kan det være rigtigt?

Mit ældste barn, der er delebarn og bor hos sin far, skal på samvær hos os i denne weekend hvor det jo er fastelavn.

Da vi snakkede i telefon i går, spurgte jeg hvad h*n skal være og sagde at jeg glædede mig til at se det - kun for at få at vide "far siger jeg ikke må tage det med." Efterfølgende skrev jeg så til min eks og spurgte om h*n havde misforstået noget, men han sagde nej, og fortsatte så med at sige at jeg skal købe et kostume.

Kan det virkelig passe, kan han virkelig godt kræve at jeg køber et kostume? Det er ikke første gang jeg har måttet ud og købe ting som h*n mangler til trods for at jeg betaler børnepenge.

Er der dig, som nogle gange glemmer at give din dreng hans tøj med hjem fra samvær? For så kan jeg godt forstå, hvis din eksmand ikke gider give et dyrt fastelavnskostume med.

Jeg er ikke inde i reglerne for hvad der kan kræves og hvad der ikke kan.

Men som jeg forstår det, så er det dig der skal have barnet med til et fastelavnsarrangement? I så fald syntes jeg det er fair nok at du står for kostumet.

Et fastelavnskostume er ikke en nødvendighed og derfor ikke noget barnet mangler i den forstand. Det er sjov og spas, ligesom en æske LEGO er det. Du forventer vel heller ikke at faren køber en æske LEGO for at drengen har legetøj hos dig?

Kender som sagt ikke reglerne og lovgivningen omkring delebørn, så kan kun svare ud fra hvad jeg ville forvente i samme situation.

Ms.Momo skriver:

Mit ældste barn, der er delebarn og bor hos sin far, skal på samvær hos os i denne weekend hvor det jo er fastelavn.

Da vi snakkede i telefon i går, spurgte jeg hvad h*n skal være og sagde at jeg glædede mig til at se det - kun for at få at vide "far siger jeg ikke må tage det med." Efterfølgende skrev jeg så til min eks og spurgte om h*n havde misforstået noget, men han sagde nej, og fortsatte så med at sige at jeg skal købe et kostume.

 

Kan det virkelig passe, kan han virkelig godt kræve at jeg køber et kostume? Det er ikke første gang jeg har måttet ud og købe ting som h*n mangler til trods for at jeg betaler børnepenge.

Nej, han kan ikke kræve at du køber udklædning til din dreng, men han behøver ikke at give det udklædning med som han har købt. Så hvis du har planlagt at tage din dreng med til en fastelavnsfest på søndag, er en eventuel udklædning for din regning.

I genbrug er der et stort udvalg af klædudtøj 

Du kan også lave noget selv

Far bestemmer selv om han vil sende med og med tanke på tidl. Tråde om din uvilje til at erstatte  ting du har mistet  forstår jeg godt far. 

Synes du skal overveje om de her twist er sundt for samarbejdet og ikke mindst sundt for jeres søn.

Men hvorfor mener du det er farens opgave at sørge for at barnet har et kustume, fordi du vil holde fastelavn?

Det er da lidt som at sige at han skal betale zoobilletterne hvis du og dit barn skal i zoo?

det giver jo ingen mening 

Et kostume er ikke en nødvendighed. Det er legetøj og det skal far vel ikke købe og give med videre til din matrikel? 

Her er ungerne hos far i morgen hvor der er fastelavn på skole og i bhv, så der står han selvsagt for udklædning. Og i weekenden hvor jeg tager dem med til fastelavn i lokalområdet, er det selvfølgelig min opgave at sørge for, og jeg har naturligvis talt med børnene om det i løbet af januar.. 

jeg forstår ikke rigtig den der tilgang med hvad man kan kræve og har ret til i disse situationer? Hvorfor overhovedet have en konflikt over noget så tosset som et kostume? Er det ikke at gå i vanvittigt små sko? Og nej, jeg forstår slet ikke tanken lige præcis her. Det er DIG der tager sønnen til fastelavnsfest, ikke far. Han skal vel heller ikke betale billetten hvis du vælger at tage i Legoland med ham  

Ms.Momo skriver:

Mit ældste barn, der er delebarn og bor hos sin far, skal på samvær hos os i denne weekend hvor det jo er fastelavn.

Da vi snakkede i telefon i går, spurgte jeg hvad h*n skal være og sagde at jeg glædede mig til at se det - kun for at få at vide "far siger jeg ikke må tage det med." Efterfølgende skrev jeg så til min eks og spurgte om h*n havde misforstået noget, men han sagde nej, og fortsatte så med at sige at jeg skal købe et kostume.

 

Kan det virkelig passe, kan han virkelig godt kræve at jeg køber et kostume? Det er ikke første gang jeg har måttet ud og købe ting som h*n mangler til trods for at jeg betaler børnepenge.

Ja det kan sagtens være rigtigt. 

Er det ikke lidt skørt at forsøge og skjule dit barns køn, når det er ret tydeligt det er en dreng? Skulle dit indlæg have været anonymt? 

Abracadabra skriver:

Er der dig, som nogle gange glemmer at give din dreng hans tøj med hjem fra samvær? For så kan jeg godt forstå, hvis din eksmand ikke gider give et dyrt fastelavnskostume med.

Helt enig.. 

her kan  far være en hat til at få ting retur. Jeg har mistet rigtig meget nyt fint tøj på den konto, hvor de er kommet hjem fra far i noget temmelig brugt tøj, selvom jeg sendte dem afsted i noget helt nyt. Jeg har kkke gjort et nummer ud af detZ men stiltiende bare sagt til mig selv, at fra nu af er det fars tøj der bliver "frem og tilbage" tøj. Så får han altid sit retur med det samme og jeg mister ikke noget. Andet end det han allerede ligger inde med ��

Det samme med madkasser. Jeg har købt nogen fra sistema med ruminddelere osv som både jeg og datteren er mega glade for at bruge, men jeg ved bare at far ville glemme at når det blev fredag skulle alle dele med retur. Så jeg bruger sistema i løbet at ugen når de er her, og når vi rammer skiftedag bruger jeg en af de gamle almindelige madkasser som han så bruger i hans uge. 

Sådan bliver man når man oplever at der ikke bliver tænkt over tingene men ja, jeg gør det uden at skabe konflikt over det. Men det er self svært for faren her, når mor specifikt spørger til at få et kostume med.  

Soonmom skriver:

Men hvorfor mener du det er farens opgave at sørge for at barnet har et kustume, fordi du vil holde fastelavn?

Det er da lidt som at sige at han skal betale zoobilletterne hvis du og dit barn skal i zoo?

det giver jo ingen mening 

det jeg mente med mit oplæg var om det kunne være rigtigt at min eks siger at jeg skal købe noget. Han har sagt det til sønnen uden at have talt med mig om det først, og vi har praktisk talt ingen penge i denne måned pga. problemer med SU.