Gift men enlig forsørger?

Vi har et vennepar der er gift men ikke bor sammen pga mandens søn som bor hos ham har rigtig mange udfordringer, de har to fælles børn som bor hos moren, de får begge enlig ydelser helt lovligt, de sover sammen hver anden weekend når sønnen er hos sin mor, derudover besøger de far 2 timer to gange om ugen. Og kommunen osv er helt klar over det da der jo er diverse instanser indover pga sønnens udfordringer. Så det må man godt så længe reglerne bliver overholdt. 

Mor11 skriver:

Det er da ikke den samme situation som et par hvor manden har et job på søen? De har jo netop samme adresse og manden betaler til de faste udgifter fordi det også er hans udgifter.

Her er der tale om 2 mennesker der har hver deres liv indtil de kan bo i samme land. Manden har sine egne udgifter og bidrager da overhovedet ikke naturligt til kærestens ting?. Det er ikke hans udgifter - endnu. De skal jo giftes af helt praktiske årsager FOR at kunne få et liv sammen hvor ingen af dem derefter er enlige. Men indtil da, kan man da ikke kræve at manden har penge til at bidrage til hendes økonomi, når han selv har husleje osv at betale. Det ville jeg i hvertfald ville synes var helt hen i vejret. Hvis de ikke gifter sig, kan de jo aldrig flytte sammen - og så skal kvinden have tilskud for evigt, i stedet for kun indtil hun må rejse ud af landet.  

Heldigvis er det jo muligt at forblive uenige.

For mig er der vitterligt ingen forskel på, om man bor i hvert sit land, landsdel eller på anden vis ikke bor sammen hverken dele af året eller aldrig. Hele logikken omkring et ægteskab et jo 'i medgang og modgang' og man tager vare på hinanden i et ægteskab. Upåagtet, at man "blot" gifter sig fordi det er nødvendigt/gør nogle ting juridisk nemmere. De medfølgende konsekvenser er - i min optik - de samme. 

Så må man spare op, spænde livremmen ind eller på anden vis spare op til, at man kan gøre de ting i livet man ønsker - i hvert fald når det handler om de der ting i livet, som er 'ekstra'. I det her tilfælde virker det som noget 'ekstra', at rykke teltpælene op og krydse Atlanten. 

Pengene ville godt nok drøne kvikt ud af kassen, hvis alle gifte par kunne bo hver for sig og alligevel hæve tilskud ved kasse 1. Sagt på en anden måde: have de økonomiske fordele ved ægteskab men modtage alle de økonomiske tilskud som enlige.

Vh. 

Lje skriver:

Heldigvis er det jo muligt at forblive uenige.

 

For mig er der vitterligt ingen forskel på, om man bor i hvert sit land, landsdel eller på anden vis ikke bor sammen hverken dele af året eller aldrig. Hele logikken omkring et ægteskab et jo 'i medgang og modgang' og man tager vare på hinanden i et ægteskab. Upåagtet, at man "blot" gifter sig fordi det er nødvendigt/gør nogle ting juridisk nemmere. De medfølgende konsekvenser er - i min optik - de samme. 

Så må man spare op, spænde livremmen ind eller på anden vis spare op til, at man kan gøre de ting i livet man ønsker - i hvert fald når det handler om de der ting i livet, som er 'ekstra'. I det her tilfælde virker det som noget 'ekstra', at rykke teltpælene op og krydse Atlanten. 

 

Pengene ville godt nok drøne kvikt ud af kassen, hvis alle gifte par kunne bo hver for sig og alligevel hæve tilskud ved kasse 1. Sagt på en anden måde: have de økonomiske fordele ved ægteskab men modtage alle de økonomiske tilskud som enlige.

 

Vh. 

Hvad er "alle de økonomiske fordele"? Udover at der er noget med fradrag hvis den ene ikke er i job? 

jeg synes hele tankegangen om at man betaler hinandens regninger er forældet vi lever i en mega individualistisk tid. Ja jeg synes også det er en lidt grim tendens, men ikke desto mindre kender jeg flere og flere der ikke kunne drømme om at have en fælles økonomi - ægteskab eller ej.  

Mor11 skriver:

Hvad er "alle de økonomiske fordele"? Udover at der er noget med fradrag hvis den ene ikke er i job? 

jeg synes hele tankegangen om at man betaler hinandens regninger er forældet vi lever i en mega individualistisk tid. Ja jeg synes også det er en lidt grim tendens, men ikke desto mindre kender jeg flere og flere der ikke kunne drømme om at have en fælles økonomi - ægteskab eller ej.  

