Er skuffet over min kæreste

lineog4 skriver:

Bare spørgsmålet: hvor ofte hiver han dig i håret, hvis svaret ikke handler om sex eller sexlege så håber jeg da sørme alle kvinder kan sige: jamen det gør han aldrig!

Man kan vel ikke gradbøje voldeligt, enten har ts opfattet det som voldeligt og så er det fuldstændig ligegyldigt om det er en eller flere gange. Eller også har ts oplevet netop som du beskriver det som en overreaktion grundet manglende søvn mm. (Jeg vil så sige, vi har 4 børn og vi har manglet søvn en del gange plus været gennem sorgen over at miste det ene barn, og min mand har aldrig og jeg mener aldrig hverken revet mig i håret, slået, nippet eller lignende, og det er ikke fordi jeg ikke har været mindst lige så urimelig som ts).

Jeg siger ikke ts skal løbe sin vej, men jeg vil så sandelig heller ikke tale det ned - manden har revet hende i håret og nippet hende foran sin datter over noget så fuldstændig ligegyldigt som wifi. Min mand skulle hive mig i håret en gang for at straffe mig foran børnene, og så skulle der godt nok mange samtaler, terapi eller lignende til før jeg igen både stolede på ham, men også respekterede ham som min mand. Jeg bliver faktisk skræmt over, det overhovedet kan være til diskussion om det er okay at hive "lidt" i håret og nippe "lidt" når nu der er en "god" grund. 

Jeg kan godt se jeg her fået formuleret mig fuldstændig forkert og bliver misforstået. Det beklager jeg rigtig meget. 

Det har ikke været hensigten at trådstarter skal få en fornemmelse af at vold er ok, for det er jeg fuldstændig enig med jer andre i. 

Det eneste er bare, at jeg ikke synes at kunne læse af tråden at det er noget han har gjort før. Sådan som jeg har læst det, så har han før råbt og blevet sur, hvis de har haft en diskussion. Og også stadig tilbragt meget tid foran computeren samt set porno. 

Og igen, jeg undskylder ikke vold!! Men nogle mennesker kan blive drevet ud på dybt vand, hvor det i virkeligheden ikke har været intentionen at rive/nippe. Og er det sket en gang(læs:kun en gang, som jeg jo læser det), så synes jeg stadig det er drastisk at skulle forlade en mand, uden at give ham en chance for at undskylde, få arbejdet med sine vredesudbrud og sørge for at det ALDRIG vil ske igen. 

Men som jeg tidligere har skrevet, synes jeg ofte folk er enormt hurtige til at rådgive om at skride fra sin mand, uanset årsag. Dermed ikke sagt at vold ikke skal tages alvorligt, for selvfølgelig skal det. Men vi er kun mennesker og man kan jo virkelig godt komme til at gøre noget man fortryder så inderligt at det aldrig vil ske igen. 

Og ja, så måske tage væk for en periode, indtil han/de kommer i noget behandling for et bedre samarbejde og kommunikation så sådanne situationer ikke opstår. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt se jeg her fået formuleret mig fuldstændig forkert og bliver misforstået. Det beklager jeg rigtig meget. 

Det har ikke været hensigten at trådstarter skal få en fornemmelse af at vold er ok, for det er jeg fuldstændig enig med jer andre i. 

Det eneste er bare, at jeg ikke synes at kunne læse af tråden at det er noget han har gjort før. Sådan som jeg har læst det, så har han før råbt og blevet sur, hvis de har haft en diskussion. Og også stadig tilbragt meget tid foran computeren samt set porno. 

 

Og igen, jeg undskylder ikke vold!! Men nogle mennesker kan blive drevet ud på dybt vand, hvor det i virkeligheden ikke har været intentionen at rive/nippe. Og er det sket en gang(læs:kun en gang, som jeg jo læser det), så synes jeg stadig det er drastisk at skulle forlade en mand, uden at give ham en chance for at undskylde, få arbejdet med sine vredesudbrud og sørge for at det ALDRIG vil ske igen. 

