Ingen accepter at jeg ikke kan lide at få gaver

Anonym skriver:

Det her er måske nok et mærkeligt råd, men det har hjulpet mig. I en periode var jeg syg med alt muligt, og havde det svært med menneskers opfattelse af og forventninger til mig, og negative vurdering af mig. Det kom faktisk også til udtryk, når jeg fik gaver, fordi jeg var alt for bevidst om, hvilken reaktion giveren ville blive mest glad for. Op til min fødselsdag så jeg et afsnit af Matador, hvor Agnes får en malet bakke i gave. Hendes reaktion syntes jeg var så fin og oprigtig og besluttede mig for at gøre noget i den stil, når jeg skulle pakke gaver op. Lidt pinligt - men vil gerne indrømme, at jeg øvede mig et par gange og fødselsdagen gik fint 

Fremragende idé.

Jeg har en veninde, som vi i venindeflokken har trænet i forskellige standardfraser til barselsbesøg, fordi hun oprigtigt er bange for at sige sandheden til de nybagte mødre: 'Han ligner jo en gammel mand' eller 'skal hun være skaldet?' eller 'hun ligner E.T.'

Så nu siger hun: 'Sikke nogle søde små fingre', hvis hun ikke ved, hvad hun ellers skal sige.

Find et par standardfraser. 

Anonym skriver:

Det her er måske nok et mærkeligt råd, men det har hjulpet mig. I en periode var jeg syg med alt muligt, og havde det svært med menneskers opfattelse af og forventninger til mig, og negative vurdering af mig. Det kom faktisk også til udtryk, når jeg fik gaver, fordi jeg var alt for bevidst om, hvilken reaktion giveren ville blive mest glad for. Op til min fødselsdag så jeg et afsnit af Matador, hvor Agnes får en malet bakke i gave. Hendes reaktion syntes jeg var så fin og oprigtig og besluttede mig for at gøre noget i den stil, når jeg skulle pakke gaver op. Lidt pinligt - men vil gerne indrømme, at jeg øvede mig et par gange og fødselsdagen gik fint 

Det virker som en god idé.

Jeg syntes hverken det er mærkeligt eller noget at være flov over.

Indimellem har jeg også måtte øve samtaler med min terapeut. 

Feks hvis jeg har skulle sige ting til folk som jeg ikke har brudt mig om at sige, så har vi øvet samtalen med hvordan jeg kunne sige og gøre osv. Og det hjælper rigtig meget

Lulu86 skriver:

Hvis man ser bort fra dine diagnoser og opvækst, så er du lige som min lillesøster (vokset op i kærlig kernefamilie). Hun har det også svært med at få gaver, da hun ikke kan lide overraskelser. Hun har også et enormt kontrolbehov.

Hun er engang blevet "skuffet" over en gave fra mig, som stod på hendes ønskeseddel, men ikke lige var den ting hun havde troet/forventet at få af mig... men det gør mig ikke så meget at hun helst vil vide hvad hun får på forhånd. Så længe jeg giver hende en ting hun bliver glad for, så behøver jeg ikke overraske hende. Mine forældre har det lidt sværere med at forstå det, men de prøver.

Hun er så også blevet langt bedre med årene til at skjule evt skuffelse når hun åbner gaverne. For hun er jo egentlig glad for dem, bare ikke selve åbningen af dem, da overraskelsen overskygger selve gaven i øjeblikket.

Jeg er faktisk glad for at høre at der er andre der har det lidt ligesom mig. For der er ikke særlige mange der har det på den måde.

Og hvor er det bare fantastisk at du acceptere at sådan er det bare og at jeres forældre prøver at forstå.

Jeg ville ønske at min familie bare ville prøve at forstå det. 

Anonym skriver:

Hvorfor er det så vigtigt at få og give julegaver?

Hvorfor vil folk ikke acceptere at man ikke kan lide at få gaver, det kan ødelægge hele min jul, at jeg ved der er blevet købt gaver til mig og at jeg ikke ved hvad det er, jeg hader virkelig at få gaver. 

Til min fødselsdag overtaler jeg altid min mand til at jeg selv må bestemme/købe min gave, da jeg ikke kan lide at få gaver. 

Sidste år ville min mand købe julegave til mig uden jeg vidste hvad det var og han vil gerne give mig en gave igen i år, men jeg vil ikke have nogen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at han accepterer det. 

Vi holder jul med min familie i år og de giver altid gaver, nå vi holder jul sammen, jeg har sagt til dem at jeg godt vil undvære julegaver, da jeg ikke kan lide at få gaver, for jeg kan ikke lide uvisheden om hvad man få, og hvordan folk forventer man reagerer osv.

Men der er ingen der vil acceptere det og lige nu bliver jeg ked af at ikke gang min mand vil acceptere det.

Alle ved jeg ikke kan li det og heller vil undvære men ingen acceptere det. hvis jeg viste hvad jeg fik ville det være ok.

Jeg vil kun have mine børns hjemmelavet gaver.

