Det der med kræsenhed...

Hvad har I gjort ift. at få børnene til at spise varieret, og hvordan har det virket??

Mit barn på 2 år og 4 måneder har i et godt stykke tid ikke ville spise særlig varieret eller smage på nye ting.

Det er sikkert er meget normalt, men er bare så træt af det, for hans far og jeg er selv ret kræsne, så blev så glad da han som lille spiste så mange forskellige ting og læskede broccolien i sig. Nu nægter han som oftest at smage på tingene, og han vil helst bare leve af rugbrød med smør, havregrød, pizza, pasta, hvidt brød, frugt, kød og den slags.

Jeg har i en længere periode kørt den metode der hedder at han (når han ikke er super træt eller underskudsagtig) skal smage på ny mad, og så må han spytte det ud, hvis ikke han kan lide det. Det resulterer ofte i en stor konflikt og masser af gråd, hvorefter han tager et lille stykke mad ind i munden uden at smage på det, og spytter det ud igen med det samme.

Samtidig taler jeg med ham om at man ikke ved om man kan lide noget mad før man har smagt det, og at man er nødt til at smage nyt mad for at lære at spise forskellig mad.

 

Jeg er i tvivl om jeg simpelthen skal gå helt i den anden grøft, og bare lade være med overhovedet at blande mig hans madvaner, og så satse på at lysten til at smage nyt kommer af sig selv...

 

Jer med ældre børn: Hvad er jeres (ærlige) erfaringer? Hvad gjorde I og hvordan har effekten af det været?
Vores forældre har nemlig begge ladet os kun spise hvad vi havde lyst til, og det har ikke virket så godt for os jo...

Alle mine børn, har 3 stk, har alle haft kræsne perioder da de var mindre. Den mindste kan stadig have Det, og hun er snart 10 år. Når de har været i sådan periode, så har de altid fået valget mellem de der er på bordet eller en rugbrødsmad.

Drengene som i dag er 12 og 16 år er bestemt ikke blevet (fast) krænse, idag smager de på langt det meste og kan lide langt det meste

Jeg vil mene det hænger sammen med alderen, de skal vænne sig til flere smage & konsistensen og VIL bestemme selv.

Jeg har selv en dreng på 3 der indtil for nylig var mega kræsen (ville tidligere stort set kun spise kød, pasta m.tomatsauce & pizza), de sidste 4-6 måneder er det blevet bedre, men han er stadig ekstremt stædig og vil KUN det han selv vil. Vi forsøger ikke at tvinge ham til noget, dog får han besked på at han ikke får mere kød førend han har spist fx sine kartofler & gulerødder, og så gør han somregel det. Hvis ikke, er han jo nok ikke særlig sulten.

Vi andre er alt ædende, og storesøster på 6 har aldrig været kræsen, hun elsker derimod grøntsager, især broccoli & kål (!). Vi er faktisk overraskede over hvor det kommer fra, men som skrevet tror jeg det er alder/personlighed mere end kræsenhed.

Så min dreng får tilbudt, og jeg tænker at med tiden bliver det bedre og bedre. Det der med at man SKAL smage på tingene er jeg skam enig i, bare ikke så tidligt som en 2-årig - de skal lige først være modtagelige for fornuft.

SK85 skriver:

Hvad har I gjort ift. at få børnene til at spise varieret, og hvordan har det virket??

Mit barn på 2 år og 4 måneder har i et godt stykke tid ikke ville spise særlig varieret eller smage på nye ting.

Det er sikkert er meget normalt, men er bare så træt af det, for hans far og jeg er selv ret kræsne, så blev så glad da han som lille spiste så mange forskellige ting og læskede broccolien i sig. Nu nægter han som oftest at smage på tingene, og han vil helst bare leve af rugbrød med smør, havregrød, pizza, pasta, hvidt brød, frugt, kød og den slags.

Jeg har i en længere periode kørt den metode der hedder at han (når han ikke er super træt eller underskudsagtig) skal smage på ny mad, og så må han spytte det ud, hvis ikke han kan lide det. Det resulterer ofte i en stor konflikt og masser af gråd, hvorefter han tager et lille stykke mad ind i munden uden at smage på det, og spytter det ud igen med det samme.

