Jeres ægtepagt som gift

Janey skriver:

Om det er udbredt kommer nok an på, hvem man kender og deres økonomi. Selvfølgelig bliver man ikke gift for allerede at planlægge en skilsmisse, men i min mands familie har vi set en onkel gå gennem en grim skilsmisse, hvor eksen forsøgte at få fat i en andel af familievirksomheden, og det kostede ham et meget stort beløb, at han ikke havde sikret sig med ægtepagt. 

I vores ægteskab er vi fælles om alt, men min mands andel af familievirksomheden har vi lavet ægtepagt på, så den er hans og skal ikke deles ved en skilsmisse, men jeg arver den, hvis han skulle dø først. Det giver ikke mening for os, at en virksomhed som hans familie har opbygget gennem generationer, skulle være i fare for ham, hvis vi mod forventning skulle blive skilt.

De fleste, vi kender med væsentlige værdier, har haft snakken og sikret begge parter med testamente og ægtepagt. Har ingen af parterne væsentlige værdier, giver en ægtepagt ikke nogen mening.

Nej, det er jeg enig i. Vi er en helt almindelig familie og med fuldtidsjob og to børn. Vi har ikke ægtepagt og de vores venner som ser ud som vores familie har det heller ikke.

Jeg har da forståelse for med firmaer osv. Men udover det så forstår jeg det ikke.

MoarHvidovre skriver:

Nej, det er jeg enig i. Vi er en helt almindelig familie og med fuldtidsjob og to børn. Vi har ikke ægtepagt og de vores venner som ser ud som vores familie har det heller ikke.

Jeg har da forståelse for med firmaer osv. Men udover det så forstår jeg det ikke.

Vi havde måske haft en selv, hvis der ikke havde været et familiefirma at tage hensyn til, da men med den rigtige ægtepagt kan gøre børnenes arv efter den førstafdøde meget lille (1-2%). 

Det er ikke fordi, vi ikke vil have, at vores børn skal arve, men det kan give et økonomisk problem, når der skal udbetales arv til børnene, og formuen er bundet i f.eks. friværdi i hus, biler osv. Selvfølgelig kan man sidde i uskiftet bo, men man skal så skifte, hvis man møder en ny, man gerne vil giftes med. 

Vi har diskuteret det herhjemme og foretrækker, at der er styr på økonomien med testamente, ægtepagt og forsikringer, hvis en af os skulle dø pludseligt og måske ungt, som vi desværre har set et par eksempler på tæt på os. Vi vil i stedet sikre vores børn deres arve efter den førstafdøde gennem testamente og evt. anden ægtepagt, hvis den længstlevende af os skulle møde en ny, som denne vil giftes med. 

Vi har ingen ægtepagt

MoarHvidovre skriver:

Det har vi ikke, og kender ingen i vores vennekreds som har det. Det er ikke særlig udbredt.

Personligt forstår jeg det ikke. Man bliver vel ikke gift og så tænke på, hvis man bliver skilt

Nej, du har nok ret i, at de færreste bliver gift med tanke på skilsmissen. Men (!) det er da altid nemmere at sætte spillereglerne for en skilsmisse, for arv, for børnetestamente, for forsikringer, for (frivillig) deling af pension/ekstra indbetaling på pension for at kompensere for barsel MENS man er venner, forelskede, lykkelige og tænker "det er jo bare i nødstilfælde" i stedet for at skulle gøre det, når man er i krise, i krig, i sorg og skal være noget for sine børn. 

Vi købte hjælp hos en advokat til testamente, børnetestamente, hvad der skal indbetales på min pension inkl. rentefremskrivninger for at kompensere mig per barselsmåned uden løn, at udvalgte arvestykker er min mands og faktisk også en aftale, hvor vi lover hinanden, at ved skilsmisse, skal vores søn bo hos os begge. Og være velkommen i begge hjem. Jeg tudede mig igennem seancen men vi var begge meget målrettet og de 5000 kr. var godt givet ud.

Bagefter tog vi en pensionsgennemgang og løb vores forsikringet igennem. Så hvis uheldet skulle ske, så ved vi, at vi kan blive i hus, klare os for 1 indtægt, vores søn et sikret til han bliver 21 mv.

Vi oprettede ikke ægtepagt, da vi (gynger og karruseller) havde lige meget med ind i ægteskabet af værdi. Havde der været markant forskel i, hvad vi havde med ind i ægteskabet og på, hvad vi tjente, så havde vi gjort noget for at sikre hinandens værdier. 

Det et rettidig omhu og sund fornuft. Ikke fordi jeg regner med at blive skilt.

Vh.

Nej, du har nok ret i, at de færreste bliver gift med tanke på skilsmissen. Men (!) det er da altid nemmere at sætte spillereglerne for en skilsmisse, for arv, for børnetestamente, for forsikringer, for (frivillig) deling af pension/ekstra indbetaling på pension for at kompensere for barsel MENS man er venner, forelskede, lykkelige og tænker "det er jo bare i nødstilfælde" i stedet for at skulle gøre det, når man er i krise, i krig, i sorg og skal være noget for sine børn. 

Vi købte hjælp hos en advokat til testamente, børnetestamente, hvad der skal indbetales på min pension inkl. rentefremskrivninger for at kompensere mig per barselsmåned uden løn, at udvalgte arvestykker er min mands og faktisk også en aftale, hvor vi lover hinanden, at ved skilsmisse, skal vores søn bo hos os begge. Og være velkommen i begge hjem. Jeg tudede mig igennem seancen men vi var begge meget målrettet og de 5000 kr. var godt givet ud.

Bagefter tog vi en pensionsgennemgang og løb vores forsikringet igennem. Så hvis uheldet skulle ske, så ved vi, at vi kan blive i hus, klare os for 1 indtægt, vores søn et sikret til han bliver 21 mv.

 

Vi oprettede ikke ægtepagt, da vi (gynger og karruseller) havde lige meget med ind i ægteskabet af værdi. Havde der været markant forskel i, hvad vi havde med ind i ægteskabet og på, hvad vi tjente, så havde vi gjort noget for at sikre hinandens værdier. 

 

Det et rettidig omhu og sund fornuft. Ikke fordi jeg regner med at blive skilt.

 

Vh.

Enig. Jeg tænker, at det er lidt ligesom forsikringer. Jeg regner heller ikke med, at vores hus brænder ned, men jeg vil helt sikkert have en brandforsikring på det alligevel. Jeg regner ikke med, at hverken min mand eller jeg dør, før vi er gamle og der ikke er nogle børn, der skal sikres den samme hverdag, men vi har alligevel livsforsikringer, så det ikke vil være nødvendigt at sælge huset og flytte vores børn, mens de også er i sorg over at miste en forælder.

Jeg regner bestemt heller ikke med, at vi bliver skilt, men hvorfor skulle vi ikke også have styr på tingene på det område, hvis det mod forventning skulle ske.

Vi har været sammen i 9 år, har et fælles barn og alt hvad vi har af værdi har vi købt sammen. Så vi har ingen ægtepagt og bliver vi skilt, så deler vi tingene lige. Jeg står dog til at arve 1/6 sommerhus, når min mor en dag går bort (hvis hun stadig ejer sin del til den tid). Denne andel bliver særeje.