Hjælp med min søster

Jeg skriver ano for ikke at hænge nogen ud. 

Vi er fire piger og en dreng  i min familie og vi er alle meget tætte. 

Min ene lillesøster har det bare rigtig svært med sig selv og det er nu så slemt at vi ikke har kontakt til hende, konflikten begyndte i november. Hun føler sig forkert og udenfor sagdr hun. Og jeg kan da godt forstå hvad hun mener med at hun ikke ligner os, jeg forstår bare ikke hvorfor hub føler sig fed og grim.. hun ligner vores mor og vi andre ligner vores far. 

Mine 2 andre søster og mig ligner hinanden rigtig meget, vi er alle omkring 170 cm, 55-60 kilo, meget langt mørk hår og store bryster (undskyld detaljerne) men min lillesøster er omkring 160 cm og vejet nok 65 kilo, så altså helt normal og bestemt ikke overvægtig, hun har lysere hår og ikke særlig store bryster, hun har derimod den perfekte timeglas figur. 

Men hun føler sig fed og grim sammen med os og har nu meldt fra til en fælles koncert oplevelse i marts, hun vil stadig gerne ses med vores bror, men ikke os søstre. Vi er så kede af det og forstår slet ikke hvorfor hun har fået det sådan, hun har aldrig givet udtryk for noget før og i min familie giver vi hinanden mange komplimenter og der er ikke nogen der har nogen sagt noget som skulle antyde hun var grim eller fed. 

Når vi prøver at spørge hende om  det, om Hun har det svært eller andet, beder hun os lukke røven og blande os udenom for vi forstår hende alligevel ikke.. 

Jeg tog så forbi hende i sidste uge for at tale med hende, jeg havde jogging bukser og en knold ihåret (altså rigtig mor grim hehe) det gik helt galt. Da hun åbner døren invitere hun mig ikke ind men stirrer bare på mig i døren, jeg læner mig frem for at kramme hende men hun træder tilbage og siger i en rigtig led tone -selvfølgelig ligner du en diva- og lukker døren. Jeg banker og ringer på men hun åbner ikke igen. Jeg ringer så til min mor fordi jeg er så ked af det og forvirret, men min mor tager det helt forkert og dukker op hos min søster. Jeg er der stadigvæk da min mor kommer, min mor bliver så lukket ind og jeg bliver udenfor, de råber og skriger inde i lejligheden og jeg bliver nervøs. Da jeg går ind i lejligheden bliver min søster rasende og skubber os ud af døren. Min mor er vildt dramatisk og hyler og jamrer, jeg følger hende hjem og siden har jeg ikke snakket med min søster  

PS. Mindste søster er 22, den pågældende søster er 25, jeg er 27, min bror er 29 og min store søster er 31  

Måske er det bedre at skrive hende et brev efter hun lige har fået luft. Hun er tydeligvis såret over noget, så undskyld at du ikke kan forstå, fortæl at du holder af hende?

Det lyder som en hård situation.. held og lykke

Jeg tænker at der er noget helt andet galt. Det behøver ikke have noget med jer søstre at gøre, men I kan sagtens være en påmindelse om det der i virkeligheden er problemet.

Der er jo mange muligheder. Måske er hun blevet droppet af en fyr der har brugt nogle ikke så heldige ord om hende? Måske har I andre det familieliv hun selv ville ønske? (Her må du selv vide om i andre har børn og hun fx ikke engang har en kæreste) - mulighederne er så mange og det behøver ikke give nogen mening.

Prøv at skrive til hende og spørge om hun ikke nok vil prøve at forklare hvad problemer er. Forklar hende at du jo ikke kan forstå hende når hun ikke fortæller hvad der er galt. Og det kan ikke kun være at hun mener I andre ser meget bedre ud. Giv hende plads.

Og ellers må din bror på banen, hvis hun gerne vil snakke med ham. Han skal ikke være belærende, men han kan snakke med hende og lytte til hende og dermed finde ud af hvad problemet i virkeligheden er. Det er ikke sikkert det ændrer noget, men så får du da et svar og ved det.

