Ja jeg havde slæbt mig på job.
Både fordi som du selv skriver at du har været syg mange gange de sidste 2 mdr.
Og fordi jeg ikke ville have en anden skulle lave mit arbejde i julen.
Jeg har da jeg for efterhånden en del år siden havde et "alm job" taget på arbejde med både feber og snot.
Jeg synes personligt at man skal være nærmest død for at blive hjemme- især i ferietid ,hvor der er folk der regner med man kommer.
Og undre mig over at nogen mennesker aldrig er syge ( har ansatte der har været hos mig i 4 år uden en eneste sygedag) og andre er syge hver 2 uge.
Jeg tænker du er bare nødt til at sige at du traf det valg- og hvad dine kollegaer og især chef mener er der jo ikke noget at gøre ved nu
Men er du så tit syg at du selv tænker det her er et skråplan må du jo til lægen for at få undersøgt om der ligger noget bag-
Drop den dårlige samvittighed- har du rent mel i posen er der jo ingen grund til at have det skidt .
Til din undren: jeg har også tidligere undret mig meget over, at der er så stor forskel på, hvor meget sygdom mine kollegaer har, men har også på egne børn måttet erfare, hvor stor forskel, der er på de enkeltes helbred og immunforsvar.
Min søn på knap 5 år, har haft måske samlet 14-21 sygedage hele sit liv (inkl. skoldkopper og flere gange mellemørebetændelse). Min datter derimod er nok det barn med markant højest fravær i vuggestuen pga. sygdom. Hun bliver 3 år til april, og hun har nok brugt ca 1/3 af sit liv på at være syg! De får altså samme mad, samme hygiejne, har gået i samme institution, deler værelse, følger samme vaccinationsprogram osv., men der er bare KÆMPE forskel på dem alligevel. Han blive aldrig smittet, hvorimod hun efterhånden har været hele bogen igennem; skoldkopper, tredagesfeber, mund-hånd-forsyge, gentagne gange med mellemørebetændelse trods 2x drænanlæggelse, diverse forkølelser, maveproblemer, feber uden fokus og jeg kunne blive ved.. Her sidste efterår var hun syg med feber 5 ud af 8 weekender i træk, og 2 af de 3 weekender hun var rask var hun på antibiotika..