Der er fradrag, som kan overføres, der er lempeligere arveregler, mulighed for uskiftede bo og der er noget med beskatning omkring pensionsudbetaling og gruppelivsforsikring ved død.

Individualitet eller ej. I min optik betaler man ikke regninger for hinanden. Men man betaler for den familie, man er. Sammen. Og ved ægteskabets indgåelse er man jo altså mere end sig selv. Ergo en familie. Her på 4 personer. Så betaler man naturligvis også for den selv hvis muligt. Jeg er helt med på, at I nogle ægteskaber er indtægten så lav, at de er berettiget til hjælp. Men det er så i en anden kategori end dem, som ts spørger indtil. 

Hvad folk vælger af alle mulige løsninger omkring økonomi, der skal man endelig gøre, som man lyster. Vi har selv 50% fælles og 50% individuel økonomi. Så tidens trend indenfor privatøkonomi har nu ikke så meget at gøre med min holdning omkring, at tilskud til enlige bør bortfalde, når man gifter sig og ikke er enlig mere.

Vh. 

bøllen skriver:

Man kan vel godt være gift men ikke samboende ? Forsøger er vel når man bor sammen ?

tilskud er jo som samboende , man kan jo også have en kæreste men ikke være samboende .

Der er regler for hvor ofte man må besøge hinanden , men lyder ikke som et problem her.

 

Jeg tror bare der er ander regler fordi, så ejer man jo hinanden når man et gift i forhold tiæ hvis man et kærester. 

Men hun må kontakte kommunen 

B&J skriver:

Jeg tror bare der er ander regler fordi, så ejer man jo hinanden når man et gift i forhold tiæ hvis man et kærester. 

Men hun må kontakte kommunen 

Man ejer da ikke hinanden, fordi man er gift. 

Mor og meget mere skriver:

Man ejer da ikke hinanden, fordi man er gift. 

Nej men der er tit skrappe regler når man er godt forhold til når man kun er kærester

Mor11 skriver:

Hvad er "alle de økonomiske fordele"? Udover at der er noget med fradrag hvis den ene ikke er i job? 

jeg synes hele tankegangen om at man betaler hinandens regninger er forældet vi lever i en mega individualistisk tid. Ja jeg synes også det er en lidt grim tendens, men ikke desto mindre kender jeg flere og flere der ikke kunne drømme om at have en fælles økonomi - ægteskab eller ej.  

Dvs. en på minimal KH gifter sig med en direktør, og fordi de beslutter sig for ikke at have fællesøkonomi, så er det efter din mening okay at hun får friplads til et barn i BH og tilskud til ditten og datten?

(Jeg ved godt situationen nok er utænkelig, men princippet i det)

Loa skriver:

Dvs. en på minimal KH gifter sig med en direktør, og fordi de beslutter sig for ikke at have fællesøkonomi, så er det efter din mening okay at hun får friplads til et barn i BH og tilskud til ditten og datten?

(Jeg ved godt situationen nok er utænkelig, men princippet i det)

I princippet nej. Men jeg synes hele systemet omkring det er enormt dårligt skruet sammen. 

Men jeg har ingen ide om hvordan man skulle gøre det anderledes -  fordi mange mennesker ville snyde med det selfølgelig.

jeg ved bare, at i flere forhold hvor den ene har børn fx, der går den nye partner ikke ind og betaler 50% af inst, børnetøj osv. For det er ikke deres børn - deres udgift. I de tilfælde vil en partner med sparsom indkomst komme til at sidde temmelig hårdt fordi alle tilskud ryger, selvom hun ikke får mere hjælp til at betale bare fordi en partner er flyttet ind  

- alt efter hvor dyrt man bor, hjælper det ikke altid ret meget at den nye betaler til de øvrige faste udgifter - for forhen var der jo også en pæn boligstøtte, som så ryger ved indflytning. 

Men.. nu taler vi jo netop ikke her om nogen der bor sammen.  

B&J skriver:

Nej men der er tit skrappe regler når man er godt forhold til når man kun er kærester

Jeg forstår ikke dine indlæg. Kan man ikke være i et godt forhold, når man kun er kærester? Og hvad mente du så med at eje hinanden i indlægget før?