Hvad ville i tænke?

Det jeg egenligt synes det handler om det er om du har mod på at blive mødt med fordomme. For det skal der nu nok være nogen der gør. MEN jeg er så stor fortaler for at man er den man er. Hvis du er glad og tilpas i den slags tøj så vær dig selv og gå i det �� Der skal ikke meget til før man falder uden for normen og vi kan ikke alle have samme stil. Jeg er endda den kedelige og har sikkert samme stil som alle andre. Men jeg ønsker sådan at vi holder op med at dømme hinanden på udseende. Det er det der er inden i der tæller :-)

Mange tak for den store opbakning. Det er dejligt at der er så mange der mener at det er det indeni der tæller.

Det jeg er mest bekymret for er dog ikke mig selv - som jeg skrev til at starte med, så har jeg altid været fløjtendes ligeglad med hvad andre tænker om mig - men jeg er bekymret i forhold til mine børn. Børn lærer jo af deres forældre og hvis de andre forældre siger grimme ting om (i dette tilfælde) mig, så kommer det på en måde til at gå ud over mine børn. Det er i hvert fald det jeg frygter.

Jeg syntes du ska klæde dig, som du har det godt med!

Og glam punk er jo endelig mange forskellige ting. Der er jo både det vilde 70'er stil, med kæmpe hår og "skørt makeup" også er der jo også den mere feminine udgave, med stramme bukser, nitter og huller, med bagy T-shirts's med fed print osv. Også så længe du ik viser for meget" rumpe" bryster osv i børnehave/skole så er det vel ok!! Vh Stine 

Anonym skriver:

Mange tak for den store opbakning. Det er dejligt at der er så mange der mener at det er det indeni der tæller.

Det jeg er mest bekymret for er dog ikke mig selv - som jeg skrev til at starte med, så har jeg altid været fløjtendes ligeglad med hvad andre tænker om mig - men jeg er bekymret i forhold til mine børn. Børn lærer jo af deres forældre og hvis de andre forældre siger grimme ting om (i dette tilfælde) mig, så kommer det på en måde til at gå ud over mine børn. Det er i hvert fald det jeg frygter.

Du skal tage de følelser alvorligt med at føle dig forkert og utilpas alvorligt. Og du skal også spørge dig selv, hvor længe du skal være 'til eksamen' hver dag, fordi du fik dit første barn som 21-årig. Hvornår begynder du at tro på og hvile i en viden om, at du er en god mor og ikke føle et behov for at vise det overfor omverdenen ved at skjule dele af dig selv? 

Er det ikke bedre, at du føler dig som dig selv og tør vise dig overfor omverdenen, end at du løber ind i lidt knubs i mødet med andres fordomme? 

Jeg vil hellere kigge på en som dig, som er en god mor end på en "dame", som behandler sine børn dårligt. 

Go for it 

Du skal da bare være den du er og har det bedst med.  Som en anden skriver, så kan du jo bare ændre dig stille tilbage til det.

Jeg ville ikke kigge dømmende på dig og tænke alt muligt, men ville da nok kigge bare for at kigge, men kun fordi det er anderledes 

Men nu er jeg lidt nysgerrig, kunne du ikke finde et billede på Google så man kunne se din stil med tøj og makeup? 

Anonym skriver:

Du skal da bare være den du er og har det bedst med.  Som en anden skriver, så kan du jo bare ændre dig stille tilbage til det.

Jeg ville ikke kigge dømmende på dig og tænke alt muligt, men ville da nok kigge bare for at kigge, men kun fordi det er anderledes 

Men nu er jeg lidt nysgerrig, kunne du ikke finde et billede på Google så man kunne se din stil med tøj og makeup? 

Tænkte også på det sidste du skriver, jeg prøvede at Google det, men kunne ikke sådan heeelt finde det det "indeholder"..

Til TS, hvis du kom gående med lyserød hanekam og kort nederdel og strømpebukser samt pig-sko, så vil jeg blankt erkende at jeg nok ville tænke mit, om end ikke i et lille øjeblik. Men det ville aldrig være noget i retning af at du skulle være en dårlig mor. Jeg tror altid jeg har tænkt/forestillet mig at dem der skilte sig meget ud tøj, hår og make up mæssigt, var dem der var lidt usikre på sig selv. (Men tror nu jeg har fundet ud af at det er lige omvendt )

Loa skriver:

Tænkte også på det sidste du skriver, jeg prøvede at Google det, men kunne ikke sådan heeelt finde det det "indeholder"..