Men som jeg tidligere har skrevet, synes jeg ofte folk er enormt hurtige til at rådgive om at skride fra sin mand, uanset årsag. Dermed ikke sagt at vold ikke skal tages alvorligt, for selvfølgelig skal det. Men vi er kun mennesker og man kan jo virkelig godt komme til at gøre noget man fortryder så inderligt at det aldrig vil ske igen. 

Og ja, så måske tage væk for en periode, indtil han/de kommer i noget behandling for et bedre samarbejde og kommunikation så sådanne situationer ikke opstår. 

Beklager, men jeg synes stadig, du forsvarer vold. Som Line skriver, så kan vold ikke gradbøjes.

"Men nogle mennesker kan blive drevet ud på dybt vand, hvor det i virkeligheden ikke har været intentionen af rive/nippe" - det er jo igen en undskyldning for en mand, der bliver fysisk over for sin kæreste.

Når hun bliver spurgt, hvorfor hun finder sig i det, så svarer hun, at hun er dum og naiv, nem at manipulere med og bange for at være alene. Han har skubbet hendes grænser igen og igen, så hun til sidst tror, at det er hendes skyld.

Rigtig mange voldelige forhold starter med et "nip" eller et "riv i håret".

Rigtig mange kvinder har accepteret de én gang, men hvis gør det igen "så går jeg". Og når han så gør det anden gang, så bliver de alligevel. 

Hun skriver også, at han taler "rigtig grimt" til hende, hvis de skændes. Alle par kan skændes, men for de fleste er der grænser for, HVOR grimt, de taler til hinanden.

Sådan som hun beskriver det, så har hans opførsel været virkelig grænseoverskridende i lang tid. Men nu har hun et barn at passe på.

Så nej - jeg synes ikke, man er for hurtig til at sige, at hun skal "skride fra manden". Tværtimod er der mange kvinder, der bliver alt for længe.

Børn tager skade af at vokse op i et voldeligt forhold.

Anonym skriver:

Jeg kan godt se jeg her fået formuleret mig fuldstændig forkert og bliver misforstået. Det beklager jeg rigtig meget. 

Det har ikke været hensigten at trådstarter skal få en fornemmelse af at vold er ok, for det er jeg fuldstændig enig med jer andre i. 

Det eneste er bare, at jeg ikke synes at kunne læse af tråden at det er noget han har gjort før. Sådan som jeg har læst det, så har han før råbt og blevet sur, hvis de har haft en diskussion. Og også stadig tilbragt meget tid foran computeren samt set porno. 

 

Og igen, jeg undskylder ikke vold!! Men nogle mennesker kan blive drevet ud på dybt vand, hvor det i virkeligheden ikke har været intentionen at rive/nippe. Og er det sket en gang(læs:kun en gang, som jeg jo læser det), så synes jeg stadig det er drastisk at skulle forlade en mand, uden at give ham en chance for at undskylde, få arbejdet med sine vredesudbrud og sørge for at det ALDRIG vil ske igen. 

Men som jeg tidligere har skrevet, synes jeg ofte folk er enormt hurtige til at rådgive om at skride fra sin mand, uanset årsag. Dermed ikke sagt at vold ikke skal tages alvorligt, for selvfølgelig skal det. Men vi er kun mennesker og man kan jo virkelig godt komme til at gøre noget man fortryder så inderligt at det aldrig vil ske igen. 

Og ja, så måske tage væk for en periode, indtil han/de kommer i noget behandling for et bedre samarbejde og kommunikation så sådanne situationer ikke opstår. 

