konstant, jeg har forslået min mand at vi rykker vores seng op ovenpå i 1. salens "opholdsstue" idet det jo kun er vores børn der opholder sig deroppe og det ikke vil genere nogle at vores seng står der 

Men det vil han bestemt ikke og kan slet ikke se nogen grund til det, og det bare er mig der er tosset 

Det skal siges, at jeg arbejder fuld tid og læser en kandidat ved siden af, samtidig med at der er mig der har børnene idet min mand som regel ikke er hjemme mandag-onsdag/torsdag eller hvert fald kommer sent hjem / tager meget tidlig afsted de dage 

Jeg har tænkt mig at så må jeg bare tage min madras fra vores dobbeltseng også flytter jeg selv op på 1. salen, idet det alligevel altid er mig der skal rende frem og tilbage

Men er det sådan lidt a la "pige-sur" agtig at gøre sådan? ??????


Tænker bare manden har jo besluttet sig for, at han skal ikke ovenpå, af en grund der ikke er blevet delt, sikkert fordi der ikke er en 

Først og fremmest burde din mand ikke fritages for at skulle op om natten, og jeg ville da forslå at i deles om det. Hver anden nat tager du og hver anden nat tager han. I weekenden kan i skiftes til at sove lidt længere, Det praktisere vi herhjemme og det er så fantastisk at vide at 1 dag om ugen kan man sove længe (til kl. 09.00) Tænk at man kan syntes det er at sove længe, men det gør man altså bare, når man har småfolk

Jeg syntes det er helt fint at du tager en madras op ovenpå når det er "din" nat hvis i skiftes til nætterne. Det havde jeg også gjort for det er da et værre rend op og ned. Det er jo ikke for evigt de er så små og kræver jer om natten, det er som alt er med børn en periode/fase. 

Men din mand må lidt på banen så du ikke bliver kørt ned med stress, for det lyder da til at du har en presset hverdag med mange bolde i luften. 

God-mor skriver:

Først og fremmest burde din mand ikke fritages for at skulle op om natten, og jeg ville da forslå at i deles om det. Hver anden nat tager du og hver anden nat tager han. I weekenden kan i skiftes til at sove lidt længere, Det praktisere vi herhjemme og det er så fantastisk at vide at 1 dag om ugen kan man sove længe (til kl. 09.00) Tænk at man kan syntes det er at sove længe, men det gør man altså bare, når man har småfolk

Jeg syntes det er helt fint at du tager en madras op ovenpå når det er "din" nat hvis i skiftes til nætterne. Det havde jeg også gjort for det er da et værre rend op og ned. Det er jo ikke for evigt de er så små og kræver jer om natten, det er som alt er med børn en periode/fase. 

Men din mand må lidt på banen så du ikke bliver kørt ned med stress, for det lyder da til at du har en presset hverdag med mange bolde i luften. 

Min mand kommer aldrig til at rende op og ned ad trapperne om natten, det har han aldrig gjort og hvis man skal vente på han får sig rejst, ville alle 4 børn blive vækket, han hører intet og har aldrig gjort det, han skal sparkes ud og selvom han bliver det, kan der sagtens gå 5 min inden han kommer op til et skrigende barn på 1. salen 

Og jeg har egentlig også accepteret at det er mig der tager dem om natten, men det der irretere mig ualmindelig meget er, at han ikke kan se det konstante frem og tilbage, op og ned jeg har hver eneste nat, og så for dælen da bare rykker med op i stuen oppe ovenpå 

Men ja, vi må nok til at sove hver for sig, selvom jeg helst ikke vil det.

Puha det havde jeg ikke orket! Også derfor at vores de mindste sover hos os- i soveværelset. I vores seng og i en seng ved siden af os. Jeg vil ikke løbe ovenpå - eller risikere at den 2 årige snubler søvnig ned af trappen om natten.. vores kompromis var at børnene sover hos os. Alternativet havde været at jeg var rykket ovenpå med de små. Jeg synes slet ikke det er for meget forlangt af dig. Det er trodsalt stadig kun en begrænset tidsperiode..:-)

Mortilah skriver:

Puha det havde jeg ikke orket! Også derfor at vores de mindste sover hos os- i soveværelset. I vores seng og i en seng ved siden af os. Jeg vil ikke løbe ovenpå - eller risikere at den 2 årige snubler søvnig ned af trappen om natten.. vores kompromis var at børnene sover hos os. Alternativet havde været at jeg var rykket ovenpå med de små. Jeg synes slet ikke det er for meget forlangt af dig. Det er trodsalt stadig kun en begrænset tidsperiode..:-)

Præcis 

og tak for jeres og dit svar, jeg rykker ovenpå - så må han selv finde ud af om han vil med eller ej, for nu har det kørt sådan her i laaaaaaaaaaaaaaang tid (den yngste kom på egen værelse, omkring 1 års alderen), så siden da ... phu.........

Jeres børn kommer formentlig også til at sove bedre, hvis I er lige i nærheden. Det virker beroligende, at mor og far er lige ved hånden. 

Personligt havde jeg nok gennemtrumfet et skift af soveværelse i et par år (eller 5) og flyttet to af børnene sammen, så der var et egentligt værelse til jer. 

Selvfølgelig skal I ovenpå! Begge to. Det er squ det mindste han kan gøre når han får lov at sove igennem HVER nat. Det synes jeg personligt selv er et ret godt kompromis og til hans fordel 

Jeg var bare rykket ovenpå.

Da vores den yngste var nyfødt og min mand var bange for at ligge ham ihjel fordi han var så lille ( født for tidligt) - der rykkede han ind på et ekstra værelse.

Og det så jeg ikke som en fornærmelse,så mon ikke din mand har det på samme måde. 

Her samsover jeg med den yngste 

Og alt efter hvor smadret far er ( han har mega meget mere brug for søvn end mig) - ja så sover han indimellem ikke i sengen ,og det er jeg helt ærligt lige glad med. 

Ved godt nogen ser det som helligbrøde hvis ægtefolk ikke sover sammen- men det vigtigste er vel om det fungere. 

Og han løber jo næppe mere selv om I sover deroppe .

Så den kamp gad jeg ikke tage om han skal flytte med eller ej.