Er skuffet over min kæreste

Man nipper til mad eller til hinanden i en pudekamp.

Din kæreste råber af dig mens du har dit barn i armene - mens han hiver sig i håret !!!??

Du ødelægger dit eget liv ved at blive og ikke mindst din datters. Vokser man op med en mor der er i et voldelig forhold, er det det man lærer.

Så ja - du kan selvfølgelig tilliade dig at gå med din datter. Han ødelægger dit selvværd..? Du skriver du er dum og naiv - hvem siger det..? Det er din mand der fortæller dig det lige så langsomt. .... ring til en god veninde og få moralsk opbakning til at komme væk. Tag til dine forældre.

Anonym skriver:

Er sku skuffet over min kæreste! Jeg skulle ned og købe lidt til invitationer til prinsessens dåb. Og tænkte at min kæreste sagtens kunne passe vores datter på 3 måneder i 2 timer. Finder så ud af at han har haft telefonsex med en hende her  en gammel kone! Det er så klamt at han vælger at gøre det mens han passer vores datter. Desuden er han i forvejen meget lidt sammen med hende da han er hjemme kl. 17 næste hver dag og i weekenderne træner han, hygger med sin bil eller sidder ved pc'en. Man kan se han virkelig elsker hende for når han virkelig tager sig tid så hygger de sig, men det er max 5-15 min af gangen og så skal han lige over til pc'en. 

 

Og så her i eftermiddags spørge jeg ham så om han ikke kan tag sig af hende fordi jeg er nød til at gøre lidt rent da vi får gæster i morgen, så sætter han sig bare ved pc'en med hende. Jeg bliver så irriteret at jeg slukker får nettet for tør ikke tænke på hvad han ser på når han sidder ved pc'en med hende, han har kun porno i hovedet! Men så i mens jeg er ved at give hende mad kommer han hen og næsten råber at jeg skal tænde nettet igen, hvilke jeg ikke kan da jeg sidder og giver hende mad. Han bliver ved og rykker mig i håret mens han siger tænd! Og nipper mig i armen. 

Ej men seriøst jeg har snart fået nok, kunne måske leve med den opførelse før vi fik hende, men nu NEJ!

Synes det er så synd for vores datter og beder ham om at dæmpe sig for hendes skyld, men det ville han skide på siger han. Når vi er uvenner kalder han mig virkelig grimme ting. Hvis han er rigtig sur kan han finde på at smide vores mad ud.  Sådan kan man jo ikke hver når man har et lille barn. 

Overvejer virkelig snart at flytte eller bare tag en tur på hotel eller i et sommerhus så han måske kan hans fejl og tag far rollen mere seriøst.  

Men for dælen det er svært for jeg kan jo ikke bare stikke af med baby og det hele? 

 

Hvorfor er det lige man tror folk forandre sig

 

 

Jeg ser flere aspekter i denne tråd.

Jeg tænker at grunden til overskriften er at du er skuffet over hans manglende tilstedeværelse i jeres barns liv og at han bruger tid på telefonsex og porno.

Jeg holder bestemt ikke hånden over vold på nogen måde, har selv været i et voldeligt forhold for 15 år siden, så ved godt hvilken offerrolle man bliver sat i. 

Men når det er sagt, lyder det ikke som om at han yder decideret hård vold mod dig på dagsbasis?, men i dette tilfælde fik kæmpe irritation/frustration over du har slukket for internettet - hvilket jeg i og for sig godt kan forstå. Jeg tror også jeg var blevet irriteret over at min kæreste havde slukket for internettet uden varsel. 

- Du skriver at du i ren irritation over at han sidder med jeres datter foran computeren slukker for internettet. Men har du stille og roligt talt med ham om det i stedet for at tage andre midler i brug først(så som at slukke internettet)?

Jeg synes ofte at folk er hurtige til at dømme ud fra en enkel kvindes beskrivelse af en enkel episode og dermed ved hjælp at en enkel tråd kunne rådgive om at skulle skride af H til. Dette synes jeg faktisk er drøn ærgerligt. Jeg tror på at man i rigtig mange tilfælde kan arbejde sig frem til et godt og sundt forhold - hvor der selvfølgelig vil være tilfælde hvor dette ikke er muligt. 

