Hjælp med min søster

Måske ved din søster ikke engang selv hvad det "rigtige" problem er.

Jeg havde nogle år hvor jeg i hemmelighed legede med dukker og/eller usynlige mennesker mens pigerne i klassen begyndte at interessere sig for mode og drenge. Jeg begyndte også i den periode at få det svært med mine forældre og ene søster.

Efter jeg blev mor og fik en fødselsdepression, og begyndte at snakke med en psykolog fandt vi ud af at jeg faktisk havde været jaloux på mine søstre, da de begge to fik børn omkring det tidspunkt, og derfor var snakken (og mine forældres opmærksomhed) ofte rettet på det.

Det tog mig 10 år at finde ud af hvad mit "rigtige" problem var.

Anonym skriver:

Men hvordan kommer vi videre, det jo det jeg søger råd til. 

Udseende kan vi ikke høre noget ved. At hun siger at jeg klæder mig som en diva når jeg står i jogging tøj, viser jo tydeligt at hun har fået nogle knapt så fede tanker om mig. Nej jeg syntes ikke udseende fylder, vi snakker om tøj og mode som så mange andre, vi sidder jo ikke snakker om hvem der er pænest, og hvis nogen af os skulle hentyde at hun var grim eller fed ville vi jo sige det samme om vores mor, de to er som to dråber vand.

Det opstod i november uden forvarsel, så jeg tror simpelthen ikke på at fra den ene dag til den anden er vi blevet til super duller, det har aldrig været på tale før. 

Hvis hun har haft det sådan længe er det da super trist, men jeg forstår ikke hvad det løser at boycotte alle undtagen vores bror uden at give os en chance.. 

Ud fra det du skriver, så virker det som om, du faktisk synes, din søster er grim og fed. Bare fordi du ikke siger det direkte, betyder ikke, hun ikke fatter det. Og hvor surt er det ikke lige at tilbringe tid med mennesker, som synes sådan om en?

Ud fra det du skriver, så virker det som om, du faktisk synes, din søster er grim og fed. Bare fordi du ikke siger det direkte, betyder ikke, hun ikke fatter det. Og hvor surt er det ikke lige at tilbringe tid med mennesker, som synes sådan om en?

Hvor er du ondskabsfuld.  

Anonym skriver:

Hvor er du ondskabsfuld.  

Det var virkeligt ikke ment ondskabsfuldt. Det var et perspektiv, du måske ikke selv havde overvejet.

Det var virkeligt ikke ment ondskabsfuldt. Det var et perspektiv, du måske ikke selv havde overvejet.

Hvilket perspektiv?

At min søster grim og fed? Nej det er ved gud jeg ikke har. Hun er smuk og vidunderlig. 

Anonym skriver:

Hvilket perspektiv?

At min søster grim og fed? Nej det er ved gud jeg ikke har. Hun er smuk og vidunderlig. 

Måske du skulle fortælle hende det? Og at du i øvrigt er bedøvende ligeglad med, hvordan hun ser ud, men at du bare elsker hendes selskab og hende som person. 

Anonym skriver:

Hvilket perspektiv?

At min søster grim og fed? Nej det er ved gud jeg ikke har. Hun er smuk og vidunderlig. 

Din formulering fik det til at lyde som om, du faktisk syntes, hun var grim og fed, men at det jo ikke var din skyld, at hun var familiens grimme ælling.

Når det nu ikke er tilfældet, så behøver du ikke føle dig truffet af mit svar.

Og jeg er enig med Ena. Fortæl det til din søster. Måske har hun brug for at høre det.