Nærrige mennesker

Jeg har et par nærrige mennesker i min omgangskreds. Det er jeg både rigtig ærgerlig over i forhold til selve princippet, og fordi det er nogle ret dyre bekendtskaber og min pengepung er ikke særlig stor og endda mindre end deres. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det, men kan mærke at jeg begynder at nå topmålet for, hvor meget jeg efterhånden gider at fortsætte på denne måde. Jeg er frygtelig konfliktsky og er ikke kommet nogen vegne med hverken at være meget givende og gavmild, og heller ikke med at bede pænt om at vi kan dele regningen osv. Det er mennesker, jeg gerne vil beholde i mit liv, fordi vi har meget godt sammen

Hvad gør I andre?

Tja. Hvis I er ude at spise sammen på restaurant kan du vel bare sige til tjeneren når du bestiller (gerne som den første), at I betaler hver for sig. Så er der ligesom ikke mere i dét. Så må dine flinke bekendteskaber enten betale for deres egen del og bestille efter deres egen pengepung, eller lave en scene og storme ud af restauranten i vrede fordi det kan da ikke være rimeligt at andre ikke vil betale for dem hele tiden og så videre.

asphodel skriver:

Tja. Hvis I er ude at spise sammen på restaurant kan du vel bare sige til tjeneren når du bestiller (gerne som den første), at I betaler hver for sig. Så er der ligesom ikke mere i dét. Så må dine flinke bekendteskaber enten betale for deres egen del og bestille efter deres egen pengepung, eller lave en scene og storme ud af restauranten i vrede fordi det kan da ikke være rimeligt at andre ikke vil betale for dem hele tiden og så videre.

Det er i alle mulige situationer, men ikke på restaurant faktisk, fordi der gør jeg nøjagtig som du beskriver 

Tja. Hvis I er ude at spise sammen på restaurant kan du vel bare sige til tjeneren når du bestiller (gerne som den første), at I betaler hver for sig. Så er der ligesom ikke mere i dét. Så må dine flinke bekendteskaber enten betale for deres egen del og bestille efter deres egen pengepung, eller lave en scene og storme ud af restauranten i vrede fordi det kan da ikke være rimeligt at andre ikke vil betale for dem hele tiden og så videre.

Fuldstændig enig, nogle må hjælpes lidt, og ville til hver en tid bare sig vi betaler hver for sig.

Jeg ville også helt enkelt stoppe med at betale for dem. Betal dine egne ting og lad dem om deres. Fordi man er venner har man ikke fællesøkolomi

det er svært at komme med mere konkrete råd når du ikke kommer med nogle eksempler på deres nærighed.

Thea14 skriver:

Jeg ville også helt enkelt stoppe med at betale for dem. Betal dine egne ting og lad dem om deres. Fordi man er venner har man ikke fællesøkolomi

det er svært at komme med mere konkrete råd når du ikke kommer med nogle eksempler på deres nærighed.

Det er svært at komme med konkrete råd til mig, fordi jeg ikke kommer med eksempler og det efterspørger jeg heller ikke af samme grund   Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan andre håndterer nærighed. Jeg synes det er svært at undgå og måske også lidt trist, hvis der på ingen måder kan blandes penge ind i et venskab. Men måske er det den eneste læsning og det må jeg jo nok bare acceptere er vilkårene

Anonym skriver:

Det er svært at komme med konkrete råd til mig, fordi jeg ikke kommer med eksempler og det efterspørger jeg heller ikke af samme grund   Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan andre håndterer nærighed. Jeg synes det er svært at undgå og måske også lidt trist, hvis der på ingen måder kan blandes penge ind i et venskab. Men måske er det den eneste læsning og det må jeg jo nok bare acceptere er vilkårene

Hvis vi har venner til mad en lørdag, så aftaler vi simpelhen hvad hver især tager med.. på den mødes splitter men regningen....

vi har nogle venner som vi ser rigtig tit og altid her, da de bor meget småt og når vi alle har børn, så er vi 10... så snakker vi om hvad vi skal spise og så deler vi op.... er det en ide? På den måde kan man beholde et godt venskab og dele udgifter og ingen bliver ruineret....

Hvis det er i forhold til gaver, så ville jeg aftale beløbstørrelse :)

Gør jeg med en veninde, ikke fordi hun eller jeg er nærig men fordi så har man forventningsafstemt inden en eventule konflikt kunne komme...

Hvis det er sådan noget med hvem betaler for mad, eller transport til og fra et sted så ja igen aftal det på forhånd...

jeg kender desværre ingen nærrige mennesker så det er svært...

Men kender til konflikter over penge venner i mellem og det er virkelig ødelæggende i længden..

Mathias Villads skriver:

Hvis vi har venner til mad en lørdag, så aftaler vi simpelhen hvad hver især tager med.. på den mødes splitter men regningen....

vi har nogle venner som vi ser rigtig tit og altid her, da de bor meget småt og når vi alle har børn, så er vi 10... så snakker vi om hvad vi skal spise og så deler vi op.... er det en ide? På den måde kan man beholde et godt venskab og dele udgifter og ingen bliver ruineret....

Det lyder rigtig dejligt og meget rimeligt.  Det er sikkert mig, der er noget galt med, men ville virkelig føle det forkert at bede nogen om at tage mad med. Jeg vil alligevel gøre forsøget og så må vi se, hvordan det går 

Tak for godt svar

Wampires skriver:

Hvis det er i forhold til gaver, så ville jeg aftale beløbstørrelse :)

Gør jeg med en veninde, ikke fordi hun eller jeg er nærig men fordi så har man forventningsafstemt inden en eventule konflikt kunne komme...

Hvis det er sådan noget med hvem betaler for mad, eller transport til og fra et sted så ja igen aftal det på forhånd...

jeg kender desværre ingen nærrige mennesker så det er svært...

Men kender til konflikter over penge venner i mellem og det er virkelig ødelæggende i længden..

Det er en god måde at gøre det på  Jeg er elendig til at tale om penge, fordi jeg er bange for at fremstå pengefikseret. Det er nok i virkeligheden det, der er problemet i det her