 

Til TS, hvis du kom gående med lyserød hanekam og kort nederdel og strømpebukser samt pig-sko, så vil jeg blankt erkende at jeg nok ville tænke mit, om end ikke i et lille øjeblik. Men det ville aldrig være noget i retning af at du skulle være en dårlig mor. Jeg tror altid jeg har tænkt/forestillet mig at dem der skilte sig meget ud tøj, hår og make up mæssigt, var dem der var lidt usikre på sig selv. (Men tror nu jeg har fundet ud af at det er lige omvendt )

Jeg er også nysgerrig. Det man finder når man googler spænder ret vidt. Lige fra noget ret vildt til noget, som jeg ikke synes skiller sig specielt meget ud.

Anonym skriver:

Det her er måske en lidt mæerkelig tråd, men nu har jeg gået med disse tanker i hovedet i et stykke tid og har brug for lige at lufte dem.

Jeg blev i sin tid gravid ved et uheld, men valgte at beholde barnet. Jeg var da 21 år gammel. Lige så snart jeg blev gravid, vidste jeg at jeg blev nødt til at lægge mit liv helt om, fordi jeg skulle blive en ansvarlig, voksen kvinde som kunne varetgae et barn og som folk også kunne TRO på kunne varetage et barn. Før jeg blev gravid var jeg lidt af en punker, men faldt nok bedst ind i kategorien Glam Punk (hvis i er i tvivl om hvad det er så Google det), men det lagde jeg på hylden for at fremstå mere voksen. Alle sagde til mig at det var godt jeg kom mig over den fase, men problemet var bare at jeg ikke selv følte (eller føler) det som værende en fase; det var virkelig en stil jeg godt kunne lide. Jeg fraver stadig mit hår i nogle vilde farver ind imellem og får også nogle enkelte kommentarer på at jeg da stadig er lidt punker, ind imellem, men langt det meste af tiden mener folk bare at det var godt at jeg blev voksen.

Sagen er så den at jeg i lang tid har gået og haft det skidt med mig selv. Til at starte med troede jeg at det var fordi jeg havde taget en del på, så jeg gik straks på slankekur. Jeg blev fin og slank igen, men havde det ikke bedre. Så tænkte jeg at det kunne være min "hængepatter" der var problemet, men da jeg ikke var villig til at gå under kniven, købte jeg bare nogle lækre (og DYRE) BH'er til at få dem til at se flotte ud igen. Desværre gik jeg bare stadig og følte mig sådan helt forkert.

En dag fandt jeg så sækken med mit gamle tøj frem. Meget af det kunne jeg ikke passe længere, men det gjorde mig ikke så meget. Jeg fandt noget der passede og da jeg stod der og kiggede i spejlet føltes det bare rigtigt.

Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at være splittet. For på den ene side vil jeg gerne være "normal" og tilpasset, så folk ikke dømmer mig, mine forældreevner eller andet ud fra hvilket tøj jeg går i, men på den anden side er det jo bare det tøj jeg godt kan lide.
Jeg har aldrig før (før jeg blev gravid) bekymret mig om hvad andre tænker, men jeg er bare så bange for at mit tøjvalg skulle gå ud over mine børn.

 

Så her kommer mit spørsmål/min undren...
Hvad ville i tænke, hvis i så en "ung" mor med små børn, der gik klædt på den måde?

Skid hul i hvad andre mener.

hvis jeg så dig på gaden som glam punker og sit barn på armen. Så ville jeg tænker "fedt - en kvinde der hviler så meget i sig selv at hun er ligeglad med hvad andre tænker. Fantadrisk egenskab at videregive sit barn" 

så min mening er helt klart. Hop ud af mor tøjet og i det DU føler dig bedst tilpas i  

jeg har tatoveret på kravebenet : dont blend in - stans out". Det fortæller vidst rigeligt om min holdning

Loa skriver:

Tænkte også på det sidste du skriver, jeg prøvede at Google det, men kunne ikke sådan heeelt finde det det "indeholder"..

 

Til TS, hvis du kom gående med lyserød hanekam og kort nederdel og strømpebukser samt pig-sko, så vil jeg blankt erkende at jeg nok ville tænke mit, om end ikke i et lille øjeblik. Men det ville aldrig være noget i retning af at du skulle være en dårlig mor. Jeg tror altid jeg har tænkt/forestillet mig at dem der skilte sig meget ud tøj, hår og make up mæssigt, var dem der var lidt usikre på sig selv. (Men tror nu jeg har fundet ud af at det er lige omvendt )

Glam punk er meget i stil med Avril Lavigne og Pink. (Det er ihvertfald hvad jeg forbinder med det)