andre "direktør" koner?

Nupa-Sofia skriver:

Jeg tror ikke, at det er så simpelt, at ts bare uden videre kan lægge sit familieliv om. Det lyder som om, at hun er ret afhængig af sin mand. Hvis de skulle prioritere anderledes skulle han lægge sit arbejdsliv helt om, og det virker det ikke som om, han er interesseret i. Hvis jeg har forstået det rigtigt? Og det ville måske være et lidt voldsomt skridt helt at bryde med ham?

Men derudover er jeg meget enig, jeg synes også det lyder hårdt for en lille dreng altid at skulle være på farten og ikke nå at knytte sig til nogen. På mig virker det også uholdbart at føre det liv, når han starter i skole.

Til ts, jeg startede faktisk med at sidde og tænke "jeg vil også rejse og have en mand, der tjener mange penge", men endte med at få lidt ondt af dig, dit liv lyder hårdt og ensomt selv om det nok på overfladen vil virke attraktivt og misundelsesværdigt for flere. Jeg håber, at du kan tale med din mand og at i sammen kan spore jer ind på en livsstil, der passer mere til jer begge to. Det er trods alt ikke kun hans arbejde, der betyder noget. 

Du har fuldstændig ret - det er da ikke nemt.

Men når jeg sidder og læser kommentarer om, hvor synd det er for ts ikke, at vide hvad hun skal få tiden til, at gå med. Ja, så kommer jeg nu med min synspunkt.

Jeg synes ikke, at det er synd. Man har truffet et valg, at rejse rundt og bo 1-3 mdr. hver sted, det får en konsekvens.

Jeg synes til gengæld, at det er rigtig synd for drengen. Ja, han får en masse oplevelser og lærer om kulturere, regioner mv. Det kan godt være, at han har sin mor 100%, men på mig virker det ikke som om at ts er glad - og hvor fedt er det ikke, at have en glad mor.

Sådan et liv gad jeg godt og have ! Og dedikere mit liv til mine børn. Lige nu hænger arbejdet ud af halsen på mig og jeg er ved at brække mig. Heldigvis har jeg ferie i efterårs ferien. 

Fejl 

Hånden på hjertet - hvad havde du forventet.

Jeg har ikke ondt af dig. Du er voksen og har taget et valg. Jeg siger ikke, at du skal bryde med din mand, men jeg synes det er rigtig synd for dig, at din mand faktisk kun vil sig selv og sit liv. Han kigger ikke på sin kone og søn.

Din søn må have svært ved, at få nogen rigtig gode venner. Det får man ikke bare på 3 mdr og så bryder man op igen, og starter forfra. Der er da ikke noget bedre end, at se ens børn have nogen rigtig gode venner - de kan grine og græder med, og få en masse oplevelser med. Det får man bare ikke når man rejser rundt på den måde I gør.

Men du/I har truffet et valg og det må du leve med.

Heldigvis for din søn snart et stabilt liv, og det er rigtig dejligt for ham

Nu handler det jo på ingen måde om at du skal have ondt af mig. Så du må ha misforstået noget. 

Jeg er voksen ja - hvorfor finder du den tone nødvendig? 

Jeg har taget valget om at blive gift med en mand der har en karriere, en vidunderlig mand der kan give mig og min søn verden som legeplads. 

Nej min søn har det ikke svært, han er 5 år. Det er ikke nu du danner dine venskaber for livet, det er nu hvor viden bliver leget ind og ærligt der ikke noget bedre end at se sit barn i kæmpe smil på en bjergside klappe geder, med stolthed vise dig en Nepalsk ris blomst præcis som den i rejse bogen. At ens vidunder tydeligt kan bede om hjælp, har selvtillid og styr nok på tingene til at vide hvad man skal gøre hvis man bliver væk, at se ham lege med ord, matematik og stoltheden over at nu kunne hoppe i store bølger uden bade vinger. 

Modsat børn i Danmark der oftest går i vg, dp eller børnehave fra 8- 16 hver dag,  har jeg på første hånd oplevet hvert et nyt skridt, hvert nye ord og hver ny oplevelse og erfaring han har gjort sig. 

Dine børn for livs lange venskaber, stabilitet og hygge. 

Min søn får oplevelser for livet, erfaring fra den virkelig verden, nærvær og mest af alt selvtillid. For leden sagde han lige så klogt "mor, hele verden er mit hjem og min legeplads" 

Jeg elsker mit liv, men det betyder ikke det ikke er hårdt og ensomt engang i mellem, at det svært at leve som 3 menneske altid, men jeg ville ikke bytte for noget  

Og så skal du stoppe med at ligge ord og følelser ind der ikke er beskrevet. Vi flytter ikke hver 1-3 måned, som du kan læse er vi her til 1 februar, så det i sig selv er 6 måneder et sted. Og 3 lande på 1.5 år giver 6 måneder hvert sted som du også kan læse er der en del ture vi slet ikke tager med fordi jeg ikke er tryg ved de lande.. og  nej du har helt ret. Jeg er ikke mega super glad 24/7 det ville sgu da være mærkelig at være, jeg er ensom når min søn sover og jeg sidder alene om aftnen, tror jeg ikke ligefrem påvirker ham? 