Det kan sagtens være det ikke var intentionen og han er drevet langt ud (jeg må sige hvis man er drevet så langt ud fordi man ikke kan lomme på wifi har man nok en del at arbejde med udover at rive i går), men det undskylder ikke. Er det sp også okay han giver sin datter i håret bare en gang fordi han var drevet langt ud, eller er det okay han lige stak mor en flad fordi det har været en hård arbejdsdag eller.... hvor går grænsen?! Formnig er der nultolerance, det betyder ikke at jeg ville løbe hurtigt væk, at jeg sige aldrig mere os to, men det betyder jeg ville pakke logbog baby sammen, sige: nu tænker du dig om og jeg vil ikke hve en undskyldning for den kan jeg bruge til præcis ingen ting, men jeg ville hve seriøse overvejelser over hvordan det aldrig som i aldrig sker igen hverken over for mig eller et af børnene - der skal arbejdes seriøst med handlemønstre. For tro det eller ej men både Lin mand og jeg har i de 25 år vi har været sammen været drevet helt ud på overdrevet af manglende søvn, utroskab, arbejdspres, skrigende babyer, død baby og jeg ved ikke hvad, men vi har aldrig aldrig aldrig tyet til at være fysiske mod hinanden kun med hinanden, han har aldrig så meget som nippet mig en lille bitte smule. Vi har råbt (erkendt mest mig), vi har hadet, vi hr sagt rigtigt dumme ting (erkendt igen mest mig), 'en aldrig har vi løftet en hånd det er ikke et handlingsmønster der kommer til os. Så en der vælger at slå, rive, hive, sparke hvad ved jeg har er forkert handlingsmønster og det skal der arbejdes med... 

så jo jeg vil faktisk råde ts til at tage væk for en tid ikke for at ændre ham som far eller kæreste, men for at han skal forstå hans handlinger var uacceptable og han skal aktivt forsøge at ændre på sine handlemønstre. 

Og så har jeg slet ikke sagt noget om det faktum at han telefonsex mens hans er sammen med sin datter - jeg havde flejnet lodret for der første fordi min mand havde telefonsex med andre end mig og endnu mere fordi han valgte at være i en situation hvor han var seksuel ophidset sammen med vores datter 

Tommelise skriver:

Beklager, men jeg synes stadig, du forsvarer vold. Som Line skriver, så kan vold ikke gradbøjes.

"Men nogle mennesker kan blive drevet ud på dybt vand, hvor det i virkeligheden ikke har været intentionen af rive/nippe" - det er jo igen en undskyldning for en mand, der bliver fysisk over for sin kæreste.

Når hun bliver spurgt, hvorfor hun finder sig i det, så svarer hun, at hun er dum og naiv, nem at manipulere med og bange for at være alene. Han har skubbet hendes grænser igen og igen, så hun til sidst tror, at det er hendes skyld.

Rigtig mange voldelige forhold starter med et "nip" eller et "riv i håret".

Rigtig mange kvinder har accepteret de én gang, men hvis gør det igen "så går jeg". Og når han så gør det anden gang, så bliver de alligevel. 

Hun skriver også, at han taler "rigtig grimt" til hende, hvis de skændes. Alle par kan skændes, men for de fleste er der grænser for, HVOR grimt, de taler til hinanden.

Sådan som hun beskriver det, så har hans opførsel været virkelig grænseoverskridende i lang tid. Men nu har hun et barn at passe på.

Så nej - jeg synes ikke, man er for hurtig til at sige, at hun skal "skride fra manden". Tværtimod er der mange kvinder, der bliver alt for længe.

Børn tager skade af at vokse op i et voldeligt forhold.

 

 

Læser lige med på sidelinjen. Er også i et psykisk voldeligt forhold og er ved at få styrken til at gå. Dine ord var virkelig lige det jeg havde brug for. 

Anonym skriver:

Læser lige med på sidelinjen. Er også i et psykisk voldeligt forhold og er ved at få styrken til at gå. Dine ord var virkelig lige det jeg havde brug for. 

Hov - jeg havde lige skrevet et svar, men det forsvandt i cyberspace.'

Det er nemlig rigtig svært at finde styrken til at sige "nok er nok".

Min ekskæreste kunne finde på at sige: "Du kan godt finde en anden, men aldrig en, der elsker dig så højt, som jeg gør".

Det lyder jo meget sødt, men det er dybt manipulerende. Han havde mig lige der, hvor han ville have mig. For jeg kunne jo ikke finde nogen bedre end ham.

