Er skuffet over min kæreste

Anonym skriver:

Har desværre ikke lige haft tid til at skrive.

Først ville jeg lige sige at vi er ikke i søvn underskud. Det er mig der tager vores datter de 2 gang om natten hun vågner og hun sover til kl. 8-9 så jeg får masser af søvn og min kæreste vågner slet ikke.

Desværre han har været en del voldig igennem årene et par år men de sidste 3 år er han blevet bedre og bedre til at styre sig og derfor valgte jeg få et barn med ham. Der gik 2 år hvor han ikke rørte mig. 

Han kunne aldrig finde røre vores datter sådan er han slet ikke. Børn og dyr kan han ikke hidsige sig op over. Og han elsker hende. 

Ved bare ikke om jeg skal tag væk fra ham for en periode og krave at han skal gå i behandling eller at vi skal gå terapi. For jeg finder mig ikke i det mere nu hvor vi har hende. Det er ikke godt for hende på nogen måde. 

 

Hvis han har en historie med at være voldelig og det starter igen så jo du skal tage væk og han skal i en form for behandling og lære nogle andre handlemønstre.

Det kan godt være han aldrig vil være voldelig overfor din datter og han elsker hende og og og, men skal jeres datter vokse op med at se far være voldelig overfor mor, så gør han rent faktisk skade på din datter også selvom han aldrig er voldelig over for hende. Så hvis ikke du kan gå for din egen skyld, så gør det for din datters skyld. Og vil han ikke ændre handlemønstre for sin egen og jeres forholds skyld, så håber jeg at han vil det for hans datters skyld

Se serien, som hedder Big little lies på HBO. Den handler om præcis den problemstilling (og andre)

men især om, at selvom voldsmanden ikke slår barnet og man tror, at barnet ikke opdager noget, så ved børn det. Og at børn dermed vokser op og bliver mennesker, som skal forholde sig ambivalent til vold (især som børn) 

at eks mænd slår andre/bliver aggressive, og det er deres "ret" at udvise denne adfærd.

Så uanset hvad, så lader du DIT barn opvokse i et hjem med vold. Det er det, du lærer hende på sigt. At man finder sig i vold og man bliver. 

Så nej, du tror ikke, at dit barn oplever vold. Men de kan mærke det. Og du VED ikke, hvilk rollemønstre du i virkeligheden viser hende. 

Men sandheden er, at du viser din datter, at mor/kvinder skal finde sig i vold. 

Anonym skriver:

Har desværre ikke lige haft tid til at skrive.

Først ville jeg lige sige at vi er ikke i søvn underskud. Det er mig der tager vores datter de 2 gang om natten hun vågner og hun sover til kl. 8-9 så jeg får masser af søvn og min kæreste vågner slet ikke.

Desværre han har været en del voldig igennem årene et par år men de sidste 3 år er han blevet bedre og bedre til at styre sig og derfor valgte jeg få et barn med ham. Der gik 2 år hvor han ikke rørte mig. 

Han kunne aldrig finde røre vores datter sådan er han slet ikke. Børn og dyr kan han ikke hidsige sig op over. Og han elsker hende. 

Ved bare ikke om jeg skal tag væk fra ham for en periode og krave at han skal gå i behandling eller at vi skal gå terapi. For jeg finder mig ikke i det mere nu hvor vi har hende. Det er ikke godt for hende på nogen måde. 

 

Når manden allerede har været voldelig imod dig, så forsvinder det aldrig! Du vil altid leve et liv i frygt for at han hidser sig op. Det er ikke et liv at leve.. De kan og vil næsten aldrig ændre sig. Du skal ikke tage væk for en stund for det vil slet ikke løse problemet. Du skal ud af det forhold da det slet ikke er et forhold. Det er for ham en magt, Du er en ting han kan styre med sin stemme og hvis du er lækker ret, så komme volden. 

Jeg var sammen med en mand som var meget voldelig overfor mig og psykisk terror. Det startede småt, med små skub, riven i håret osv. Det blev hurtigt til knytnæve slag, sparken og træde på mig ( jeg vejede da 55 kg  og er 161 høj og ham 130 kg og 190 høj.) 

Han manipulerede fuldstændig med mig og gjorde til sidst at jeg ikke havde en personlighed. Jeg var hans dukke, slave.. Jeg kunne intet gøre for han var sagde god for det. Jeg skulle gå på listefødder og lavede jeg en fejl i hans øjne så fik jeg tæv. Jeg mistede kontakt til alle i min familie, mine venner for jeg måtte ikke se dem da de jo prøvede at hjælpe mig væk..  Han tænkte aldrig på andres følelser og var virkelig modbydelig. 

