Men det er jo lige så meget gambling fra deres side som at lade sit barn begynde i en privat DP i den formentlig velbegrundede overbevisning, at den ikke pludselig lukker. De har satset, og de “tabte” - muligvis.
For så vidt er det jo ikke barnet, der har sat næsen op efter at skulle passes af dig - det er forældrene og dig, der er skuffede. Mon ikke, barnet vil finde sig fint til rette i det tilbud, der nu er givet, trods alt?
Jo, jeg er såmænd ganske sikker på at alle involverede i denne situation nok skal overleve uden men:-) også jeg :-)
Men jeg er alt andet lige ganske frustreret over at kasser, økonomi og ydre rammer gang på gang fylder mere end mennesker.
Bag mine frustrationer ligger snart mange års opsparede frustrationer og et utal af ledere der siger op på stribe, kolleger der går ned med stress, og forhold hvor jeg føler at rammerne bl.a. i gæstedagplejen er så rigide at det er en hæmsko.
Jeg har forældre der føler at det er ulejlighed når jeg fortæller om en kommende fridag, fordi de ikke kan få samme gæstedagpleje som sidste gang, da vi skal bruge de billigste pladser.
Jeg oplever at vores legetøj og inventar både hjemme og i legestue er slidt og at der ikke prioriteres nyanskaffelser.
I vuggestuerne står det endnu værre til, og normeringerne er uacceptable. Forældrene vælger dagplejen pga. den bedre normering, men da vi i en opsvings-periode byggede dyre kæmpe instititioner skal de fyldes op først.
Jeg har ind til nu, anset mig for at være en ildsjæl, der gjorde mit bedste for at passe mit arbejde og for at skabe en tryg base og udviklende tilbud for dagplejebørnene. Men hele børneområdet her i kommunen er lavt prioriteret og jeg er vel i virkeligheden ved at nå der hen hvor dråben har ramt et fyldt bæger :-(
Anmeld
Citér