Det der med kræsenhed...

SK85 skriver:

Hvad har I gjort ift. at få børnene til at spise varieret, og hvordan har det virket??

Mit barn på 2 år og 4 måneder har i et godt stykke tid ikke ville spise særlig varieret eller smage på nye ting.

Det er sikkert er meget normalt, men er bare så træt af det, for hans far og jeg er selv ret kræsne, så blev så glad da han som lille spiste så mange forskellige ting og læskede broccolien i sig. Nu nægter han som oftest at smage på tingene, og han vil helst bare leve af rugbrød med smør, havregrød, pizza, pasta, hvidt brød, frugt, kød og den slags.

Jeg har i en længere periode kørt den metode der hedder at han (når han ikke er super træt eller underskudsagtig) skal smage på ny mad, og så må han spytte det ud, hvis ikke han kan lide det. Det resulterer ofte i en stor konflikt og masser af gråd, hvorefter han tager et lille stykke mad ind i munden uden at smage på det, og spytter det ud igen med det samme.

Samtidig taler jeg med ham om at man ikke ved om man kan lide noget mad før man har smagt det, og at man er nødt til at smage nyt mad for at lære at spise forskellig mad.

 

Jeg er i tvivl om jeg simpelthen skal gå helt i den anden grøft, og bare lade være med overhovedet at blande mig hans madvaner, og så satse på at lysten til at smage nyt kommer af sig selv...

 

Jer med ældre børn: Hvad er jeres (ærlige) erfaringer? Hvad gjorde I og hvordan har effekten af det været?
Vores forældre har nemlig begge ladet os kun spise hvad vi havde lyst til, og det har ikke virket så godt for os jo...

Jeg har en dreng der fylder 3 år lige om lidt. Han ville som lille også spise alt og nu er grøntsager så helt yt Vi gider ikke tage kampen hver dag men han får serveret det samme som os hver aften. Nogle gange spiser han andre gange smager han kun på det og siger så tak for mad. Vi vil ikke tvinge ham til at spise og han ved at har man sagt tak for mad er der ikke mere mad den dag. Når han er sulten gør vi det ofte til en leg at smage grøntsager. Broccoli er træer og vi er kæmperne der spiser dem, blomkål er sne-træer. Sorte og røde bønner er biller, lange grønne bønner er orme osv. og så siger vi Hakuna-matatta (fra løvernes konge hvor Simba ikke er vild med at skulle spise biller og laver) og så smager vi på dem og det er åbenbart vildt skægt og så bliver der spist lidt grøntsager på den måde..

serinasmor skriver:

men hvordan finder de ud af at de kan lide det uden at smage ?

 

Mine børn har fundet ud af det, fordi de en dag pludselig fik lyst til at putte noget nyt ind i munden. Altså, de har selvstændigt truffet et valg, fået en god oplevelse, som giver lyst til at prøve igen en anden gang. 

CBbaby skriver:

Det der med “du skal smage” “du ved ikke om du kan lide det” det forstår jeg ikke. 

Jeg kan selv huske, at jeg bare sagde “det kan jeg ikke lide - og smagte faktisk ikke på det, fordi jeg følte tvang. Også kunne det smage nok så godt.

Børn har ikke det rationale, som voksne vil have dem til at have. Nemlig, at det kan være super lækkert i andre sammenhænge osv. 

For børn bliver fokussen på måden, det bliver gjort. Altså med “tvang”. Og nøj, det må være grænseoverskridende at skulle smage på ting, fordi ANDRE mener, man skal. 

Her er reglerne:

sejt, hvis du smager noget, du synes er anderledes, tør smage ect. 

Hvis du smager, så læg det på tallerknen, hvis du ikke bryder dig om det. 

Madglæde og samværsgæde før alt andet.

Det vil sige, at vores datter, hvis hun ikke vil have maden, kan sidde og tegne eller lege ved siden af. Men vi deltager ikke. Men så bliver det hyggeligt, selvom hun ikke gider maden. 

Der er klart i perioder, at hun ikke gider ex aftensmad. Men så ignorerer vi det og siger “det er fint. Du kan jo sidde og tegne” ... så får hun alligevel lyst til at smage. Måske ikke spise - men hun smager stort set altid noget. Uden tvang.

vi har også et barn, man kan tage med på restaurant, fordi hun sagtens kan sidde 1 time og tegne, lege med små figurer osv og “deltage” i samtalen på trods. Hun er 2år og 6 måneder. 