Samtidig taler jeg med ham om at man ikke ved om man kan lide noget mad før man har smagt det, og at man er nødt til at smage nyt mad for at lære at spise forskellig mad.

 

Jeg er i tvivl om jeg simpelthen skal gå helt i den anden grøft, og bare lade være med overhovedet at blande mig hans madvaner, og så satse på at lysten til at smage nyt kommer af sig selv...

 

Jer med ældre børn: Hvad er jeres (ærlige) erfaringer? Hvad gjorde I og hvordan har effekten af det været?
Vores forældre har nemlig begge ladet os kun spise hvad vi havde lyst til, og det har ikke virket så godt for os jo...

Lad være med at blande dig  Min søn har været super kræsen - i dag er han 13 år og smager helt frivilligt på ALT (og har gjort i mange år efterhånden) også ting som ingen nogensinde ville kunne få mig til at smage på. Han er i dag ikke kræsen. Her bliver ingen tvunget til at smage på maden og hvis han ikke kunne li maden da han var mindre, fik han da bare rugbrød, toast eller hvad nu... Her skal man nemlig heller aldrig nogensinde gå sulten i seng - hvorfor skulle man dog det 

SK85 skriver:

Hvad har I gjort ift. at få børnene til at spise varieret, og hvordan har det virket??

Mit barn på 2 år og 4 måneder har i et godt stykke tid ikke ville spise særlig varieret eller smage på nye ting.

Det er sikkert er meget normalt, men er bare så træt af det, for hans far og jeg er selv ret kræsne, så blev så glad da han som lille spiste så mange forskellige ting og læskede broccolien i sig. Nu nægter han som oftest at smage på tingene, og han vil helst bare leve af rugbrød med smør, havregrød, pizza, pasta, hvidt brød, frugt, kød og den slags.

Jeg har i en længere periode kørt den metode der hedder at han (når han ikke er super træt eller underskudsagtig) skal smage på ny mad, og så må han spytte det ud, hvis ikke han kan lide det. Det resulterer ofte i en stor konflikt og masser af gråd, hvorefter han tager et lille stykke mad ind i munden uden at smage på det, og spytter det ud igen med det samme.

Samtidig taler jeg med ham om at man ikke ved om man kan lide noget mad før man har smagt det, og at man er nødt til at smage nyt mad for at lære at spise forskellig mad.

 

Jeg er i tvivl om jeg simpelthen skal gå helt i den anden grøft, og bare lade være med overhovedet at blande mig hans madvaner, og så satse på at lysten til at smage nyt kommer af sig selv...

 

Jer med ældre børn: Hvad er jeres (ærlige) erfaringer? Hvad gjorde I og hvordan har effekten af det været?
Vores forældre har nemlig begge ladet os kun spise hvad vi havde lyst til, og det har ikke virket så godt for os jo...

Åh hvor vi kender til kræsenhed herhjemme. Vores datter på knap 5 år er noget så kræsen og hun vil heller ikke smage på maden. Jeg syntes at vi har prøvet alt. 

Da hun var yngre spiste hun alt hvad vi serverede og hverken mig eller min mand er kræsne overhovedet. Vi spiser selv meget varieret mad og vores datter er altid blevet tilbudt det samme som os. Vi har valgt nu at give det lige præcis 0 opmærksomhed. Vi ignorerer det, men tilgængæld har jeg taget et godt råd til mig fra Lola Jensen. Nemlig at når aftensmaden er ovre så er køkkenet lukket og åbner først om morgenen næste dag. Det har hjulpet en lille smule herhjemme, og hvis hun ikke vil spise det mad jeg har lavet så smører jeg altid en leverpostejsmad til hende, så jeg ved at der er noget som hun kan lide. 

Nu er vores søn 11 måneder og spiser alt. Men nu må vi se om han bliver ved med det, jeg håber ! 

Men det gør mig frustreret at min datter heller ikke ønsker at smage på maden. 

Jeg fik et meget klogt råd af vores sp da den ældste var ca 3 år og begyndte ikke at ville spise ting. Hun sagde, at hvis de har spist alt som små, så kommer det tilbage, når de bliver større. Tag det rolig!