For hvor ofter nipper han dig? Hvor ofte river han dig i håret? Og yder han anden vold over for dig? For ud fra din beskrivelse lyder han egentlig som en far der gerne vil være sin opgave voksen og være sammen med hans datter og holder utrolig meget af hende. Så i mine ører lyder han ikke kun som en bussemand - men som et menneske der måske er let at gøre irriteret, hvilket jeg vil mene der godt kan arbejdes med. 

Kunne det tænkes at pga. I har et lille barn, er I begge mere pirrelige fordi søvnen er i underskud og følelserne sidder uden på tøjet når man har en relativt lille baby? 

Jeg vil ikke råde dig til at stikke af. Så skal han igen gætte sig til hvad du er blevet irriteret over(jeg skriver igen, fordi det ikke lyder til at du har fortalt ham hvad der irriterede dig ved pc'en). Og det er de færreste der kan læse andres tanker. Jeg synes at du skal få en god samtale med ham omkring jeres problemer, hans adfærd, når han bliver vred, hvad det gør ved dig og jer som par og gøre klart for ham at du ikke tolerere nogen former for vold - hvilket vil medføre at I bliver nødt til at afslutte jeres forhold hvis han ikke er indforstået med dette. Og som det sidste råd, synes jeg I skal bede om noget professionel hjælp(Terapeut/psykolog). I kan evt. tale med sundhedsplejersken omkring jeres problemer - kan det være optakt til en efterfødselsreaktion?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du passer på dig selv og træffer nogle ordentlige beslutninger. 

Anonym skriver:

Jeg ser flere aspekter i denne tråd.

Jeg tænker at grunden til overskriften er at du er skuffet over hans manglende tilstedeværelse i jeres barns liv og at han bruger tid på telefonsex og porno.

Jeg holder bestemt ikke hånden over vold på nogen måde, har selv været i et voldeligt forhold for 15 år siden, så ved godt hvilken offerrolle man bliver sat i. 

Men når det er sagt, lyder det ikke som om at han yder decideret hård vold mod dig på dagsbasis?, men i dette tilfælde fik kæmpe irritation/frustration over du har slukket for internettet - hvilket jeg i og for sig godt kan forstå. Jeg tror også jeg var blevet irriteret over at min kæreste havde slukket for internettet uden varsel. 

- Du skriver at du i ren irritation over at han sidder med jeres datter foran computeren slukker for internettet. Men har du stille og roligt talt med ham om det i stedet for at tage andre midler i brug først(så som at slukke internettet)?

Jeg synes ofte at folk er hurtige til at dømme ud fra en enkel kvindes beskrivelse af en enkel episode og dermed ved hjælp at en enkel tråd kunne rådgive om at skulle skride af H til. Dette synes jeg faktisk er drøn ærgerligt. Jeg tror på at man i rigtig mange tilfælde kan arbejde sig frem til et godt og sundt forhold - hvor der selvfølgelig vil være tilfælde hvor dette ikke er muligt. 

For hvor ofter nipper han dig? Hvor ofte river han dig i håret? Og yder han anden vold over for dig? For ud fra din beskrivelse lyder han egentlig som en far der gerne vil være sin opgave voksen og være sammen med hans datter og holder utrolig meget af hende. Så i mine ører lyder han ikke kun som en bussemand - men som et menneske der måske er let at gøre irriteret, hvilket jeg vil mene der godt kan arbejdes med. 

Kunne det tænkes at pga. I har et lille barn, er I begge mere pirrelige fordi søvnen er i underskud og følelserne sidder uden på tøjet når man har en relativt lille baby? 