Vi boede ikke sammen og havde nogle gange et lidt on/off forhold. Pludselig kunne han forsvinde ud af mit liv, og han flyttede meget rundt, så jeg vidste nærmest ikke, hvor han var. Og når jeg så var kommet dertil, at "nå så er vi ikke kærester mere", så stod han pludselig ved busstoppestedet, når jeg skulle hjem fra arbejde.

Der var en periode, hvor vi var kærester gennem lang tid, uden at han "forsvandt". Det var jo nok, fordi vi ikke boede sammen, at det varede så længe, før jeg opdagede hans sande jeg. Det viste sig, at han havde en anden kæreste samtidig. Men da jeg blev klar over det, så var det jo selvfølgelig mig, han elskede. 

Han løj og manipulerede og kørte så meget rundt med mig, så jeg til sidst ikke kunne kende mig selv. Han har aldrig været fysisk voldelig over for mig, men der var engang, hvor jeg stod foran ham og ville have ham til at høre efter, hvad jeg sagde, men han talte i telefon med en anden kvinde og sagde "Du skal ikke presse mig lige nu" - og så flyttede jeg mig. Bagefter spurgte han, om jeg var bange for ham, og da jeg så svarede, at jeg rent faktisk var blevet bange, så "havde han det da ikke godt med det".

Det var min terapeut, der fik mig til at indse, at han var psykopat.

Det varede alt for længe, før jeg sagde, at "det her går ikke mere".

Nu hvor jeg har en kæreste, som er en voksen og moden mand, der respekterer andre mennesker, kan jeg virkelig se forskellen.

I dag er min kæreste en bonus i mit liv - ikke en nødvendighed, for jeg er et helt menneske i mig selv.

Min kæreste og hans ekskone havde først være igennem opslidende behandling for barnløshed, og da det endelig lykkedes, fik de trillinger. Det er en kæmpe belastning, mens de er helt små, men uanset hvor trætte de var, så kunne han da aldrig aldrig nogensinde finde på at hive hende i håret eller nippe hende i armen. Det er kun mennesker med en dysfunktionel personlighed, der gør sådan noget.

Jeg er vokset op i en ganske almindelig kernefamilie, og har aldrig nogensinde oplevet vold.

I dag korser jeg mig over, at jeg ikke droppede min ekskæreste noget før, og jeg har absolut nultolerance over for vold og manipulation.

Anonym skriver:

Er sku skuffet over min kæreste! Jeg skulle ned og købe lidt til invitationer til prinsessens dåb. Og tænkte at min kæreste sagtens kunne passe vores datter på 3 måneder i 2 timer. Finder så ud af at han har haft telefonsex med en hende her  en gammel kone! Det er så klamt at han vælger at gøre det mens han passer vores datter. Desuden er han i forvejen meget lidt sammen med hende da han er hjemme kl. 17 næste hver dag og i weekenderne træner han, hygger med sin bil eller sidder ved pc'en. Man kan se han virkelig elsker hende for når han virkelig tager sig tid så hygger de sig, men det er max 5-15 min af gangen og så skal han lige over til pc'en. 

 

Og så her i eftermiddags spørge jeg ham så om han ikke kan tag sig af hende fordi jeg er nød til at gøre lidt rent da vi får gæster i morgen, så sætter han sig bare ved pc'en med hende. Jeg bliver så irriteret at jeg slukker får nettet for tør ikke tænke på hvad han ser på når han sidder ved pc'en med hende, han har kun porno i hovedet! Men så i mens jeg er ved at give hende mad kommer han hen og næsten råber at jeg skal tænde nettet igen, hvilke jeg ikke kan da jeg sidder og giver hende mad. Han bliver ved og rykker mig i håret mens han siger tænd! Og nipper mig i armen. 

Ej men seriøst jeg har snart fået nok, kunne måske leve med den opførelse før vi fik hende, men nu NEJ!

Synes det er så synd for vores datter og beder ham om at dæmpe sig for hendes skyld, men det ville han skide på siger han. Når vi er uvenner kalder han mig virkelig grimme ting. Hvis han er rigtig sur kan han finde på at smide vores mad ud.  Sådan kan man jo ikke hver når man har et lille barn. 

