kan det være rigtigt?

Ms.Momo skriver:

jeg har jo netop ikke selv valgt om jeg vil tage ham med til noget arrangement, når min eks siger til sønnen at jeg køber noget til ham og ikke at jeg  kan købe noget til ham.

Hvis i ikke har planlagt at i skal til noget er det vel ikke værre end at du fortæller din søn at far har misforstået det og i ikke har planlagt fastelavnshalløj i weekenden? Det er jo ikke juleaften, man kan godt springe over. Sidste år holdt mine kun fastelavn i inst.  

Meeen. det lyder nu til at du havde planlagt at skulle noget, siden du ringer og spørger spændt til hans kostume som du regner med at skulle se i weekenden.. jeg tror du prøver at redde historien lidt her  

Ms.Momo skriver:

jeg havde ikke sagt noget til min søn om at vi skulle til fastelavn. Han spurgte hvad hans lillesøster skulle være, jeg svarede og spurgte så hvad han skulle være.

Så siger du jo bare til din søn at dig og far har misforstået hinanden og i ikke skal til noget i weekenden. Jeg forstår ikke problemet. Men det lyder altså som om du havde planlagt at gøre noget fastelavns-noget i weekenden men regnede som den største selvfølge med at det var fars udgift.... 

Mor11 skriver:

Hvis i ikke har planlagt at i skal til noget er det vel ikke værre end at du fortæller din søn at far har misforstået det og i ikke har planlagt fastelavnshalløj i weekenden? Det er jo ikke juleaften, man kan godt springe over. Sidste år holdt mine kun fastelavn i inst.  

Meeen. det lyder nu til at du havde planlagt at skulle noget, siden du ringer og spørger spændt til hans kostume som du regner med at skulle se i weekenden.. jeg tror du prøver at redde historien lidt her  

 

jeg snakkede i telefon med ham for at hyggesnakke, som vi nogle gange gør, og så spurgte han ind til lillesøsters kostume, for ham og far havde lige været ude og købe hans.

Det eneste vi havde "planlagt" var at de måske skulle ud og rasle, og deltage hvis der var tøndeslagning i boligkomplekset.

jeg snakkede i telefon med ham for at hyggesnakke, som vi nogle gange gør, og så spurgte han ind til lillesøsters kostume, for ham og far havde lige været ude og købe hans.

Det eneste vi havde "planlagt" var at de måske skulle ud og rasle, og deltage hvis der var tøndeslagning i boligkomplekset.

Men så havde du jo også i tankerne at i gerne ville gøre noget.. så var det din opgave at tale med din søn om hvad han kunne tænke sig at være til disse ting og så kunne i tage ud og købe det eller lave det. Jeg kan stadig ikke se hvordan det nogensinde skulle være fars ansvar at sørge for. 

Eææers skulle du have besluttet dig for på forhånd at lillesøster kun skulle holde fastelavn i inst, og han i skolen. Så var der intet problem. 

Altså har man et normalt velfungerende samarbejde, synes jeg fint, at bopælsforældre sender udklædning med. Her er det meget naturligt for mig, at jeg som bopælsforældre køber kostume, og nu er mit ene barn så tilfældigvis hos far i morgen, hvor der er fastelavn i skolen, og så sender jeg det med. MEN! Forskellen er, at vi har et super godt samarbejde, jeg ved far passer på tingene, og jeg ved, at kostumet kommer med hjem igen. Hvis det var samme situation som hos jer, at ting forsvinder, bliver glemt, ikke vil erstattes, så havde jeg heller ikke sendt med. Især ikke når der er så lang afstand mellem jer, som jeg husker der er. For så kan du jo ikke bare lige komme forbi med det.

Ms.Momo skriver:

jeg har jo netop ikke selv valgt om jeg vil tage ham med til noget arrangement, når min eks siger til sønnen at jeg køber noget til ham og ikke at jeg  kan købe noget til ham.