Jeg vil ikke råde dig til at stikke af. Så skal han igen gætte sig til hvad du er blevet irriteret over(jeg skriver igen, fordi det ikke lyder til at du har fortalt ham hvad der irriterede dig ved pc'en). Og det er de færreste der kan læse andres tanker. Jeg synes at du skal få en god samtale med ham omkring jeres problemer, hans adfærd, når han bliver vred, hvad det gør ved dig og jer som par og gøre klart for ham at du ikke tolerere nogen former for vold - hvilket vil medføre at I bliver nødt til at afslutte jeres forhold hvis han ikke er indforstået med dette. Og som det sidste råd, synes jeg I skal bede om noget professionel hjælp(Terapeut/psykolog). I kan evt. tale med sundhedsplejersken omkring jeres problemer - kan det være optakt til en efterfødselsreaktion?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du passer på dig selv og træffer nogle ordentlige beslutninger. 

Slet ikke enig.

End ikke "en lille smule vold" er okay. Du har selv været i et voldeligt forhold, og så undskylder du en mand, der er voldelig over for sin kæreste - for han er jo kun "lidt" voldelig. Han yder ikke "hård" vold over for hende på daglig basis. 

Kære TS

Du skriver selv, at du er dum og naiv, og at du lader dig manipulere. Du er bestemt ikke dum, og i et tilfælde som dette kan jeg bedre lide ordet godtroende end naiv. Din beskrivelse af dig selv fortæller mig, at han er godt i gang med at ødelægge dit selvværd, og han netop manipulerer dig til at tro, at du ikke er noget værd. Han har dig, lige der hvor han vil have dig.

Det er muligt, at han er blevet irriteret, men det er ingen undskyldning for hans opførsel - overhovedet. Og intet barn skal se sin far være voldelig over for sin mor.

Du er ikke skyld i, at han ikke kan styre sit temperament. At I begge er trætte p.gr.a. søvnunderskud og en baby, er ingen undskyldning for vold.

For jo - det ER vold, du har været udsat for.

Mange voldelige forhold starter i det små.

Jeg synes, du skal kontakte et krisecenter og så få pakket dig selv og dit barn og komme væk. De kan råde dig til, hvad der skal ske fremover.

Pas rigtig godt på dig selv og dit barn. Jeg har selv været i et usundt forhold - jeg har ikke været udsat for fysisk vold, men grov manipulation og måske nok det man kalder psykisk vold.

Heldigvis fik jeg ikke børn med ham. Og han har været fysisk voldelig over for en anden kæreste.

Pas rigtig godt på dig selv. Du har gjort det rigtige ved at beslutte, at du ikke vil være i det forhold længere. Du kan klare at være alene, selv om det føles skræmmende lige nu. 

Anonym skriver:

Jeg ser flere aspekter i denne tråd.

Jeg tænker at grunden til overskriften er at du er skuffet over hans manglende tilstedeværelse i jeres barns liv og at han bruger tid på telefonsex og porno.

Jeg holder bestemt ikke hånden over vold på nogen måde, har selv været i et voldeligt forhold for 15 år siden, så ved godt hvilken offerrolle man bliver sat i. 

Men når det er sagt, lyder det ikke som om at han yder decideret hård vold mod dig på dagsbasis?, men i dette tilfælde fik kæmpe irritation/frustration over du har slukket for internettet - hvilket jeg i og for sig godt kan forstå. Jeg tror også jeg var blevet irriteret over at min kæreste havde slukket for internettet uden varsel. 

- Du skriver at du i ren irritation over at han sidder med jeres datter foran computeren slukker for internettet. Men har du stille og roligt talt med ham om det i stedet for at tage andre midler i brug først(så som at slukke internettet)?

Jeg synes ofte at folk er hurtige til at dømme ud fra en enkel kvindes beskrivelse af en enkel episode og dermed ved hjælp at en enkel tråd kunne rådgive om at skulle skride af H til. Dette synes jeg faktisk er drøn ærgerligt. Jeg tror på at man i rigtig mange tilfælde kan arbejde sig frem til et godt og sundt forhold - hvor der selvfølgelig vil være tilfælde hvor dette ikke er muligt. 

For hvor ofter nipper han dig? Hvor ofte river han dig i håret? Og yder han anden vold over for dig? For ud fra din beskrivelse lyder han egentlig som en far der gerne vil være sin opgave voksen og være sammen med hans datter og holder utrolig meget af hende. Så i mine ører lyder han ikke kun som en bussemand - men som et menneske der måske er let at gøre irriteret, hvilket jeg vil mene der godt kan arbejdes med. 