Anonym skriver:

Mit liv minder om dit på nogle punkter. En mand der rejser meget og i perioder arbejder så meget at især danskere ikke forstår. Jeg har alene ansvaret for vores børn. I udlandet. Alt viger for jobbet. Tlf aldrig slukket. Vi har flere boliger og ingen helt fastlagt plan for hvor vi er hvornår. Det følger jobbet. Jeg har svært ved at finde rigtige veninder. Har en enkelt lokal veninde og en på sms fra dk.. jeg har svært ved rigtigt at komme ind på livet af folk her. I DK føler jeg mig dog ligeså fremmed. Det er lidt svært. Jeg vil dog slet slet ikke bytte mit liv for noget. Jeg synes også det giver mig muligheder jeg ellers ikke ville have. - og at have 100% tid med mine børn er vigtigere end alt andet for mig. Jeg er ikke ulykkelig på nogen måde, men savner da almindelige veninder:-)

Præcis! Der er næsten umuligt at forklare andre om det liv, et liv hvor job er centralt osv  

Jeg føler mig også meget fremmed i dk, i nogle af de lande vi har været i har det været nærmere fordi normerne er anderledes så der ikke så meget fordømmelse og man skal ikke forklare hele tiden  

Anonym skriver:

Altså planen er nu vi flytter til cali efter Italien og bliver der i minimum 3 år. Så længe gælder visa og så må manden farer verden rundt og vi bliver hvor vi er. Efter i de 3 år skal vi så se om vi er glade der (primært mig og vores søn) så bliver vi. Ellers må vi se på det. 

Det er selfølgelig et lys eller hvad man skal sige og jeg påtænker at involvere mig så meget så muligt i lokal miljøet men det er stadig 7 måneder ude i fremtiden. Og det bare tungt nu.. 

Hvad med at tage en uddannelse mens den lille bliver passet, så får du både venner og et rigt liv. Og så må i købe jer fra det skinnede hjem. Så er du også mere interessant, når forretningsverdenen, kommer på besøg 

Jeg arbejder i en global virksomhed i DK, og har mange kollegaer, der ligesom jer, rejser rundt og bosætter sig(kortvarigt) i forskellige lande. Den virksomhed jeg arbejder for, har vist nogen klubber m.m. som ægtefællerne kan tilslutte sig. I det hele taget, tror jeg, hvis du er opsøgende, vil du kunne finde en del "expats" fællesskaber i specielt de større byer. Det ville måske give dig lidt tid for dig selv, hvor du kunne udfolde dig? Tænker specielt, at i jeres 3-årig ophold, kunne I måske overveje en au-pair eller lign, som kunne tage jeres barn et par aftner. Også kunne du komme lidt ud med andre i samme situation?

Kommer kun til at tænke på en ting: husker du at blive sikret både i forhold til at få del i din mands pension mm. Og I forhold til hvis I skulle gå fra hinanden?

Ellers tænker jeg, at det bliver godt for dig at få fast base til maj.

Kildebakken skriver:

Hvad med at tage en uddannelse mens den lille bliver passet, så får du både venner og et rigt liv. Og så må i købe jer fra det skinnede hjem. Så er du også mere interessant, når forretningsverdenen, kommer på besøg 

Jeg regner med at se i den  retning når vi er i Californien så det er da er lys eller hvad man nu skal sige 

nielsen80 skriver:

Jeg arbejder i en global virksomhed i DK, og har mange kollegaer, der ligesom jer, rejser rundt og bosætter sig(kortvarigt) i forskellige lande. Den virksomhed jeg arbejder for, har vist nogen klubber m.m. som ægtefællerne kan tilslutte sig. I det hele taget, tror jeg, hvis du er opsøgende, vil du kunne finde en del "expats" fællesskaber i specielt de større byer. Det ville måske give dig lidt tid for dig selv, hvor du kunne udfolde dig? Tænker specielt, at i jeres 3-årig ophold, kunne I måske overveje en au-pair eller lign, som kunne tage jeres barn et par aftner. Også kunne du komme lidt ud med andre i samme situation?

Jeg har virkelig prøvet finde den slags, men åbenbart gemmer os koner os lidt for hinanden 

Jeg regner stærkt med at tage noget spansk og sådan mens vi bor i cali jeg havde nok også tænkt på en banepige, bare en gang om måneden så kan jeg komme ud. Har tidligere været meget glad for "meet up aps"