Anonym skriver:
Men hvordan kommer vi videre, det jo det jeg søger råd til.
Udseende kan vi ikke høre noget ved. At hun siger at jeg klæder mig som en diva når jeg står i jogging tøj, viser jo tydeligt at hun har fået nogle knapt så fede tanker om mig. Nej jeg syntes ikke udseende fylder, vi snakker om tøj og mode som så mange andre, vi sidder jo ikke snakker om hvem der er pænest, og hvis nogen af os skulle hentyde at hun var grim eller fed ville vi jo sige det samme om vores mor, de to er som to dråber vand.
Det opstod i november uden forvarsel, så jeg tror simpelthen ikke på at fra den ene dag til den anden er vi blevet til super duller, det har aldrig været på tale før.
Hvis hun har haft det sådan længe er det da super trist, men jeg forstår ikke hvad det løser at boycotte alle undtagen vores bror uden at give os en chance..
Jeg tror, at du skal begynde med ikke at se det som en konflikt mellem jer, men høre det som at din søster siger: det er svært for mig at være sammen med dig for tiden.
Det behøver ikke at være noget, du gør/har gjort, men noget du repræsenterer for hende. Hun kan have gjort sig en masse tanker i løbet af sit liv og lagt ører til en masse bemærkninger. Ingen af os kender en andens liv fuldt ud.
Hvis det var min søster, ville jeg prøve at være mest optaget af hendes velfærd, fremfor mine egne følelser. Jeg ville nok skrive et brev eller en SMS til hende, hvor jeg ville skrive noget i retning af: ‘kære x, jeg er ked af, at det er så svært for dig at være sammen med mig. Jeg vil så gerne hjælpe dig og er ked af, at jeg ikke kan finde en god måde at vise dig det på. Jeg håber, at du ved, at jeg altid vil være der for dig. Jeg elsker dig. Kærlig hilsen Y’
Anmeld
Citér