Kunne det tænkes at pga. I har et lille barn, er I begge mere pirrelige fordi søvnen er i underskud og følelserne sidder uden på tøjet når man har en relativt lille baby? 

Jeg vil ikke råde dig til at stikke af. Så skal han igen gætte sig til hvad du er blevet irriteret over(jeg skriver igen, fordi det ikke lyder til at du har fortalt ham hvad der irriterede dig ved pc'en). Og det er de færreste der kan læse andres tanker. Jeg synes at du skal få en god samtale med ham omkring jeres problemer, hans adfærd, når han bliver vred, hvad det gør ved dig og jer som par og gøre klart for ham at du ikke tolerere nogen former for vold - hvilket vil medføre at I bliver nødt til at afslutte jeres forhold hvis han ikke er indforstået med dette. Og som det sidste råd, synes jeg I skal bede om noget professionel hjælp(Terapeut/psykolog). I kan evt. tale med sundhedsplejersken omkring jeres problemer - kan det være optakt til en efterfødselsreaktion?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du passer på dig selv og træffer nogle ordentlige beslutninger. 

TS beskriver ikke en enkelt episode. Hun beskriver, at den voldelige adfærd er et tilbagevendende fænomen i deres forhold. At han kun ‘har porno i hovedet’ og har telefonsex, mens han passer deres datter og hun løber et kort ærinde. At han kan være sammen med sin datter i 5-15 minutter af gangen inden pc og porno trækker i ham. At hans reaktion på konfrontationer ofte er voldsomme med vold mod hende eller at han ødelægger deres ejendele (smider alt deres mad ud fx). 

Det er altsammen problemer, der vidner om ekstremt dårlig selvregulering og manglende evne til behovsudsættelse. Det er nogle træk, der i høj grad hæmmer ens forældreevne. Om det er ‘lidt vold’ eller ‘meget vold’ er vigtigt for TS’s fysiske sikkerhed, men ikke for det volden er udtryk for. 

Jeg er enig i, at TS’s handling med at slukke for internettet er forkert, men ikke fordi det provokerer hendes kæreste. Fordi det er en på en gang kontrollerende og magtesløs handling, der vidner om, at det ikke (længere?) falder TS ind simpelthen at fortælle ham, hvad hun er utilfreds med og forvente en fornuftig respons på kritikken. Hvorfor tænder kæresten i øvrigt ikke selv for internettet? Hvorfor tvinge hende til at gøre det? Igen: kontrol.

Til TS: I er nødt til at flytte fra hinanden. Bed din familie, kommune eller mødrehjælpen om hjælp. I skal være forældre sammen i mange år, så jer vil foreslå, at I prøver at få noget hjælp. Måske kan I finde sammen igen som kærester ved hjælp udefra. Men det kræver, at din kæreste accepterer, at jeres forhold skal være et uden vold af nogen art. Den måde du beskriver dig selv på, lyder det dog som om, at det er nødvendigt med en god portion tid væk fra hinanden, hvor du kan føle dig tryg og erfare, at du godt kan klare dig alene.

L-mor skriver:

TS beskriver ikke en enkelt episode. Hun beskriver, at den voldelige adfærd er et tilbagevendende fænomen i deres forhold. At han kun ‘har porno i hovedet’ og har telefonsex, mens han passer deres datter og hun løber et kort ærinde. At han kan være sammen med sin datter i 5-15 minutter af gangen inden pc og porno trækker i ham. At hans reaktion på konfrontationer ofte er voldsomme med vold mod hende eller at han ødelægger deres ejendele (smider alt deres mad ud fx). 

Det er altsammen problemer, der vidner om ekstremt dårlig selvregulering og manglende evne til behovsudsættelse. Det er nogle træk, der i høj grad hæmmer ens forældreevne. Om det er ‘lidt vold’ eller ‘meget vold’ er vigtigt for TS’s fysiske sikkerhed, men ikke for det volden er udtryk for. 