Altså af en eller anden grund er det jo din og fars kommunikation der fejler og far ønsker ikke at din søn har udklædning med hjem til dig.  Far kan stadigvæk ikke kræve at du køber noget, men du kan heller ikke kræve at din søn har udklædning med hjem til dig. Hvis du ønsker at i skal noget på søndag er det dit ansvar, hvis din søn skal klædes ud ( selvom det er surt når man ikke har så mange penge). 

Anonymor skriver:

Altså har man et normalt velfungerende samarbejde, synes jeg fint, at bopælsforældre sender udklædning med. Her er det meget naturligt for mig, at jeg som bopælsforældre køber kostume, og nu er mit ene barn så tilfældigvis hos far i morgen, hvor der er fastelavn i skolen, og så sender jeg det med. MEN! Forskellen er, at vi har et super godt samarbejde, jeg ved far passer på tingene, og jeg ved, at kostumet kommer med hjem igen. Hvis det var samme situation som hos jer, at ting forsvinder, bliver glemt, ikke vil erstattes, så havde jeg heller ikke sendt med. Især ikke når der er så lang afstand mellem jer, som jeg husker der er. For så kan du jo ikke bare lige komme forbi med det.

Men uanset samarbejde, taler man da om det og regner ikke bare med at det bliver sendt med på den måde ts gør for så bagefter at blive fortørnet over et nej. 

Mor11 skriver:

Men uanset samarbejde, taler man da om det og regner ikke bare med at det bliver sendt med på den måde ts gør for så bagefter at blive fortørnet over et nej. 

 

Nej da, jeg er jo heller ikke uenig med jer alle i tråden Jeg skriver bare hvad man måske normalt kan gøre, og skriver også hvorfor jeg ikke synes, at TS kan forvente det.

Anonymor skriver:

Nej da, jeg er jo heller ikke uenig med jer alle i tråden Jeg skriver bare hvad man måske normalt kan gøre, og skriver også hvorfor jeg ikke synes, at TS kan forvente det.

Det ved jeg, det var egentlig også bare en tilføjelse for at sige at selv ved de mest velfungerende samarbejder som jeres, er der stadig ikke noget af den slags der bare er en selvfølge man taler om det  

men det virker til at hele den der "tale om det" del, lidt er noget ts mangler men ja, med forhistorien er det måske også lidt håbløst overhovedet at overveje om far vil sende noget med. 

Ms.Momo skriver:

Mit ældste barn, der er delebarn og bor hos sin far, skal på samvær hos os i denne weekend hvor det jo er fastelavn.

Da vi snakkede i telefon i går, spurgte jeg hvad h*n skal være og sagde at jeg glædede mig til at se det - kun for at få at vide "far siger jeg ikke må tage det med." Efterfølgende skrev jeg så til min eks og spurgte om h*n havde misforstået noget, men han sagde nej, og fortsatte så med at sige at jeg skal købe et kostume.

 

Kan det virkelig passe, kan han virkelig godt kræve at jeg køber et kostume? Det er ikke første gang jeg har måttet ud og købe ting som h*n mangler til trods for at jeg betaler børnepenge.

Hvis du arrangere at din søn skal til fastelavnsfest, så vil din søn da ønske at DU sammen med ham fandt på et sejt kostume som han har på hos dig.

Det andet tovtrækkeri skal han ikke blandes ind i. Hvis din søn får at vide at han ikke må tage det med, så er der jo intet at misforstå ved det.

Du burde i stedet for have spurgt din søn om han ville være det samme hos dig og så gå ud for at købe det eller lave det selv. Dét vil give dig flere "point" hos din søn og din eks har mindre at hade dig for, plus han kunne gå hen og blive mere glad for at din søn skal se sin mor, hvilket kunne smitte af på din søn som ikke skulle æde en kamel hver gang "de gamle" smider med virtuelle tallerkener !