Jeg ved ikke, hvad din søster går og tumler med, men den situation du beskriver, hvor du og din mor kommer masende ind i huset, ville jeg også synes var meget ubehagelig, og at I gik over stregen. Hvis hun gerne vil have lidt fred og lidt plads, så giv hende det. Alt det andet vil jeg ikke gisne om (hendes tankemylder kan skyldes en masse ting), men jeg synes I skylder hende en undskyldning (især din mor) for virkelig dårlig opførelse. Hvad ringer du til din mor for, når det står på din søsters dørtrin? I er voksne. Hold mor udenfor - du kan jo se tydeligt at hun overreagerer. Lad være med at behandle hende som et barn og respekter hendes ønsker.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad din søster går og tumler med, men den situation du beskriver, hvor du og din mor kommer masende ind i huset, ville jeg også synes var meget ubehagelig, og at I gik over stregen. Hvis hun gerne vil have lidt fred og lidt plads, så giv hende det. Alt det andet vil jeg ikke gisne om (hendes tankemylder kan skyldes en masse ting), men jeg synes I skylder hende en undskyldning (især din mor) for virkelig dårlig opførelse. Hvad ringer du til din mor for, når det står på din søsters dørtrin? I er voksne. Hold mor udenfor - du kan jo se tydeligt at hun overreagerer. Lad være med at behandle hende som et barn og respekter hendes ønsker.

Jeg har jo forklaret hvorfor jeg kontaktede min mor og forklaret hvorfor det gik galt. 

Jeg kan da ikke give en undskyldning til en der bare har valgt mig fra fordi - ja fordi hvad egentlig..  Skal jeg tage 40 kilo på og klippe mit hår, for siden november er det jo bare blevet værre og værre.. jeg tog forbi hende i håb om at finde ud af hvad der sker i mellem os og blev enormt forskrækket over at få den kommentar og behandling at min søster ikke engang vil sige hej til mig, jeg syntes da ikke man et barnlig fordi man ringer til sin mor? Hun er som en veninde for mig og for resten af os. Jeg ved ikke hvad der skete i lejligheden og jeg kan og vil ikke undskylde for en andens opførsel. Jeg kan virkelig ikke se hvad jeg har gjort galt 

Vitani skriver:

Måske er det bedre at skrive hende et brev efter hun lige har fået luft. Hun er tydeligvis såret over noget, så undskyld at du ikke kan forstå, fortæl at du holder af hende?

 

Det lyder som en hård situation.. held og lykke

Ja måske jeg skulle prøve det, det er bare hamrende svært for hun vil ikke sige andet end hun føler sig fed, grim og udenfor, hvis jeg bare vidste hvad der har udløst det 

Thea14 skriver:

Jeg tænker at der er noget helt andet galt. Det behøver ikke have noget med jer søstre at gøre, men I kan sagtens være en påmindelse om det der i virkeligheden er problemet.

Der er jo mange muligheder. Måske er hun blevet droppet af en fyr der har brugt nogle ikke så heldige ord om hende? Måske har I andre det familieliv hun selv ville ønske? (Her må du selv vide om i andre har børn og hun fx ikke engang har en kæreste) - mulighederne er så mange og det behøver ikke give nogen mening.

Prøv at skrive til hende og spørge om hun ikke nok vil prøve at forklare hvad problemer er. Forklar hende at du jo ikke kan forstå hende når hun ikke fortæller hvad der er galt. Og det kan ikke kun være at hun mener I andre ser meget bedre ud. Giv hende plads.

Og ellers må din bror på banen, hvis hun gerne vil snakke med ham. Han skal ikke være belærende, men han kan snakke med hende og lytte til hende og dermed finde ud af hvad problemet i virkeligheden er. Det er ikke sikkert det ændrer noget, men så får du da et svar og ved det.

Vi tænker det samme, at hun har haft en kæreste eller noget det har sagt noget ondt eller om hun har en depression, det er næsten lige meget hvad vi siger eller gør så skubber hun os væk og jeg nægter at lade hende cutte forbindelsen til os på grund af noget hun tror  

min bror vil ikke være mægler for han vil ikke trænge hende op i en krog så hun føler sig helt alene og det kan jeg også godt forstå men samtidig føltes det bare helt forkert 

Anonym skriver:

Jeg har jo forklaret hvorfor jeg kontaktede min mor og forklaret hvorfor det gik galt. 

