Skal jeg sygemelde mig eller holde ud?

Anonym skriver:

Jeg skal til lægen på torsdag. Jeg var ved jordemoder i sidste uge. Hun sagde at hvis ikke der snart kom længer mellem plukveererne burde jeg nok sygemeldes men det var min egen beslutning. Men alle højgravide der arbejder hårdt har vel plukveer?

jeg arbejdede meget og det indtil den dag jeg fødte (+45 timer)Jeg havde aldrig en plukve. Så det er ikke noget man partout får bare fordi man arbejder meget. 

Så du skal måske bare lytte til lægen og/eller snakke med din arbejdsskiver . 

En sygmelding er jo ikke op til dig men din læge. Så jeg synes da du skal snakke med din læge og din chef, evt med fagforening ind over. 47 timer meget som højgravid og med et barn mere der hjemme er der jo ikke bare mulighed for at slappe af på samme måde. (: Og så synes jeg ikke du skal have dårlig samvitighed over at sige nej til overarbejde, du skal tænke på dig selv og dit barn i maven først og fremmest. 

migxher skriver:

En sygmelding er jo ikke op til dig men din læge. Så jeg synes da du skal snakke med din læge og din chef, evt med fagforening ind over. 47 timer meget som højgravid og med et barn mere der hjemme er der jo ikke bare mulighed for at slappe af på samme måde. (: Og så synes jeg ikke du skal have dårlig samvitighed over at sige nej til overarbejde, du skal tænke på dig selv og dit barn i maven først og fremmest. 

NEJ! Nu må den misforståelse omkring, at læger sygemelder folk AFLIVES. 

Man sygemelder sig selv. Hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentation, udbeder arbejdsgiveren sig en lægeattest. Så er der det relativt nye med mulighedserklæring... 

Men lægen sygemelder ikke nogen. Man må selv finde ud af, om man er for syg til sit arbejde. Hvis man er i tvivl, kan man sparre med sin læge og få en anbefaling. 

Anonym skriver:

Jeg er projektansat og er blevet forlænget frem til fire uger før termin. Jeg har 5 uger tilbage og det er begyndt at blive hårdt! Der er super travlt og jeg er nødt til at arbejde over hver dag, ca 47 timer om ugen, så når jeg kommer hjem er jeg helt smadret og har minimalt overskud til vores søn på 2,5. Min kæreste er super sød til at tage over, men han mener jeg bør sygemelde mig når det ikke er en mulighed at skære ned på arbejdet. Han bede mig dagligt passe på mig selv og den lille ny. Han mener ikke det er sundt at arbejde så meget når jeg er så langt henne. Men kan man det? Ja jeg er konstant træt og har masser af plukveer der niver, kvalme og er øm i lænden,  men det er jo forventeligt og jeg kan jo stadig arbejde. Min kæreste syntes ikke jeg skylder min arbejdsplads nået, han syntes de misbruger min arbejdskraft da de har forlænget mig af flere omgange ned løfte om fastansættelse men det blev så ikke til nået da jeg blev gravid. Jeg tænker på mine kollegaer som får dobbelt så travlt hvis jeg smutter 

Jeg trænger til perspektiver. Hvad syntes I er det rigtige at gøre?

Hvis du er ansat til 37 timer, så er det altså blot at meddele din chef, at du, af hensyn til dit helbred er nødt til at holde arbejdstiden de sidste uger, hvis du skal undgå at ende i en sygemelding. Du skal ikke tænke på din kollega, han/hun må kæmpe sit eget slag og sige fra overfor chefen, det er den eneste måde at få gjort opmærksom på, at opgavemængde og ressourcer ikke hænger sammen...

Jeg måtte gøre lignende allerede i uge 25, da mit blodtryk pludselig var for højt. Jeg holdt til uge 30 hvor Jeg blev sygemeldt og i uge 35 blev jeg indlagt. Min nærmeste kollega gik ned med stress, på trods af at der var indsat en vikar for mig. Hun var nummer 4 i en 15 mands afdeling inden for 2 år. Det siger mere om ledelsen end medarbejderne.

Abracadabra skriver:

NEJ! Nu må den misforståelse omkring, at læger sygemelder folk AFLIVES. 

Man sygemelder sig selv. Hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentation, udbeder arbejdsgiveren sig en lægeattest. Så er der det relativt nye med mulighedserklæring... 

Men lægen sygemelder ikke nogen. Man må selv finde ud af, om man er for syg til sit arbejde. Hvis man er i tvivl, kan man sparre med sin læge og få en anbefaling. 

