Statsforvaltningen, godkendelse til fertilitet!

Anonym skriver:

Det er din mening.. nu er det så heller ikke dine børn han skal være rollemodel for min mine, og du er lige præcis det jeg mener, du dømmer udelukkende omkring oplysninger omkring hans fortid.. ikke hvordan han egentlig er.. mødte du han idag uden at kende til hans fortid, ville du aldrig gætte at han faktisk havde den.. ergo du dømmer ud fra en fortid.. Jeg kender til en af dine holdninger nu, og denne huer mig ikke. Tror vidst bare jeg slette dette indlæg.. Og jeg som troede at denne hjemmeside var til at få rådgivning og hjælp, og ikke dømmende kommentar er! 

Godaften! 

Du skriver i startindlægget - og mange gange siden - at du ikke synes, det er fair. Dermed lægger du jo op til en debat, hvor andre naturligt vil komme med deres holdninger til, hvorvidt det virker fair eller ej. Det gør vel dybest set heller ikke noget, HVIS denne debat rykkede ved enten dine eller andres holdninger til det rimelige i den praksis, du oplever nu? Det er da et relevant emne at debattere, og du har som sagt selv lagt ud. 

Jeg synes, det er flot og beundringsværdigt, at du og din kæreste er kommet så langt med jer selv. Jeg forstår også udmærket frustrationen over at “blive slået hjem i Ludo” pga. noget, I opfatter som et overstået kapitel. Samtidig formoder jeg, du er enig i, at det i nogle tilfælde er absolut relevant at “dømme”/vurdere folks forældreevner ud fra deres fortid, fx hvis denne fortid har involveret vold mod børn - blot som eksempel. Spørgsmålet er vel snarere, hvor grænsen for, hvad der er relevant at inddrage i vurderingen, går. Og personligt synes jeg, at det i din situation vil være ganske relevant at se på, hvordan du kommer til at fungere på arbejdsmarkedet, som du først nu er klar til at prøve kræfter med - forstået sådan, at du fx efter seks måneders job vil stå langt bedre end nu ved at have demonstreret, at du i praksis klarer det fint. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig skal man da "dømmes" for sin fortid, når det kommer til systemet, for ens fortid forsvinder jo ikke bare fordi man når videre i livet.

Jeg har selv siddet ved jordemoderen og fået af vide at hun ville lave en underretning, på grund af min fortid. Dengang kendte hun mig ikke, men havde adgang til mine papirer, hvor hun kunne se at jeg havde en betinget voldsdom og 2 (retspåkrævede) gange på afvænning. Jeg har også en psykisk diagnose, som hun også tog med i underretningen. Jeg havde aldig været medicieret, ud over min egen selvmedicinering, som jo ikke var særlig sund. Der gik adskillige år fra den sidste afvænning, til at jeg blev gravid (ved et uheld, endda) og jeg skulle også ligge blodprøve - jeg skulle bare gøre det hver 14. dag, for at de kunne se at jeg ikke var begyndt at bruge igen.

Min eks - som er far til barnet - fortalte til en samtale at jeg havde haft problemer med alkohol inden graviditeten (hvilket ikke var sandt) og derfor skulle jeg pludselig også til nogle samtaler på et misbrugscenter.

Jeg har aldrig, på noget som helst tidspunkt i mit liv været bitter over at min fortid bliver hevet op i oficielle sammenhænge - for jeg ville sgu være bekymret, hvis ikke en fagperson reagerede (kraftigt!) på min fortid. For nej, jeg hverken tager stoffer, drikker, ryger eller banker folk længere, men jeg er stadigvæk - i systemets øjne - i en risikogruppe for tilbagefald.

Processen har gentaget sig selv hver gang jeg er blevet gravid. Selvom jeg havde bevist at jeg godt kunne tage mig af mit barn nr. 1, skulle jeg stadig igennem møllen igen med barn nr. 2 og 3 - og det synes jeg er fint nok. Lidt træls, ja, men fint, for folk som mig - som jeg har det "godt" nu - er det bare irriterende og besværligt, men for dem som rent faktisk har brug for det - som ikke har det så "godt" som de selv tror - får de den nødvendige hjælp, som de ikke selv tror de har brug for.

 

Gør som en anden foreslår og få nogle nyere papirer (fra psykiatrien) og en nyere vurdering, hvis de rent faktisk kun kigger på papirer i Statsforvaltningen.

Jeg forstår godt, at du skriver "dømmes" i gåseøjne. For selvfølgelig skal fertilitetslægerne se på fortiden.