Jeg kan da ikke give en undskyldning til en der bare har valgt mig fra fordi - ja fordi hvad egentlig..  Skal jeg tage 40 kilo på og klippe mit hår, for siden november er det jo bare blevet værre og værre.. jeg tog forbi hende i håb om at finde ud af hvad der sker i mellem os og blev enormt forskrækket over at få den kommentar og behandling at min søster ikke engang vil sige hej til mig, jeg syntes da ikke man et barnlig fordi man ringer til sin mor? Hun er som en veninde for mig og for resten af os. Jeg ved ikke hvad der skete i lejligheden og jeg kan og vil ikke undskylde for en andens opførsel. Jeg kan virkelig ikke se hvad jeg har gjort galt 

Det virker til, at udseende spiller en stor rolle for jer alle. Din meget grundige beskrivelse af alle jer søstres vægt, hårfarve og brystmål tyder da på, det er et vigtigt issue for jer - og nu lyder du selv, som om dét at klippe dit hår og tage på ville gøre en væsentlig forskel. Jeg tvivler stærkt på, at din søsters vrede mod jer bare handler om dét - med mindre, I reelt fokuserer lige så ekstremt på hår og vægt, som du gør i dit indlæg, i virkeligheden. Gør I dét? I er jo ikke teenagere, så det virker lidt ekstremt. 

Selv ville jeg få helt andre tanker om, hvad der kunne ligge bag, hvis en søster eller veninde følte sig udenfor - noget med at være den eneste, der ikke havde uddannelse/job/kæreste/børn og opleve, at det var det eneste, snakken gik på. 

Mor og meget mere skriver:

Det virker til, at udseende spiller en stor rolle for jer alle. Din meget grundige beskrivelse af alle jer søstres vægt, hårfarve og brystmål tyder da på, det er et vigtigt issue for jer - og nu lyder du selv, som om dét at klippe dit hår og tage på ville gøre en væsentlig forskel. Jeg tvivler stærkt på, at din søsters vrede mod jer bare handler om dét - med mindre, I reelt fokuserer lige så ekstremt på hår og vægt, som du gør i dit indlæg, i virkeligheden. Gør I dét? I er jo ikke teenagere, så det virker lidt ekstremt. 

Selv ville jeg få helt andre tanker om, hvad der kunne ligge bag, hvis en søster eller veninde følte sig udenfor - noget med at være den eneste, der ikke havde uddannelse/job/kæreste/børn og opleve, at det var det eneste, snakken gik på. 

Nej det gør vi ikke. Beskrivelserne er blot uddybende for min søsters følelser.

ingen af os går op i udseende, vi giver generelt mange komplimenter i vores familie. 

Som skrevet tror vi heller ikke på det er det det handler om, men hvad skal man gøre? Det er den eneste begrundelse hun vil give, hvorfor jeg også forklarer vores udseendes forskelle 

Anonym skriver:

Jeg har jo forklaret hvorfor jeg kontaktede min mor og forklaret hvorfor det gik galt. 

Jeg kan da ikke give en undskyldning til en der bare har valgt mig fra fordi - ja fordi hvad egentlig..  Skal jeg tage 40 kilo på og klippe mit hår, for siden november er det jo bare blevet værre og værre.. jeg tog forbi hende i håb om at finde ud af hvad der sker i mellem os og blev enormt forskrækket over at få den kommentar og behandling at min søster ikke engang vil sige hej til mig, jeg syntes da ikke man et barnlig fordi man ringer til sin mor? Hun er som en veninde for mig og for resten af os. Jeg ved ikke hvad der skete i lejligheden og jeg kan og vil ikke undskylde for en andens opførsel. Jeg kan virkelig ikke se hvad jeg har gjort galt 

Jeg kan heller ikke se hvorfor at du skulle ringe til din mor i den situation . Det kan godt være at du blev ked af det over at blive afvist, men derfor er der ingen grund til at blande din mor ind i det på det tidspunkt . Det var jo ikke for din søsters skyld at du ringende efter hende, men for at din mor kunne trøste dig og åbenbart bliver hun så også uvenner med din søster og dermed optrapper hele konflikten.