Anonym skriver:
For det første er dette en svær tråd at skrive, så negative og dømmende kommentar frabedes 
Vi er et par med et barn, og jeg har altid drømte om, at ha en store familie 
problemet er bare det jeg ikke havde forstillet mig hvor lidt jeg ser mit eget barn
og hvor meget arbejde fylder osv.
Min arbejde er meget drænende, og jeg er smadret da jeg kommer hjem, jeg har ikke overskud tilbage til vores barn på 3 år,


At rumme vores barn der er i en krævende fase, og lave aftensmad, og lægge hende i seng selvom jeg kun har haft 2-3 timer sammen med hende, hvor største dele er gået med hjemtransport, mad osv.
4 ud af 7 dage om ugen sidder jeg som på nåle, på at vores EGET barn falder i søvn, så jeg kan trække vejret i 1 time alene før jeg går i seng, og hvor er det bare frygteligt!!! 







mit barn har et forældre der glæder sig til hun falder i søvn, fordi hende mor ikke har overkud
Jeg går i seng kl. 20 - 21, og er smadret hver morgen 



manden snakker om baby nr 2, hvor jeg har det bare sådan vi er ikke en skid sammen med barn nr 1, og så skal vi oveni ha 1 mere at dele vores opmærksomhed 
nej, hvor jeg hader det er sådan



det at konstant at være træt lige meget hvad klokken er, og lige meget hvilken dag på ugen det er.
- jeg var hjemmegående i 6 måneder oveni i min barsel, og det var fantastisk, men nu kan vi ikke det mere, det er fuldstændig udelukket, da vi nu sidder i hus.
- arbejder 34 timer om ugen
Andre der kæmper som mig at få hverdagen at fungere? 
Vi har 2 børn, de bliver afleveret af min kæreste kl. 06.15, så tager han på arbejde, jeg er i skolepraktik fra 08.00-15.30, men har 1,5-2 timers transport frem og tilbage, pt er jeg i praktik ved en virksomhed fra 06.50-14.53 og med transport på 40 min frem og tilbage.
Når jeg er i skolepraktikken kan vi end ikke nå at hente vores egne børn, så det har vi bedsteforældre til.