Jeg kan godt lide at købe gaver til folk så alle ville få gaver selvom jeg måtte undvære

Jeg ved det lyder som om jeg er meget utaknemmelig

Men det er jeg ikke, jeg er vokset op i et hjem med alkoholiseret forældre og min mor hade julen og jule mdr,  jeg kan aldrig huske at vi har haft en god jul, som børn og jeg mindes ikke at jeg nogen sinde har fået en gave jeg ønskede mig, så jeg blev altid skuffet og jeg tænker at det er derfor jeg har det som jeg har det.

Jeg elsker julen og har altid gjort det, alt den hygge og glæde der er i julen elsker jeg men tanken om gaverne kan ødelægge det hele.

Jeg har meget brug for struktur og at forberede mig på alting, hvis der er ting jeg ikke kan styre så kan jeg gå helt ned over det. 

Min den ene dreng havde det som dig , da han var yngre . Ofte endte det med både jul / fødselsdag blev “ ødelagt “ han var sur , jeg skuffet over han ikke blev glad for gaverne . Vi endte faktisk med at fortælle ham, hvad han fik så alle kunne have en god dag. Hvis jeg var dig ville jeg sætte ord på overfor familien , hvorfor - hvis du ikke allerede har gjordt det. Syntes det er  ærgerligt at du skal gå glip at glæden over julen pga “ frygten “ for gaverne . Håber I finder en løsning . 

Smølfine123 skriver:

Op i ... med gaverne.

det er d et langt større problem at din familie ikke ønsker eller kan forstå at du har nogle specielle behov/ udfordringer. 

Du bliver jo ikke mødt af dem.

jeg ville da forlænge at de satte sig ind i de diagnoser du har.

og så skal du selvfølgelig arbejde med kontrollen. Men det tænker jeg du gør i terapi.

Jeg kan jo ikke rigtig tvinge dem til at sætte sig ind i de udfordringer jeg har, jeg har opfordret dem til det ved at sende link til de diagnoser jeg har og spørger om de ville med på psykiatrien. 

Jeg vil jo også gerne have kontakt med dem og det er mig der har fået  arrangerer at vi mødes 2 gange om året, for ellers så jeg næsten aldrig de andre af mine søskene, da vi ikke er samme sted i livet, og ikke har de samme interesser. Jeg er den eneste der har børn.

Min mindste bror har spurgt lidt ind til diagnoserne i starten, men han er også den jeg har det tætteste bånd til. Og da jeg på et tidspunkt kom til at råbe af ham (ikke med vilje) måtte jeg jo sige undskyld til ham og forklare ham hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. han lyttede og prøvede at sætte sig ind i det.

De andre søskende er jeg ikke lige så tæt knyttet til. Men de har jo også deres udfordringer efter vores opvækst.

Jeg arbejder både med kontrollen og nogen af de andre problemer jeg har, men det tager tid, desværre.

Abracadabra skriver:

Fremragende idé.

Jeg har en veninde, som vi i venindeflokken har trænet i forskellige standardfraser til barselsbesøg, fordi hun oprigtigt er bange for at sige sandheden til de nybagte mødre: 'Han ligner jo en gammel mand' eller 'skal hun være skaldet?' eller 'hun ligner E.T.'

Så nu siger hun: 'Sikke nogle søde små fingre', hvis hun ikke ved, hvad hun ellers skal sige.

Find et par standardfraser. 

Hvor er det fedt at jeres veninde har sådan nogen gode veninder som hjælper hende

bøllen skriver:

Min den ene dreng havde det som dig , da han var yngre . Ofte endte det med både jul / fødselsdag blev “ ødelagt “ han var sur , jeg skuffet over han ikke blev glad for gaverne . Vi endte faktisk med at fortælle ham, hvad han fik så alle kunne have en god dag. Hvis jeg var dig ville jeg sætte ord på overfor familien , hvorfor - hvis du ikke allerede har gjordt det. Syntes det er  ærgerligt at du skal gå glip at glæden over julen pga “ frygten “ for gaverne . Håber I finder en løsning . 

Jeg har prøvet at sætte ord på det over for dem, men de kan slet ikke forstå det og sætte sig ind i det.

Men jeg prøver at lade være med at tænke så meget på det og så bruge resten af december på at hygge med mine børn og få lavet nogen af alle de andre ting som jeg skal nå inden jul

Nå vi skal åbne gaver så plejer jeg at sætte mig ved børnene og fokusere på dem og deres gaver, det gør jeg igen i år og så åbner jeg dem lidt af gangen nå de andre er optaget af andre ting også beder jeg nok manden åbne nogen af gaverne inden imellem.

Så behøver jeg ikke at fokusere så meget på gaverne, og hvis folk bliver utilfreds så er det deres problem. også må jeg jo bare gøre dem opmærksom på at jeg sådan set har fortalt dem hvordan jeg har det med gaver, og så må de acceptere det eller lade være.

Syntes det er fint at i gør det med jeres barn, det er jo også meningen at man skal hygge sig også er det ikke så vigtigt at juleaften bliver ødelagt pga gaverne. Vi har også det ene år måtte fortælle vores ene barn hvad der var i nogen af gaverne