Jeg har aldrig haft et misbrug eller været kriminel. 

Men jeg har en svær depression i bagagen, og så har jeg haft en enkeltstående psykose (og nej - ingen hashpsykose, man kan få psykoser af andet end stoffer - f.eks. hvis man ikke sover i flere døgn).

Hvis jeg f.eks. var kommet i tanker om, at jeg gerne ville have et donorbarn (da jeg var single), så er det da klart, at sygejournalen ville blive hevet frem, uanset hvor længe siden det var.

Og hvis min nuværende kæreste og jeg havde ønsket et barn og skulle have været i fertilitetsbehandling - ja så ville der selvfølgelig blive set på journalen - også selv om min kæreste ikke har noget belastende med i bagagen. Han har aldrig haft et misbrug, aldrig været kriminel, aldrig haft psykiske problemer - og så er han allerede far til tre, så ingen tvivl om hans forældreevner. 

TS synes ikke, det er "fair", men nu kommer det ikke an på, hvad der er fair for forældrene. Hvis man ikke selv kan se, at det er helt naturligt, at der bliver set på en belastende fortid med stoffer, vold og psykiske problemer - ja så synes jeg, man mangler selvindsigt. Især hvis man samtidig skråsikkert mener, at man ved, hvad det vil sige at have et barn.

Der er ingen her i tråden, der skriver, at de ikke skal godkendes. Det skal de rette instanser nok finde ud af - det jeg (og mange andre ) skriver er, at selvfølgelig skal lægerne reagere.

Der er nu engang forskel på, om man selv får børnene helt naturligt, eller om man får hjælp af samfundet (og her mener jeg ikke økonomisk hjælp, men lægefaglig hjælp).

Lægerne har simpelt hen pligt til at sende sagen videre til statsforvaltningen, hvis de er i tvivl om forældreevnen - og statsforvaltningen skal jo sige nej, hvis de vurderer, at forældrene ikke kan tage vare på et barn.

Som flere andre - så synes jeg, der skal foretages en ny psykiatrisk udredning ud fra, hvordan man vurderer, at tingene står i dag. Men at lægerne reagerer på gamle papirer - det skal de jo gøre.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det må Være SINDSYGT hårdt og angstprovokerende. 

Men jeg synes bestemt det er det rigtige at gøre. Der er så mange børn der kommer til verden his forældre der ikke magter opgaven. Hvis det kan undgås så skal det selvfølgelig det. Så jeg synes kun det er en god ting de er Obs hvis der er noget i fortiden der kan skabe problemer/bekymring. 

Det ville også virke mærkeligt hvis staten havde betalt for hjælp/inseminering osv for derefter at fjerne barnet. 

Vi har et vennepar som var ude for det samme som Jer og årsagen til kommunen skulle ind over var, at han havde en voldsdom (fra engang ham og nogle venner var kommet op at slås i byen, meget dumt ja - og kæmpe konsekvenser nu)

Anyway kommunen kom så på besøg og besøget havde til at starte med været akavet, da de kom og bankede på deres dør sagde de, "Ja, vi skulle så besøge Jer" og vores vennepar sagde "Ja"... og de stod og kiggede på hinanden og ingen sagde noget.

Vores vennepar tog så teten og sagde, "vi har lavet kaffe og vi synes I skal komme indenfor og lære os lidt at kende". Så fortalte de om hvad de lavede nu, deres fremtidsdrømme,  hvordan de havde lært hinanden at kende, hvorfor de gerne ville have børn - hvad de mente de kunne tilbyde et barn.

De kom ikke ind på hans voldssag fra dengang, jeg tror kommunen vurderede dem som mennesker, hvordan de boede, hvordan de kommunikerede, hvad de kunne tilbyde et barn og hvordan hele stemningen var. Det havde været en super positiv oplevelse og de blev godkendt..

Så prøv at skrive lidt ned omkring de tanker I har, om de ting jeg bla. har beskrevet ovenfor og så bare vær jer selv, imødekommende og ikke snak for meget fortid eller "forsvare" Jeres fortid.

Snak fremtid og vær positive og vis hvor dejligt I har det sammen - så er jeg sikker på det nok skal gå rigtig godt.

PS: Forstår godt det er lidt svært at skulle det igennem, men det skal I nok klare -

Held og lykke <3

Anonym skriver:

Tusind Tak!! 