Overvejer virkelig snart at flytte eller bare tag en tur på hotel eller i et sommerhus så han måske kan hans fejl og tag far rollen mere seriøst.  

Men for dælen det er svært for jeg kan jo ikke bare stikke af med baby og det hele? 

 

Hvorfor er det lige man tror folk forandre sig

 

 

Søde du. Du skal bestemme dig for om det er sådan du og dit barn skal leve. Din mand kommer til at være forbillede for din datter og ofte finder piger en der er som farmand. Det er det de kommer til at føle sig trygge ved uanset hvor forkert det er.

Din mand har så mange dårlige vaner

Telefonsex med fremmede

Hidsigt temperement 

Bruger sin tid egoistisk uden at tage del i familielivet, ud over når han lige synes det er hyggeligt.

Jeg har forladt det hele med en lille en på 2 år, og jeg så mig aldrig tilbage. Barnet så sin far. Det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort.

Du kan vælge at gå og så kam du vælge havde du vil bruge dit liv på. Som jeg ser det, så er der ingen valg i det liv du beskriver nu - kun for manden. 

Held og lykke uanset hvad du vælger. 

Der er krisecentre over hele landet, også hvis man udsættes for psykisk vold. 

Hej Ano.

Skriv endelig til mig i en privat besked. Jeg har gennegået præcis det du skriver. Står gerne til rådighed med at hjælpe dig uden at dømme.

Jeg har selv levet i et psykisk voldeligt + fysisk voldeligt forhold. Det stopper aldrig. Aldrig de grimme ord stopper aldrig.

Jeg var heldig at jeg nåede at komme væk med mit barn i tide. Gør det samme, du vil stå med så dårlign samvittighed senere hen, hvis du bliver i det der sammen med dit barn. Et er hvad du byder dig selv (og tvivler på du har fortjent det, medmindre han selvøflgelig har bildt dig ind at du gør, eller at det er din egen skyld, eller at du bare kunne have ladet være med at provokere ham), noget andet er, hvad du byder dit lille barn - de kan ikke selv vælge, og det er derfor morens ansvar (når hun i dette forhold er den fornuftige), at gøre noget ved sagen.

Psykiske og/eller fysiske voldelige forhold er "no go", fordi det har intet med et partnerskab at gøre...

Det hjælper jo intet at (køb)manden tæver eller råber grimt af (kasse)damen, fordi der ikke er nogen kunder i butikken...

Have det nu været en familieforretning, så kan man tale om et fælles ansvar, men stadig ikke med Psykiske og/eller fysiske voldeligt indhold !

Når man bliver vred og råber, så er der typisk flere ting galt på en gang og det danner frustrationen som kan være svær at overskue.

Derfor hjælper det altid at træde et eller to skridt tilbage og fjerne sig fra det sted (eller den person) som er årsag til frustrationen !

Trist at høre hvor smålig nogen mennesker er før de træder ind i stenalderrollen...

Hvis jeg skulle hidse mig op over de gange at mit internet laver bøvl, så skulle jeg bruge 10x flere kræfter på noget som IKKE løser problemet alligevel !

Har desværre ikke lige haft tid til at skrive.

Først ville jeg lige sige at vi er ikke i søvn underskud. Det er mig der tager vores datter de 2 gang om natten hun vågner og hun sover til kl. 8-9 så jeg får masser af søvn og min kæreste vågner slet ikke.

Desværre han har været en del voldig igennem årene et par år men de sidste 3 år er han blevet bedre og bedre til at styre sig og derfor valgte jeg få et barn med ham. Der gik 2 år hvor han ikke rørte mig. 

Han kunne aldrig finde røre vores datter sådan er han slet ikke. Børn og dyr kan han ikke hidsige sig op over. Og han elsker hende. 

Ved bare ikke om jeg skal tag væk fra ham for en periode og krave at han skal gå i behandling eller at vi skal gå terapi. For jeg finder mig ikke i det mere nu hvor vi har hende. Det er ikke godt for hende på nogen måde.