Og det har jeg gjort. Og det ser ud til at fungere.

Den ældste har været meget kræsen på diverse i en del år, men nu er hun 10 og det går meget bedre. Hun smager frivillig på ting nu. Vi snakker om, at når hun er hos venner kan hun jo ikke styre, hvad hun får at spise, og hun kan jo heller ikke sidde der og ikke spise maden, så herhjemme træner vi på måder, hun kan finde ud af at spise mad, hun egentlig ikke er så glad for. F eks dyppe i sovs, spise små bidder, have flere ting på gaffelen samtidig, så smagen blander sig osv. Resultatet er, at hun har vænnet sig til mange ting, hun før ikke ville have. Men jeg har aldrig tvunget, og jeg har aldrig lavet middagsbordet til en kampplads. Det tror jeg ikke på, er fornuftigt. Grundregelen hos os da de var små har været, at vi har lidt af alt på tallerkenen og så kan man spise det man vil have. Resultatet har ofte været, at de har smakt på ting frivillig, som de i udgangspunktet ikke ville have. Hvis ingen tvinger dig, er det ikke så farligt at smage.

Den yngste har aldrig været kræsen. 

Selv var jeg kræsen som barn, og det blev bare meget værre af, at folk altid skulle kommentere det og lave et stort nummer ud af det. 

Det der med “du skal smage” “du ved ikke om du kan lide det” det forstår jeg ikke. 

Jeg kan selv huske, at jeg bare sagde “det kan jeg ikke lide - og smagte faktisk ikke på det, fordi jeg følte tvang. Også kunne det smage nok så godt.

Børn har ikke det rationale, som voksne vil have dem til at have. Nemlig, at det kan være super lækkert i andre sammenhænge osv. 

For børn bliver fokussen på måden, det bliver gjort. Altså med “tvang”. Og nøj, det må være grænseoverskridende at skulle smage på ting, fordi ANDRE mener, man skal. 

Her er reglerne:

sejt, hvis du smager noget, du synes er anderledes, tør smage ect. 

Hvis du smager, så læg det på tallerknen, hvis du ikke bryder dig om det. 

Madglæde og samværsgæde før alt andet.

Det vil sige, at vores datter, hvis hun ikke vil have maden, kan sidde og tegne eller lege ved siden af. Men vi deltager ikke. Men så bliver det hyggeligt, selvom hun ikke gider maden. 

Der er klart i perioder, at hun ikke gider ex aftensmad. Men så ignorerer vi det og siger “det er fint. Du kan jo sidde og tegne” ... så får hun alligevel lyst til at smage. Måske ikke spise - men hun smager stort set altid noget. Uden tvang.

vi har også et barn, man kan tage med på restaurant, fordi hun sagtens kan sidde 1 time og tegne, lege med små figurer osv og “deltage” i samtalen på trods. Hun er 2år og 6 måneder. 

Hvis hun ikke vil have aftensmad, så er det ofte noget med tidspunktet her. Pt spiser hun som en hest til frokost - også får hun frugt kl 15 i dagplejen. Så hun er ikke så sulten. 

Lyttede til en fin podcast om, at langt de fleste børn gider smage til frokost, men at de er trætte til aftensmad. Det er nemlig først noget man kan overskue som ret stor. 

Eksperterne anbefalede dette: 

1. Server nye retter til frokost. - sammen med noget de kan overskue og kender. Eks rugbrød.

2. Brug resterne fra aftensmaden til frokost, hvis du vil sikre dig, at de smager det. 

3. Hav grøntstænger parat, så når de er sultne, så er der altid en agurkestav osv. 

4. Lad aldrig madsituationen blive en kampplads hver dag . Det kan give ar på sjælen

5. Tro på, at dit barn selv kan styre sin sult. Det fungerer fint, hvis bare du altid tilbyder sunde alternativer 

Podcasten ligger stadig på nettet, hvis det er :-) 

energystar skriver:

Lad være med at blande dig  Min søn har været super kræsen - i dag er han 13 år og smager helt frivilligt på ALT (og har gjort i mange år efterhånden) også ting som ingen nogensinde ville kunne få mig til at smage på. Han er i dag ikke kræsen. Her bliver ingen tvunget til at smage på maden og hvis han ikke kunne li maden da han var mindre, fik han da bare rugbrød, toast eller hvad nu... Her skal man nemlig heller aldrig nogensinde gå sulten i seng - hvorfor skulle man dog det 

 

Sådan er det også her hjemme. Ingen tvang, og man må gerne få en rugbrødsmad inden sengetid. 