Hvis hun ikke vil have aftensmad, så er det ofte noget med tidspunktet her. Pt spiser hun som en hest til frokost - også får hun frugt kl 15 i dagplejen. Så hun er ikke så sulten. 

Lyttede til en fin podcast om, at langt de fleste børn gider smage til frokost, men at de er trætte til aftensmad. Det er nemlig først noget man kan overskue som ret stor. 

Eksperterne anbefalede dette: 

1. Server nye retter til frokost. - sammen med noget de kan overskue og kender. Eks rugbrød.

2. Brug resterne fra aftensmaden til frokost, hvis du vil sikre dig, at de smager det. 

3. Hav grøntstænger parat, så når de er sultne, så er der altid en agurkestav osv. 

4. Lad aldrig madsituationen blive en kampplads hver dag . Det kan give ar på sjælen

5. Tro på, at dit barn selv kan styre sin sult. Det fungerer fint, hvis bare du altid tilbyder sunde alternativer 

 

Podcasten ligger stadig på nettet, hvis det er :-) 

Kan du evt linke til denne podkast?

Børn er fra naturens side programmeret til selv at spise, så de får det, de har brug for. Det er naturligt, at de tidligt i livet er nysgerrige og gerne vil smage på alt, hvorefter de pludselig bliver meget "kræsne" - dette skyldes, at de når til et punkt, hvor de bliver mere bevidste om smagsindtryk, da det i naturen ville være nødvendigt at være meget opmærksom for at undgå giftige ting.

Det bedste, man som forældre kan gøre, er derfor at undgå at blande sig i barnets madindtag. Hvis man serverer noget forskelligt og ikke blander maden sammen (fx deler grøntsager op i stedet for at blande det sammen i en salat), vil barnet have bedre mulighed for at identificere de forskellige madvarer og skelne dem fra hinanden. Hvis det får lov at styre selv uden at få kommentarer fra forældrene, giver man det de bedste forudsætninger for at gøre det, som det faktisk sagtens kan - nemlig at mærke efter selv og dermed kunne opfylde de næringsbehov, det har. 

Hvis forældrene har meget fokus på, at barnet skal smage, eller at det skal spise lidt mere, vil barnet hurtigt komme til at føle sig presset, og det er typisk i den situation, det så nægter at smage på tingene, hvilket så i forældrenes øjne vil være et udtryk for, at barnet er kræsent. Men vi andre ville jo heller ikke bryde os om hele tiden at blive kommenteret, mens vi spiser. Alene dét at forældrene kigger meget på barnet under måltidet kan være nok til, at barnet føler sig presset. 

Derfor vil jeg råde jer til at forsøge at "ignorere" jeres søn under måltiderne. Snak med hinanden om alt muligt andet end maden, og lad ham smage på det han har lyst til i ro og mag. Hvis han ikke vil, er det helt i orden. At tvinge børn til at smage på noget fører aldrig til noget godt. Så længe I serverer noget forskelligt og ikke "kører" på ham i forhold til at han skal smage på tingene eller spise lidt mere, vil han sandsynligvis med tiden begynde at være mere nysgerrig igen og spise af de forskellige ting. Lad ham også undersøge maden med fingrene og tage sig den tid, han har brug for. Det handler lige så meget om, at han skal være tryg ved måltiderne og maden, som at han får spist.

Det kan godt være, at han i starten ikke bliver mæt, men hvis I holder fast i, at I spiser ved måltiderne og ikke på alle mulige andre tidspunkter, vil han også lære, at det er ved bordet, man skal stille sulten - og ikke på alle mulige andre tilfældige tidspunkter. 

Mange tak for alle jeres svar.

Efter de første par svar gjorde vi op med os selv at vi ville droppe kampene og tvangen og bare servere en masse forskelligt og ellers lade ham styre det selv.

Og det er gået over al forventning. Ud over at det pludselig er blevet hyggeligt at spise sammen, så er han også frivilligt begyndt at smage på nogle ting han ikke tidligere har villet. Så stor succes!

Og så er han faktisk alligevel ok nem at få grøntsager i, man skal bare finde ud af hvilke. Lige pt. er han vild med gulerødder, han vil gerne spise agurkestave de fleste dage og så er han vild med grøntsagspasta.

Igen, tak for alle jeres svar og gode råd.