Jeg er enig i, at TS’s handling med at slukke for internettet er forkert, men ikke fordi det provokerer hendes kæreste. Fordi det er en på en gang kontrollerende og magtesløs handling, der vidner om, at det ikke (længere?) falder TS ind simpelthen at fortælle ham, hvad hun er utilfreds med og forvente en fornuftig respons på kritikken. Hvorfor tænder kæresten i øvrigt ikke selv for internettet? Hvorfor tvinge hende til at gøre det? Igen: kontrol.

Til TS: I er nødt til at flytte fra hinanden. Bed din familie, kommune eller mødrehjælpen om hjælp. I skal være forældre sammen i mange år, så jer vil foreslå, at I prøver at få noget hjælp. Måske kan I finde sammen igen som kærester ved hjælp udefra. Men det kræver, at din kæreste accepterer, at jeres forhold skal være et uden vold af nogen art. Den måde du beskriver dig selv på, lyder det dog som om, at det er nødvendigt med en god portion tid væk fra hinanden, hvor du kan føle dig tryg og erfare, at du godt kan klare dig alene.

Hvor beskriver trådstarter at hans adfærd omkring vold er tilbagevendende? 

Anonym skriver:

Hvor beskriver trådstarter at hans adfærd omkring vold er tilbagevendende? 

 

Hun skriver at han også gjorde det før de fik barn, og hun troede han kunne ændre sig. 

Og nej, vold er ikke ok, uanset om det er lidt eller meget. Og lidt vold kan jo lyn hurtigt eskalere til meget, hvis modparten ikke siger fra.

Jeg kan da sagtens skændes med min mand, men selv i den vildeste ophedede diskussion er der da ingen af os der kunne finde på at udøve fysisk vold. Selvfølgelig er det sket at vi har sagt knapt så pæne ting, men så snakker vi om det bagefter når vi lige er kølet ned, og undskylder for at det gik for vidt. 

Kærlighed går sku ikke ud på at rive hinanden i håret eller tale grimt til hinanden, det handler om gensidig respekt, at sætte pris på hinanden samt venlige/kærlige handlinger.

Anonym skriver:

Jeg er helt enig.

jeg må indrømme, at jeg er dybt rystet (og bliver det gang på gang) over at læse hvad mange piger/kvinder herinde finder sig i. Desværre lyder det ikke til at TS's kærestes opførsel er noget nyt men skuffelsen ligger mere i at det FORTSÆTTER efter baby er kommet til....

TS du skal VÆK nu!!!

Og så er der altså en del fornuft i liiiiige at overveje hjem man får børn med. I det lange løb betaler jeres børn en kæææææmpe pris for at have "den forkerte" far 

Vi to tænker ens. 

Jeg bliver også chokket hver gang over hvad nogle kvinder finder sig i. Og kan godt være at ts er mere skuffet over at det fortsætter selvom de har fået et barn. Men stadig synes jeg ordet  skuffet i denne her sitation er alt for lidt et ord. 

For nu er det ikke bare hende det dreje sig om, men et lille hjælpeløs menneske der ikke vil kunne forsvar sig hvis faren var alene med hende og han så gå helt amok. 

Ønsker du din datter skal udsættes for det der når hun får en kæreste?

Vis svaret (forhåbentlig) er Nej, så burde du heller ikke syntes at du selv fortjener det der. 

Skuffet kun....!? 

Det har du da virkelig ikke tid til at tænke på lige NU..! 

Du har helt sikkert brug for at komme væk fra ham i en hurtig fart..! 

Du.. eller INGEN for den sags skyld fortjener at blive råbt af på den måde og slet ikke imens børn ser/lytter... ligegyldigt alder!!! 

Ja, du er nok bange for at stå alene med barn mm.. 

Den følelse kender jeg godt.. !! 

Men ta for Guds skyld imod alt den hjælp du kan få og lån en sofa hos nogle som virkelig ønsker at hjælpe dig!! 

Jeg ville med glæde gerne kunne hjælp.. 

Hvor er du fra..? 

Anonym skriver:

Jeg ser flere aspekter i denne tråd.

Jeg tænker at grunden til overskriften er at du er skuffet over hans manglende tilstedeværelse i jeres barns liv og at han bruger tid på telefonsex og porno.