En der faktisk forstod hvad opslaget gik ud på:-) 

Alle vi har snakket med mener at vi har stor chance for at blive godkendt, men man sidder stadig med den uro :-) 

Super dejligt for jer at i faktisk blev naturlige gravide, og egentlig rart at vide at selvom man ikke blev godkendt, så stempler de ikke en til at aldrig må have børn :-)

Det gav lidt mere ro.. 

Mange tak, vi håber på det bedste ��

Jeg krydser fingre for at I bliver godkendt 

Tommelise skriver:

Jeg forstår godt, at du skriver "dømmes" i gåseøjne. For selvfølgelig skal fertilitetslægerne se på fortiden.

Jeg har aldrig haft et misbrug eller været kriminel. 

Men jeg har en svær depression i bagagen, og så har jeg haft en enkeltstående psykose (og nej - ingen hashpsykose, man kan få psykoser af andet end stoffer - f.eks. hvis man ikke sover i flere døgn).

Hvis jeg f.eks. var kommet i tanker om, at jeg gerne ville have et donorbarn (da jeg var single), så er det da klart, at sygejournalen ville blive hevet frem, uanset hvor længe siden det var.

Og hvis min nuværende kæreste og jeg havde ønsket et barn og skulle have været i fertilitetsbehandling - ja så ville der selvfølgelig blive set på journalen - også selv om min kæreste ikke har noget belastende med i bagagen. Han har aldrig haft et misbrug, aldrig været kriminel, aldrig haft psykiske problemer - og så er han allerede far til tre, så ingen tvivl om hans forældreevner. 

TS synes ikke, det er "fair", men nu kommer det ikke an på, hvad der er fair for forældrene. Hvis man ikke selv kan se, at det er helt naturligt, at der bliver set på en belastende fortid med stoffer, vold og psykiske problemer - ja så synes jeg, man mangler selvindsigt. Især hvis man samtidig skråsikkert mener, at man ved, hvad det vil sige at have et barn.

Der er ingen her i tråden, der skriver, at de ikke skal godkendes. Det skal de rette instanser nok finde ud af - det jeg (og mange andre ) skriver er, at selvfølgelig skal lægerne reagere.

Der er nu engang forskel på, om man selv får børnene helt naturligt, eller om man får hjælp af samfundet (og her mener jeg ikke økonomisk hjælp, men lægefaglig hjælp).

Lægerne har simpelt hen pligt til at sende sagen videre til statsforvaltningen, hvis de er i tvivl om forældreevnen - og statsforvaltningen skal jo sige nej, hvis de vurderer, at forældrene ikke kan tage vare på et barn.

Som flere andre - så synes jeg, der skal foretages en ny psykiatrisk udredning ud fra, hvordan man vurderer, at tingene står i dag. Men at lægerne reagerer på gamle papirer - det skal de jo gøre.

 

Jeg er i tvivl om hvorfor du citerer mig. Vi er jo enige..?

Jeg skriver jo at jeg ville være bekymret hvi systemet IKKE reagerede på min fortid og at jeg ALDRIG har været bitter over at skulle igennem det. Jeg synes at det er helt i orden og sådan det skal være for - som jeg skriver - så er det jo "bare" irriterende at skulle igennem, i de situationer hvor alt er som det skal være og hvis alt IKKE er som det skal være, ja, så er det sgu godt at det blev opdaget før der kom et barn til verden som ikke kom til at få det liv, som det barn fortjener og eventuelt tog skade af det.

Det er så mærkeligt Hvordan tingene er forskellige. 

Jeg hsr siddet i fængsel i flere omgange (vold, særlig farlig person vold, ulovlig bessidelse, vold mod tjenestemand i funktion) jeg har været indlagt I psykiatrien, hjemløs, kokain misbruger  og ja helt ude og skide. 

Jeg fik en henvisning til fertilitets behandling uden der så meget blev blinket med øjnene, min mand har så en "almindelig" fortid, aldrig har nogen nævnt noget om fortid 

Anonym skriver:

Jeg er i tvivl om hvorfor du citerer mig. Vi er jo enige..?

Jeg skriver jo at jeg ville være bekymret hvi systemet IKKE reagerede på min fortid og at jeg ALDRIG har været bitter over at skulle igennem det. Jeg synes at det er helt i orden og sådan det skal være for - som jeg skriver - så er det jo "bare" irriterende at skulle igennem, i de situationer hvor alt er som det skal være og hvis alt IKKE er som det skal være, ja, så er det sgu godt at det blev opdaget før der kom et barn til verden som ikke kom til at få det liv, som det barn fortjener og eventuelt tog skade af det.

Præcis - vi er enige.

Mit citat var faktisk ment som "Jeg er enig med dig"