Julefrokost - ar på sjælen

Hej,

Jeg har igennem længere periode arbejder meget med mig selv og øver mig i at gøre det som virker og forstå mænd og vores forskelle.. Da jeg har fået sat nogle meget snævre grænser for mig selv om de omkring mig. 

Min exmand og far til min søn var mig utro til en julefrokost og set i bagklogskabenslys var der igennem noget tid øget behov for samvær med kollegaer og nye bekendskaber derigennem.. Så føler jeg burde ha set det komme.  Men han ville skilles og flyttede sammen med en kollega..

Min kæreste  (gennem 4år) er netop startet på ny uddannelse og går i skole 2timers kørsel væk.. De vil holde en julefrokost og trods jeg er bevidst om at jeg har det virkelig svært med julefrokost og særligt alle de her nye bekendskaber - så er jeg også klar over at selvfølgelig skal han til julefrokost med klassekammeraterne.. 

Men hvordan med 2timers kørsel?? Hverken jeg eller andre kan jo køre/hente ham..

Han har tidligere selv på tidligere tidspunkt forslået, hvor han gik på et længerevarende on/off kursus og kusisterne ville sammen til koncert - at han kunne sove hos en af pigerne som bor i byen.. D er sagde jeg simpelthen lige ud at det gad jeg simpelthen ikke.. Man skal ikke bremse hinanden eller stille krav og at have tillid til hinanden er SÅ vigtig.. 

Jeg foreslog hotelværelse og argumenterede med at vi altså er voksne midt i 30'erne og ikke går i gymnasiet.. 

Det blev han ret sur over den gang og synes jeg var latterlig.. Jeg talte med mine veninder og nærmeste om det fordi jeg i mit arbejde med mig selv og flytten på mine grænser kan blive usikkert på hvornår mine grænser faktisk er ganske reelle.. 

Koncerten blev aldrig til noget.. 

Men nu står vi her igen med en ny klasse og en julefrokost..

Han kommer hjem og nævner det og spørger om jeg så kommer og henter ham.. Det viser han spørger som en test.. Fordi det er sindsygt at køre i 4timer for at hente manden hjem fra en julefrokost.. Jeg får forslået hotel værelse og både med og uden mig.. Jeg får også sagt IGEN at jeg bare ikke gider han overnatter hos en af pigerne fra klassen.. 

Men her er mit spørgsmål er det mig der er tosset - ville i andre have det fint fint med at jeres mand/kæreste overnattede hos veninder/bekendte/ klassekammerater som i aldrig har mødt??

Jeg forstår ikke hvorfor han ikke bare sørger for at overnatte på den sofa hos en af de andre fyre/mænd i klassen.. 

Hvis din kæreste vil knalde ude om gør han det med eller uden overnatning. 

Du er blevet skuffet tidligere og det gør selvfølgelig at du er på vagt og straks ser fare i enhver kvinde.

Det må du arbejde med og køre at have tillid igen  

Ellers er risikoen for at din kæreste ikke gider mere pænt stor.

Ingen gider mistillid i længden.

Men for at svare på dit spørgsmål .

Så ja jeg ville ikke have et problem med at min mand overnattede ved en kvindelig kollega. 

Han er voksen og vil han have sex med en anden end mig er der rigeligt med muligheder alle andre steder end hendes seng så at sige nej er ingen garanti.

Altså hvis jeg havde stået i den situation, havde jeg blevet gal, min mand ville dog aldrig overnatte ved en anden kvinde og jeg ligeså ikke ved en anden mand (undtagen min kærestes bror, som er homoseksuel) Vi kender hinanden krænser, og derfor fungere vores forhold. Du må simpelthen spørge ham, hvorfor han er så opsat på at sove ved en af pigerne? Hvorfor er et hotelværelse så slemt? 

Jeg forstår udmærket du har det svært med julefrokoster, så du har den følelse at det vil ske igen, men ved din kæreste den historie? For i mine øre lyder det ikke rigtig til at han viser at der ikke vil ske noget? 