Jeg holder bestemt ikke hånden over vold på nogen måde, har selv været i et voldeligt forhold for 15 år siden, så ved godt hvilken offerrolle man bliver sat i. 

Men når det er sagt, lyder det ikke som om at han yder decideret hård vold mod dig på dagsbasis?, men i dette tilfælde fik kæmpe irritation/frustration over du har slukket for internettet - hvilket jeg i og for sig godt kan forstå. Jeg tror også jeg var blevet irriteret over at min kæreste havde slukket for internettet uden varsel. 

- Du skriver at du i ren irritation over at han sidder med jeres datter foran computeren slukker for internettet. Men har du stille og roligt talt med ham om det i stedet for at tage andre midler i brug først(så som at slukke internettet)?

Jeg synes ofte at folk er hurtige til at dømme ud fra en enkel kvindes beskrivelse af en enkel episode og dermed ved hjælp at en enkel tråd kunne rådgive om at skulle skride af H til. Dette synes jeg faktisk er drøn ærgerligt. Jeg tror på at man i rigtig mange tilfælde kan arbejde sig frem til et godt og sundt forhold - hvor der selvfølgelig vil være tilfælde hvor dette ikke er muligt. 

For hvor ofter nipper han dig? Hvor ofte river han dig i håret? Og yder han anden vold over for dig? For ud fra din beskrivelse lyder han egentlig som en far der gerne vil være sin opgave voksen og være sammen med hans datter og holder utrolig meget af hende. Så i mine ører lyder han ikke kun som en bussemand - men som et menneske der måske er let at gøre irriteret, hvilket jeg vil mene der godt kan arbejdes med. 

Kunne det tænkes at pga. I har et lille barn, er I begge mere pirrelige fordi søvnen er i underskud og følelserne sidder uden på tøjet når man har en relativt lille baby? 

Jeg vil ikke råde dig til at stikke af. Så skal han igen gætte sig til hvad du er blevet irriteret over(jeg skriver igen, fordi det ikke lyder til at du har fortalt ham hvad der irriterede dig ved pc'en). Og det er de færreste der kan læse andres tanker. Jeg synes at du skal få en god samtale med ham omkring jeres problemer, hans adfærd, når han bliver vred, hvad det gør ved dig og jer som par og gøre klart for ham at du ikke tolerere nogen former for vold - hvilket vil medføre at I bliver nødt til at afslutte jeres forhold hvis han ikke er indforstået med dette. Og som det sidste råd, synes jeg I skal bede om noget professionel hjælp(Terapeut/psykolog). I kan evt. tale med sundhedsplejersken omkring jeres problemer - kan det være optakt til en efterfødselsreaktion?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du passer på dig selv og træffer nogle ordentlige beslutninger. 

Bare spørgsmålet: hvor ofte hiver han dig i håret, hvis svaret ikke handler om sex eller sexlege så håber jeg da sørme alle kvinder kan sige: jamen det gør han aldrig!

Man kan vel ikke gradbøje voldeligt, enten har ts opfattet det som voldeligt og så er det fuldstændig ligegyldigt om det er en eller flere gange. Eller også har ts oplevet netop som du beskriver det som en overreaktion grundet manglende søvn mm. (Jeg vil så sige, vi har 4 børn og vi har manglet søvn en del gange plus været gennem sorgen over at miste det ene barn, og min mand har aldrig og jeg mener aldrig hverken revet mig i håret, slået, nippet eller lignende, og det er ikke fordi jeg ikke har været mindst lige så urimelig som ts).

Jeg siger ikke ts skal løbe sin vej, men jeg vil så sandelig heller ikke tale det ned - manden har revet hende i håret og nippet hende foran sin datter over noget så fuldstændig ligegyldigt som wifi. Min mand skulle hive mig i håret en gang for at straffe mig foran børnene, og så skulle der godt nok mange samtaler, terapi eller lignende til før jeg igen både stolede på ham, men også respekterede ham som min mand. Jeg bliver faktisk skræmt over, det overhovedet kan være til diskussion om det er okay at hive "lidt" i håret og nippe "lidt" når nu der er en "god" grund.