Selvfølgelig skal man da "dømmes" for sin fortid, når det kommer til systemet, for ens fortid forsvinder jo ikke bare fordi man når videre i livet.
Jeg har selv siddet ved jordemoderen og fået af vide at hun ville lave en underretning, på grund af min fortid. Dengang kendte hun mig ikke, men havde adgang til mine papirer, hvor hun kunne se at jeg havde en betinget voldsdom og 2 (retspåkrævede) gange på afvænning. Jeg har også en psykisk diagnose, som hun også tog med i underretningen. Jeg havde aldig været medicieret, ud over min egen selvmedicinering, som jo ikke var særlig sund. Der gik adskillige år fra den sidste afvænning, til at jeg blev gravid (ved et uheld, endda) og jeg skulle også ligge blodprøve - jeg skulle bare gøre det hver 14. dag, for at de kunne se at jeg ikke var begyndt at bruge igen.
Min eks - som er far til barnet - fortalte til en samtale at jeg havde haft problemer med alkohol inden graviditeten (hvilket ikke var sandt) og derfor skulle jeg pludselig også til nogle samtaler på et misbrugscenter.
Jeg har aldrig, på noget som helst tidspunkt i mit liv været bitter over at min fortid bliver hevet op i oficielle sammenhænge - for jeg ville sgu være bekymret, hvis ikke en fagperson reagerede (kraftigt!) på min fortid. For nej, jeg hverken tager stoffer, drikker, ryger eller banker folk længere, men jeg er stadigvæk - i systemets øjne - i en risikogruppe for tilbagefald.
Processen har gentaget sig selv hver gang jeg er blevet gravid. Selvom jeg havde bevist at jeg godt kunne tage mig af mit barn nr. 1, skulle jeg stadig igennem møllen igen med barn nr. 2 og 3 - og det synes jeg er fint nok. Lidt træls, ja, men fint, for folk som mig - som jeg har det "godt" nu - er det bare irriterende og besværligt, men for dem som rent faktisk har brug for det - som ikke har det så "godt" som de selv tror - får de den nødvendige hjælp, som de ikke selv tror de har brug for.
Gør som en anden foreslår og få nogle nyere papirer (fra psykiatrien) og en nyere vurdering, hvis de rent faktisk kun kigger på papirer i Statsforvaltningen.