Men det er jo stadig op til lægen hvad der kommer til at stå i den lægeerklæring og det er jo ikke sikkert at lægen vurderer at tråd starter er syg. En graviditet er trods alt ikke en sygdom i sig selv.  

Jeg ville snakke med arbejdsgiver og lægen. Det lyder til du arbejder alt for meget, og din krop signalerer til dig, at der skal ro på. Lyt til sin krop. Stop den dårlige samvittighed (selvom det er mega svært) men du er nødt til at tænke på dig selv. 

Jeg sagde ja til 37 timer, men der er travlt og jeg føler ikke jeg bare kan lade de andre i stilken. Jeg sagde ja da jeg ikke følte jeg kunne takke nej til at blive der de sidste to måneder da jeg ikke havde et alternativ. Alternativet var at jeg skulle jeg ud og søge nyt job som højgravid. Jeg var mundligt blevet lovet fasansættelse og først midt i november faldt bomben, og jeg fik afvide der ikke kunne blive en fast stilling på nuværende tidspunkt alligevel. Men jeg er SÅ enig med dig! Jeg syntes ikke jeg kan sygemelde mig, men diskussionen køre her hjemme hver dag, derfor har jeg spurgt her inde for nye vinkler. Og du har ret jeg har jo selv sagt ja, og så må jeg også gennemfører. 

Din arbejdsgiver har altså 1) lovet dig en stilling, du alligevel ikke får formodentlig pga graviditet og 2) udnytter i den grad din arbejdskraft med cirka 25% (måske fordi de ved, at du er 'bundet' til jobbet ifht udregning af barselsdagpenge?) overarbejde per uge og du kan se frem til det yderligere 5 uger på den måde.

Og alligevel siger folk til dig, at du bare skal stramme dig an? Imponerende. Du skal ikke stramme dig an. Du bliver udnyttet. Gravid eller ej, så udnytter dit arbejde dig. Du er vel meldt ind i en fagforening? Grib knoglen og få hjælp. Har du talt med arbejdsgiver om at arbejde 37 timer? 

Arbejdsugen i Danmark er 37 timer om ugen for langt de fleste ansatte i landet. Med variation når man har skæve vagter. De kompenseres så enten med tillæg, løn eller frihed andre dage. Din chef må finde en student, der kan dække de 25%, du arbejder mere end 37 timer om ugen. Det er ikke dit problem. Læg flinkeskolen væk. 

Hvad angår referencer så koldt vand i blodet. Jeg ved ikke, hvad du laver til daglig men ved næste jobsamtale kan du tale dig ud af det på en forberedt og fin måde. 

Ifht. sygemelding. Jeg er enig med Abracadabra. Men jeg ville springe til den sidste del af hendes indlæg: få sparring hos din læge med mindre, du skal til jordemoder mandag. Og vær meget explicit i at du har brug for konkret vejledning og hjælp ifht. den nøjagtige situation. 

Jeg anser normalt mig selv for ressourcestærk, pligtopfyldende og dedikeret men alligevel klaskede jeg sammen som en karklud, da en læge kikkede på mig 4 uger før termin og sagde: "nu tager jeg ansvaret og sygemelder dig frem til termin". Jeg boede i udlandet, hvor man først gik fra 2 uger før termin. Men jeg var brugt (led af voldsom opkast gennem min graviditet fra uge 5 til 41+5). Det var ikke min beslutning at blive fuldtidssygemeldt. Det var en faglig vurdering, der tog ansvaret fra mig. Og sikke en forskel. De sidste 4 uger frem til termin blev min redning ifht overskud. 

Vh. 

Abracadabra skriver:

NEJ! Nu må den misforståelse omkring, at læger sygemelder folk AFLIVES. 

Man sygemelder sig selv. Hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentation, udbeder arbejdsgiveren sig en lægeattest. Så er der det relativt nye med mulighedserklæring... 

Men lægen sygemelder ikke nogen. Man må selv finde ud af, om man er for syg til sit arbejde. Hvis man er i tvivl, kan man sparre med sin læge og få en anbefaling. 

Nu er trådstarter jo i tvivl om, hvad hun skal gøre. Og så er det reelt nok at rådgive hende til at lytte efter, hvad hhv lægen og jordemoderen siger.

Umiddelbart lyder det for mig ikke smart at sygemelde sig uden at tale med sin læge først. For det er lægens erklæring, der skal sendes ind til Udbetaling Danmark, når du er sygemeldt som gravid.