Vores dreng er forresten 3 år.

SK85 skriver:

Hvad har I gjort ift. at få børnene til at spise varieret, og hvordan har det virket??

Mit barn på 2 år og 4 måneder har i et godt stykke tid ikke ville spise særlig varieret eller smage på nye ting.

Det er sikkert er meget normalt, men er bare så træt af det, for hans far og jeg er selv ret kræsne, så blev så glad da han som lille spiste så mange forskellige ting og læskede broccolien i sig. Nu nægter han som oftest at smage på tingene, og han vil helst bare leve af rugbrød med smør, havregrød, pizza, pasta, hvidt brød, frugt, kød og den slags.

Jeg har i en længere periode kørt den metode der hedder at han (når han ikke er super træt eller underskudsagtig) skal smage på ny mad, og så må han spytte det ud, hvis ikke han kan lide det. Det resulterer ofte i en stor konflikt og masser af gråd, hvorefter han tager et lille stykke mad ind i munden uden at smage på det, og spytter det ud igen med det samme.

Samtidig taler jeg med ham om at man ikke ved om man kan lide noget mad før man har smagt det, og at man er nødt til at smage nyt mad for at lære at spise forskellig mad.

 

Jeg er i tvivl om jeg simpelthen skal gå helt i den anden grøft, og bare lade være med overhovedet at blande mig hans madvaner, og så satse på at lysten til at smage nyt kommer af sig selv...

 

Jer med ældre børn: Hvad er jeres (ærlige) erfaringer? Hvad gjorde I og hvordan har effekten af det været?
Vores forældre har nemlig begge ladet os kun spise hvad vi havde lyst til, og det har ikke virket så godt for os jo...

Herhjemme er der ingen tvang. Min datter vælger selv, om hun vil smage eller ej. Men man kan ikke sige, at man ikke kan lide det. 

Jeg er afslappet med det, fordi jeg selv blev tvunget til at smage ting og sager, og det har sat nogle spor i mig. Derfor er jeg nok også lidt påvirket af, at det må min datter ikke opleve.

Min datter var også alt ædende, så blev nærmede hun sig de 3 år, og så blev hun selektiv med hvad hun ville have. Jeg tænker, det kommer igen.

Og hun kan sagtens få en rugbrødsmad efter aftensmad også. Jeg vil helst ikke have, at hun går sulten i seng. 

Tænker lidt på min barndom som kræsenpind #1.....

Min mor blendede altid løgene, (begrænset mængde), i frikadellefarsen, så kunne ham her ikke smage det eller føle den "underlige" konsistens, (som det typisk handler om for børn, da de jo føler på alt med læberne og tungen), så på den måde fik jeg smagen med i mit smagsregister.

Som udgangspunkt er små mængder som er opdelt i overkommelige bidder nemmere at få ned, end en monster-stor broccoli der ligger der og truer husfreden med sit fæle udseende !

Der er jo en faktor mere som har stor betydning. Grøntsagerne skal passe i harmoni med resten... dvs. at til dessertpandekagerne skal der ikke serveres broccoli til, fordi det smager ikke godt sammen.

Her skal man ikke smage på maden. Vi tilbyder hende og hvis ikke hun vil er det okay .. hun har været meget bestemt omkring hvad hun vil og ikke vil spise siden hun begyndte på fast føde, så vi tager det som det kommer.

nogle gange vil hun smage, hun har også lov til at spytte ud eller bare sætte tungen på maden. 

I perioder smager hun på forskellige ting og begynder at kunne lide ting, andre perioder vil hun slet ikke forsøge at smage på nyt mad.

så vi tager det som det kommer