Jeg tog chancen en dag han var på arbejde, jeg tog mine små ting, min hund og jeg flygtede. Jeg gemte mig ved nogle familie medlemmer i 14 dage hvor efter jeg flyttede hjem til min far. Han fandt mig. Han stod foran min fars hus hver dag, smadrede hans ruder og befalede mig at komme tilbage, men jeg var stærk og sagde fra. Jeg havde endelig fået noget selvtillid. Efter 6 måneder med hans stalking flyttede jeg til min mor. Der turde han ikke at komme, da min mor var utrolig rap i lægen og han mistede altid mælet når hun var i nærheden. Men han kontaktede alle i min omgang kreds og svingede mig til og fortalte hvor sindssyg jeg var. Jeg mistede alle undtagen min familie pga af ham. Idag lever jeg "skjult" med min mand. Han har fundet mig 5 gange de sidste 7 år og hvor min mand og jeg er blevet nød til at flytte. 

Selvom jeg er kommet videre og han sådan set også har fundet en ny. Så spøger han stadig. 

Vi bor i et lille samfund, så jeg hører stadig at han er ligeså den overfor hans nye kæreste. Politiet hr været ved dem over 7 gange og hun er idag gravid og venter barn til november med ham.. Så længe hun er ved ham bliver det barn 100% skadet for livet. Jeg kendte hende inden hun fandt sammen med ham. Idag er hun fuldstændig ødelagt ligesom jeg dengang. 

De ændre sig aldrig. Kom væk, ikke kun for din skyld men for din datter! 

Det er forfærdeligt  føler mig så svag og hjælpe løs, jeg ved ikke hvor jeg skal tag hen. Er så flov over mig selv og at jeg valgte at få et barn med ham.

Anonym skriver:

Det er forfærdeligt  føler mig så svag og hjælpe løs, jeg ved ikke hvor jeg skal tag hen. Er så flov over mig selv og at jeg valgte at få et barn med ham.

Du skal på krisecenter! Pak dine ting nu og smut! 

Tag på krisecenter så hjælper de dig videre

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men jeg har et gæsteværelse der altid er åbent for dem der har brug for det - det gælder også stakkels kvinder som dig. Så hvis du bor i Jylland så siger du bare til. Faktisk, selv his du bor på Sjælland eller Fyn, er du stadig velkommen, hvis du er villig. Jeg skal endda nok hente jer - dig og din datter - hvis det er nødvendigt.

Jeg har engang selv været i sådan et forhold og har en datter med derfra, så jeg forstår fuldt ud hvor svært det kan være.

Er der mulighed for at han har kunnet styre sig, fordi du faktisk har makket ret, eller gjort dit for at der ikke skulle ske en episode?? Det er jo ikke til at leve med!

Anonym skriver:

Det er forfærdeligt  føler mig så svag og hjælpe løs, jeg ved ikke hvor jeg skal tag hen. Er så flov over mig selv og at jeg valgte at få et barn med ham.

Det er helt forståeligt at du føler dig hjælpeløs. At vælge mellem pest og kolera er aldrig nemt, men du skal gøre noget nu ellers bliver det kun meget være med tiden !

Hvis du bliver, så giver du din datter varige mén som hun aldrig kan slippe af med !

Hvis du rejser, så giver du din datter den rette omsorg, kærlighed og fremtid som alle mennesker burde have !

Det altid et krisecenter, hvor du kan søge hen... men venner i en fjern del af landet kunne også være løsningen, så du kan begynde at tænke klart igen.

Der er ingen grund til at være flov... alle begår fejl i deres liv... det er måden som du kommer videre på der blive en flov handling !

Du har med garanti fået verdens dejligste datter, så hende skal du da give alt det bedste... incl. et godt liv sammen med dén (biologiske) forældre som virkelig vil hende alt det bedste !!!

Så længe du er dig selv, har du kun ansvaret for dig selv. Der kan du sådan set gøre hvad der passer DIG! Men nu er du altså blevet mor. Din største og vigtigste opgave som mor er, at beskytte dit barn. Den opgave fejler du i så længe du er i et voldeligt forhold. Du må ALDRIG priotere en voldelig mand (eller nogen anden for den sags skyld) over din datter og hendes tryghed. Jeg vil vove den påstand, at så længe du bliver hos ham, så har du valgt ham over din datter, for det absolut ikke i hendes bedste interesse at du vælger at blive.

Håber du går i tænkeboks og hurtigt kommer ud af det forhold.

Alt det bedste herfra