En arbejdsgiver må ikke give negative referencer. Så det skal du ikke være bekymret for. 

Du er den eneste der ved om du kan holde til jobbet eller ej. Fungere det for din familie? - tydeligvis ikke. Du har ikke overskud til det barn du i forvejen har. Du er træt, har ondt i lænden og plukveer. Det kan være du ikke helt skal sygemeldes men går ned i tid. Er det ikke en mulighed så må du sygemeldes. 

Glem dine kollegaer. Det er ikke dit problem. Du skal tænke på dig selv og din familie. Det kan være at det lyder koldt- men jeg har desværre lært det på den hårde måde. Ingen andre tænker på dig. Så husk dig selv.

Lje skriver:

Din arbejdsgiver har altså 1) lovet dig en stilling, du alligevel ikke får formodentlig pga graviditet og 2) udnytter i den grad din arbejdskraft med cirka 25% (måske fordi de ved, at du er 'bundet' til jobbet ifht udregning af barselsdagpenge?) overarbejde per uge og du kan se frem til det yderligere 5 uger på den måde.

 

Og alligevel siger folk til dig, at du bare skal stramme dig an? Imponerende. Du skal ikke stramme dig an. Du bliver udnyttet. Gravid eller ej, så udnytter dit arbejde dig. Du er vel meldt ind i en fagforening? Grib knoglen og få hjælp. Har du talt med arbejdsgiver om at arbejde 37 timer? 

 

Arbejdsugen i Danmark er 37 timer om ugen for langt de fleste ansatte i landet. Med variation når man har skæve vagter. De kompenseres så enten med tillæg, løn eller frihed andre dage. Din chef må finde en student, der kan dække de 25%, du arbejder mere end 37 timer om ugen. Det er ikke dit problem. Læg flinkeskolen væk. 

Hvad angår referencer så koldt vand i blodet. Jeg ved ikke, hvad du laver til daglig men ved næste jobsamtale kan du tale dig ud af det på en forberedt og fin måde. 

 

Ifht. sygemelding. Jeg er enig med Abracadabra. Men jeg ville springe til den sidste del af hendes indlæg: få sparring hos din læge med mindre, du skal til jordemoder mandag. Og vær meget explicit i at du har brug for konkret vejledning og hjælp ifht. den nøjagtige situation. 

 

Jeg anser normalt mig selv for ressourcestærk, pligtopfyldende og dedikeret men alligevel klaskede jeg sammen som en karklud, da en læge kikkede på mig 4 uger før termin og sagde: "nu tager jeg ansvaret og sygemelder dig frem til termin". Jeg boede i udlandet, hvor man først gik fra 2 uger før termin. Men jeg var brugt (led af voldsom opkast gennem min graviditet fra uge 5 til 41+5). Det var ikke min beslutning at blive fuldtidssygemeldt. Det var en faglig vurdering, der tog ansvaret fra mig. Og sikke en forskel. De sidste 4 uger frem til termin blev min redning ifht overskud. 

 

Vh. 

Jeg er 100% enig med dig, men må altså lige korrigere. Langt de fleste har ikke nødvendigvis 37 timer. De fleste akademiker ansat i private virksomheder, har såkaldt jobløn - dvs. man er på ingen måde sikret en 37 timers arbejdsuge. Jeg kender ikke mange, der ligger der. Det er altså alm praksis selv i store (velrenommeret) virksomheder som LEGO, NOVO, Vestas osv. Man kan ikke bruge sin fagforening i den sammenhæng, man er ikke ansat på overenskomst men på individuel kontrakt, hvor funktionær lovgivning fungerer som minimumskrav.

Til ts: jeg beundre din dedikation og omsorg for dine kollegaer, men de er nød til at kæmpe deres egen kamp. Det er trods alt bedre for dem, du arbejder lidt fremfor en sygemelding. Du skal have din chef til at prioritere! 

Jeg forstår udemærket din bekymring om fremtidig reference, men med din indstilling og omsorg for kollegaer, spår jeg ikke, at du får svært ved at finde noget! At sige fra når man ikke kan længere, er at tage ansvar, og tro mig, de fleste steder vil gerne have unge mennesker, der tager ansvar - ingen regner med en højgravid skal arbejde 47 timer. Men med mindre du gør opmærksom på det, er det faktisk ikke sikkert, at din chef er klar over det.

Kram