Stoler du på din læge?

Ja jeg stoler på min læge, han kan sit kram. Jeg har det sådan lidt at ens egen læge ikke skal være hvem som helst. Så er det liiidt mere ligegyldigt om jeg har en god frisør m.v. En frisure kan man rette op på, det kan man sgu ikke altid, når man har en passiv og ikke up to date læge..

Min forhistorie gør også at jeg har den holdning i dag. Mistede min mor, da hun var 39 og jeg var 13. Hun blev kaldt hypokonder i 2 år, gik til psykiater og fik antipsycoticum. Det hjalp ikke på at lægerne havde overset alle hendes klokkeklare symptomer på små hjerneblødninger. Hendes liv stod ikke til at redde. Jeg skiftede læge, den dag jeg blev 18 år og selv kunne bestemme. 

mor:) skriver:

Men der var ikke noget alvorligt? 

Jeg stoler på min læge - gjorde jeg ikke, ville jeg skifte læge. 

Nej, men hvordan vidste han det ved bare at se hende? Han undersøgte hende ikke engang. Samme lægehus missede min ældstes laktose allergi i et år, fordi hun ikke fik symptomer 15 min efter indtagelse som der står i bogen...

Jeg stoler meget på min nuværende læger. Der er to i det lægehus hvor jeg er tilknyttet, og jeg er rigtig tryg ved dem begge to. Hvis du ikke har det godt med din læge, kan det måske være en god ide at skifte. Min forrige læge (som jeg automatisk fik tildelt da jeg flyttede til en ny by) havde jeg bare slet ingen kemi med, og hende stolede jeg helt ærligt ikke på. Jeg var meget træt i længere tid, og tog derned flere gange, men hun ville simpelthen ikke undersøge mig. Jeg foreslog hende endda om jeg måske kunne få tjekket min jernprocent, men det mente hun slet ikke var nødvendigt. Den sidste gang sagde hun endda direkte at hun mente at det måtte være noget psykisk og noget jeg bildte mig ind! Den behandling kunne jeg simpelthen ikke leve med, så jeg skiftede dertil hvor jeg er nu. De lyttede faktisk til mig og undersøgte mig med det samme, og det viste sig at jeg da både havde anæmi (blodmangel grundet jernmangel), svær d-vitamin-mangel og lavt stofskifte, så det var jo intet under at jeg var træt. Så ja... kan kun anbefale dig at skifte, hvis du ikke har det godt med din nuværende læge. Det er så vigtigt at man har det.

Jeg stoler 100 procent på min læge og gjorde det samme med hendes forgænger - og i øvrigt også ham, jeg havde som barn og helt ung. Jeg har aldrig haft grund til andet og har altid fået meget kompetent behandling - også i form af modspil, hvis jeg var for bekymret og så spøgelser særligt på mine børns vegne. 

De praktiserende læger - ja, læger generelt -  er meget veluddannede og kompetente her i landet, og jeg tror, det jævnligt er kommunikationen og/eller oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt nok, der giver utilfredshed - ikke selve behandlingen, selv om der selvfølgelig uundgåeligt sker fejl. 

Det handler altså ofte om kemi - så er man utilfreds, er det da bare at skifte. 

NEJ!!! 

Hvis jeg fortalte dig alle de fejlbehandlinger både min mand og jeg har været udsat for, så ville du tro det er løgn.

Flere fejl under mine fødsler... min mands operation var nærmest gået helt galt, og da han blev syet, så brugte de uopløselig tråd indeni, hvilket selvfølgelig førte til en infektion og senere hen blev til et rigtigt hul fordi de blev ved med at grave/rense infektionen gang på gang. Indtil de så til sidst (3 mdr efter) fandt tråden og fjernede den. Nu har han et rigtig grimt ar...

Jeg blev opereret en gang, og blev nødt til at gennemgå operationen igen fordi lægen ikke gjorde det ordentligt første gang. 

Her for nyligt gik min mand med en lungebetændelse i en måned og de blev ved med at sige at det bare var en virus. Indtil han bankede i bordet og sagde at de nu fandme skal tage sig sammen. Og rigtigt nok, han havde lungebetændelse.