Altså når han nu spørger så tror jeg virkelig heller ikke at han laver noget.

når det er sagt, ville jeg heller ikke "give min kæreste lov" til at overnatte hos en kvinde, vi har faktisk en aftale om man altid kommer hjem og sover (gælder begge veje) - det kan jeg self godt se er svært her, men jeg ville så kræve at han tog et tog/bus eller taxa 

Jeg synes, det lyder som en svær situation, hvor der ikke rigtigt er en af jer, som har mere "ret" end den anden. Når jeg læser om din kærestes opførsel, så var min første tanke, at det nærmest lød lidt som en test i forhold til, hvor meget du stoler på ham. Ikke en test på den måde, at han vil udnytte din tillid, men måske mere fordi det er vigtigt for ham, at du føler tillid nok til ham til at turde overskride din egen grænse og lade ham sove hjemme hos en fremmed kvinde.

Det med tillid er bare så vanskeligt at finde ud af, især når mistillid er baggage, som bliver båret over fra et gammelt forhold. Din kæreste er jo ikke din eks, og han fortjener ikke at blive "straffet" for din eks' handlinger. Men samtidigt synes jeg også, det er en helt fair grænse, at du ikke ønsker, han overnatter hos en anden kvinde. 

Hvad har du fortalt ham om din fortid? Ved han, at du er så stærkt påvirket af den situation, du blev sat i med din eks? 

Herhjemme ville min mand finde en måde at komme hjem eller gå med på din hotelværelse idé, hvis han vidste, alternativet ville gøre mig nervøs og stresset. Men min mand ved så også, at jeg ikke er usikker på ham specifikt, men at usikkerheden bare sidder på rygraden og er svær at ryste. Det gør en stor forskel for ham.

Jeg ville have det fint, hvis min mand sov på en sofa hos en kammerat - mand eller kvinde. Hvis det vel og mærket var fordi han ikke kunne komme hjem og vi havde aftalt det sådan.

Hmm, den er lidt svær. For på den ene side ville jeg SÅ gerne vise det overskud og den tillid det ville være at sige "jaja det gør du bare", på den anden side, ville jeg have det skidt med det. Og ja man kan sagtens bolle udenom uden at man behøves at overnatte sammen, men så alligevel....

Jeg tror jeg ville ende med at sige, det er fint med mig, hvis han overnattede ved den veninde. For jeg stoler jo på min mand, og hvis situationen var omvendt ville jeg ønske at han stolede på mig.

Men jeg kan så sagtens forstå din usikkerhed 

Carina:-) skriver:

Hvis din kæreste vil knalde ude om gør han det med eller uden overnatning. 

Du er blevet skuffet tidligere og det gør selvfølgelig at du er på vagt og straks ser fare i enhver kvinde.

Det må du arbejde med og køre at have tillid igen  

Ellers er risikoen for at din kæreste ikke gider mere pænt stor.

Ingen gider mistillid i længden.

Men for at svare på dit spørgsmål .

Så ja jeg ville ikke have et problem med at min mand overnattede ved en kvindelig kollega. 

Han er voksen og vil han have sex med en anden end mig er der rigeligt med muligheder alle andre steder end hendes seng så at sige nej er ingen garanti.

 

Kunne ikke have sagt det bedre selv

Du har kendt din kæreste i 4 år, og hvis han ikke har givet dig anledning til mistro, så synes jeg, det er på tide, at du giver ham lidt "credit". Ubegrundet mistro og jalousi er dræbende for et forhold. Du risikerer at støde ham fra dig, og du risikerer, at han til sidst ikke gider mere, hvis han synes, at du er urimelig.

Jeg er ikke tilhænger af at opstille forbud og regler for et andet voksent menneske. Hvis man vil have et sundt forhold, så må man give hinanden plads. Hvis man ved. at man kan stole på hinanden, så burde det ikke være et problem med overnatning hos en kvindelig/mandlig kollega. 

Du skriver, at du arbejder med dig selv. Får du hjælp til det ? - evt. af en terapeut ? Du er nødt til at lægge fortiden bag dig, hvis du vil have et sundt forhold. Det er ikke din nuværende kærestes skyld, at din ekskæreste var utro. Man kan ikke rigtigt bruge fortiden som undskyldning for at mistro en ny kæreste. Har du talt med din kæreste om din fortid ? - og fortalt ham, hvordan det påvirker dig ?

