I kender mig jo alle sammen efterhånden, så jeg kan lige så godt sige med det samme at det er mig med den skrigende, præmature dreng med søvnproblemer.
Sagen er så den at jeg idag var til kontrol med ham på sygehuset. Hans fys og ergo var der også, selvom jeg iukke forstod hvorfor. Vi fik masser af ros; han tager flot på, vokser flot, er tilstedeværerende og tilpas. Han er en glad dreng i komplet trivsel, til trods for hans problemer med søvn og lignende. Jeg har faktastisk kontakt med ham og det er tydeligt at han elsker mig og stoler på mig og at jeg elsker ham, til trods for hans problemer.
Og så kom mavepusteren.
De ville lave en underretning til kommunen, fordi han er "snavset". Han havde en plet med på skulderen, fra hans morgenmad, hvor jeg ikke havde tid, lyst eller mulighed for at skifte hans trøje. Han havde noget snavs mellem sine fingre og i hans ansigt. Der var en lille smule snavs under hans hage.
Jeg prøvede - forgæves - at forklare dem at han jo kun er snavset fordi han kravler og hele tiden putter sine hænder i munden, samt savler utrolig meget pga tænder. Desuden er der hund i huset, så selvom jeg vasker gulvet hver dag, er det aldrig helt rent.
Han var i bad i går aftes, som det nogenlunde sidste inden sengetid.
De ville ikke lytte. Lægen kiggede koldt på mig og sagde at hun også havde en lille derhjemme og dét der, var ikke en dreng der havde været i bad i går aftes.
Hun snakkede om aflastning og at jeg nok ville have godt af at få noget "fritid" til at tage mig af det huslige, så der kan være rent tøj til børnene og gulvene kan blive vasket. Jeg sagde nej tak og hun sagde at så måtte de lave en underretning.
Jeg ved godt at der ikke er noget at gøre, men jeg føler mig bare totalt svigtet. Jeg blev kaldt en løgner og beskyldt for ikke at sørge for at mit barn (/mine børn) er rene og har rent tøj på. Og disse mennesker skal jeg stadig have kontakt med og stole på???
Jeg har lavet en liste med de punkter som de nævnte som et problem, samt en forklaring på hvorfor, men jeg bliver så nervøs ved tanken om at jeg skal ind til møde på kommunen IGEN. Der blev også lavet en underretning fra det andet sygehus, hvor vi lå på Neo, fordi en sygeplejerske ikke mente at jeg havde et godt nok bånd til min søn - dette kunne damen til mødet heldigvis se var noget pjat. Jeg er blevet indberrtiget 2 gange med min datter; første gang fordi jeg var ung, enlig og på kontanthjælp og anden gang anonymt med anklager der ikke var noget hold i overhovedet.
Jeg er fuldstændig opløst af tårer og magter bare ikke mere...