Jeg gik ii fler måneder med celleforandringer uden at vide det. Jeg kunne bare mærke at der var noget galt. Min daværende læge ville ikke sende mig til en gynækolog. Og da jeg efter flere måneders bøn sagde til hende at jeg nu altså VIL til en gynekolog, fortalte hun mig at mine prøvet havde påvist celleforandringer. 

Der er flere historier... Men jeg orker ikke... 

Jeg stoler ikke på de danske læger 

Jeg tror måske lige, at vi skal huske, at læger ikke er orakler. Der er flere af de eksempler, der nævnes her, hvor jeg ikke kan se, hvad lægen skulle have gjort anderledes. Hvis sygdom x er kendt for og kendetegnes ved at gøre y, men patienten præsenterer symptom z, hvordan skal lægen så have en jordisk chance for at vide, at det faktisk var sygdom x, når patienten ikke havde symptom y? Nu må vi også lige være rimelige, synes jeg. 

Når det er sagt, så stoler jeg ikke på alle lægerne i mit lægehus, nej. Men som en anden siger, det handler ikke om deres kompetencer men deres kommunikation, og hvorvidt de er typerne, der lytter og tager en alvorligt. Det er der flere af dem der ikke gør, hvorfor jeg ved, at har jeg brug for hjælp, så skal jeg tage en af de andre læger. Men folkens, husk nu lige på, at alle fag har brodne kar. Alle! 

Ja har en dygtig læge og er pga kronisk sygdom tit i kontakt med diverse læger og har fuld tiltro til de ved hvad de gør..

Ellers ville jeg skifte.

Jeg er i et lægehus med 3 læger og stoler på dem alle tre. De er typerne, der ikke er bange for at lave et opslag i en fagbog eller sende videre til en ekspert, hvis de er i tvivl om noget! 

Hvis jeg ikke følte vi havde god kemi, så havde jeg skiftet. 

Hvis vores læge nogensinde havde reageret sådan når vi kom (uanset om det er os eller sønnen) så havde vi ikke været patienter der mere...

vores læge kender sine patienter og ved hvem der måske overdriver og han ved udmærket godt at hvis vi kommer med sønnen så skal der reageres på det..

selvfølgelig er vi blevet sendt hjem og fået af vide vi skulle se det an, men aldrig har vi følt os afvist eller ikke hørt...

det har været en fælles beslutning hvor både vi og han var enige og ellers så er vi sendt videre til tjek eller fået besked om at ringe hvis der var nogen forandringer...

vores læge har set en masse da han igennem sin uddannelse også har været på både traumecenter og gynækologisk afdeling og gravid ambulatoriet.. derudover har han også fået undervisning så han kan fungere som psykolog hvis man har brug for det...

jeg er virkelig glad for vores læge... jeg har aldrig før mødt en læge jeg havde så meget tillid til og som jeg følte hørte mig, selv når jeg semihysterisk har ringet med noget der ikke var noget alligevel...

Som en anden skriver, så har alle fag brodne kar, og selvfølgelig kan man være uheldig med sin læge. I så fald vil jeg foreslå at du skifter. 

Når det er sagt, så tror jeg, at langt de fleste ‘fejl’ Er baseret på for dårlig kommunikation. Når du skriver at du ikke stoler på de danske læger, så læser jeg en mere generel holdning, end at du er utilfreds med din egen læge. Enten har du været helt ekstremt uheldig med alle dine møder med læger, eller også har du en urealistisk forventning til hvad sundhedsvæsnet kan præstere. I så fald tror jeg det vil gavne dig at være lidt mere åben omkring dette næste gang du er til læge. Sig fx “Jeg er utryg når min søn/mand/datter ikke bliver undersøgt yderligere. Vil du ikke forklare mig rationalet bag, så jeg ikke skal gå hjem og bekymre mig” 

Jeg håber, at du finder en læge som du stoler på, så du ikke skal føle dig utryg ved hele den danske lægestand.