Hvis du forbyder ham at overnatte hos sin kvindelige kollega - så siger du jo samtidig indirekte, at du ikke stoler på ham. Har han fortjent det ?

Jeg har selv været i et forhold med utroskab, men jeg ville ingen problemer have med, at min nuværende kæreste overnattede hos en kvindelig kollega. Det er IKKE hans skyld, at min ekskæreste var et fjols. Vi er begge modstandere at utroskab, men hvis han alligevel ville være utro - så kan jeg jo ikke forhindre det ved at forbyde ham at sove hos en kvindelig kollega - her er jeg helt enig med Carina.

Jeg har mandlige venner, og hvis jeg stod i en situation, hvor det var mest praktisk, at jeg overnattede hos en af dem, så ville jeg godt nok ikke håbe, at min kæreste ville modsætte sig det. 

Hvis du under ingen omstændigheder kan acceptere, at din kæreste overnatter hos en kvindelig kollega i år - så synes jeg, at du skal sige til ham, at du vil arbejde på at blive klar til at acceptere det til næste år.

Fejl47 skriver:

Hej,

Jeg har igennem længere periode arbejder meget med mig selv og øver mig i at gøre det som virker og forstå mænd og vores forskelle.. Da jeg har fået sat nogle meget snævre grænser for mig selv om de omkring mig. 

Min exmand og far til min søn var mig utro til en julefrokost og set i bagklogskabenslys var der igennem noget tid øget behov for samvær med kollegaer og nye bekendskaber derigennem.. Så føler jeg burde ha set det komme.  Men han ville skilles og flyttede sammen med en kollega..

Min kæreste  (gennem 4år) er netop startet på ny uddannelse og går i skole 2timers kørsel væk.. De vil holde en julefrokost og trods jeg er bevidst om at jeg har det virkelig svært med julefrokost og særligt alle de her nye bekendskaber - så er jeg også klar over at selvfølgelig skal han til julefrokost med klassekammeraterne.. 

Men hvordan med 2timers kørsel?? Hverken jeg eller andre kan jo køre/hente ham..

Han har tidligere selv på tidligere tidspunkt forslået, hvor han gik på et længerevarende on/off kursus og kusisterne ville sammen til koncert - at han kunne sove hos en af pigerne som bor i byen.. D er sagde jeg simpelthen lige ud at det gad jeg simpelthen ikke.. Man skal ikke bremse hinanden eller stille krav og at have tillid til hinanden er SÅ vigtig.. 

Jeg foreslog hotelværelse og argumenterede med at vi altså er voksne midt i 30'erne og ikke går i gymnasiet.. 

Det blev han ret sur over den gang og synes jeg var latterlig.. Jeg talte med mine veninder og nærmeste om det fordi jeg i mit arbejde med mig selv og flytten på mine grænser kan blive usikkert på hvornår mine grænser faktisk er ganske reelle.. 

Koncerten blev aldrig til noget.. 

Men nu står vi her igen med en ny klasse og en julefrokost..

Han kommer hjem og nævner det og spørger om jeg så kommer og henter ham.. Det viser han spørger som en test.. Fordi det er sindsygt at køre i 4timer for at hente manden hjem fra en julefrokost.. Jeg får forslået hotel værelse og både med og uden mig.. Jeg får også sagt IGEN at jeg bare ikke gider han overnatter hos en af pigerne fra klassen.. 

Men her er mit spørgsmål er det mig der er tosset - ville i andre have det fint fint med at jeres mand/kæreste overnattede hos veninder/bekendte/ klassekammerater som i aldrig har mødt??

Jeg forstår ikke hvorfor han ikke bare sørger for at overnatte på den sofa hos en af de andre fyre/mænd i klassen.. 

Jeg ville ikke bryde mig om, at min mand sov ved en bekendt kvinde, som jeg ikke selv havde stiftet bekendtskab med.