Svært at få hverdagen at hænge sammen

Jeg har selv brug for 2-3 timers voksentid om aftenen til at koble af, så mit overskud ville være ikke-eksisterende, hvis jeg gik i seng kl 20-21. Står du utroligt tidligt op eller skal du arbejde lidt med dit søvnbehov? Du kunne måske træne dig til 'kun' at have brug for 7.5 timer pr. nat. Det ville give dig mere fritid og mere overskud, tror jeg.

Anonym skriver:

For det første er dette en svær tråd at skrive, så negative og dømmende kommentar frabedes 

 

Vi er et par med et barn, og jeg har altid drømte om, at ha en store familie 

problemet er bare det jeg ikke havde forstillet mig hvor lidt jeg ser mit eget barn  og hvor meget arbejde fylder osv. 

 

Min arbejde er meget drænende, og jeg er smadret da jeg kommer hjem, jeg har ikke overskud tilbage til vores barn på 3 år,

At rumme vores barn der er i en krævende fase, og lave aftensmad, og lægge hende i seng selvom jeg kun har haft 2-3 timer sammen med hende, hvor største dele er gået med hjemtransport, mad osv.

4 ud af 7 dage om ugen sidder jeg som på nåle, på at vores EGET barn falder i søvn, så jeg kan trække vejret i 1 time alene før jeg går i seng, og hvor er det bare frygteligt!!!  mit barn har et forældre der glæder sig til hun falder i søvn, fordi hende mor ikke har overkud

Jeg går i seng kl. 20 - 21, og er smadret hver morgen 

manden snakker om baby nr 2, hvor jeg har det bare sådan vi er ikke en skid sammen med barn nr 1, og så skal vi oveni ha 1 mere at dele vores opmærksomhed 

 

nej, hvor jeg hader det er sådan det at konstant at være træt lige meget hvad klokken er, og  lige meget hvilken dag på ugen det er. 

 

- jeg var hjemmegående i 6 måneder oveni i min barsel, og det var fantastisk, men nu kan vi ikke det mere, det er fuldstændig udelukket, da vi nu sidder i hus. 

- arbejder 34 timer om ugen 

Andre der kæmper som mig at få hverdagen at fungere? 

Har du overvejet et andet arbejde?

Måske skal i se på opgave fordelingen hjemme. Hvis manden føler der er overskud til endnu en, så har han måske overskud til at aflaste dig lidt.

måske han kunne putte de fleste aftner eller om ikke andet, så tage nogle huslige opgaver mens du putter. Tag rugbrødsmadder til aftensmad eller pasta med kødsovs flere dage i streg.

måske skal du have en fri aften/ eftermiddag hvor du kan lade lidt op.

måske skal du se om du kan finde et andet job, hvis det dræner dig så meget.

og så skal du vide at alle har sådanne perioder.

Anonym skriver:

For det første er dette en svær tråd at skrive, så negative og dømmende kommentar frabedes 

 

Vi er et par med et barn, og jeg har altid drømte om, at ha en store familie 

problemet er bare det jeg ikke havde forstillet mig hvor lidt jeg ser mit eget barn  og hvor meget arbejde fylder osv. 

 

Min arbejde er meget drænende, og jeg er smadret da jeg kommer hjem, jeg har ikke overskud tilbage til vores barn på 3 år,

At rumme vores barn der er i en krævende fase, og lave aftensmad, og lægge hende i seng selvom jeg kun har haft 2-3 timer sammen med hende, hvor største dele er gået med hjemtransport, mad osv.

4 ud af 7 dage om ugen sidder jeg som på nåle, på at vores EGET barn falder i søvn, så jeg kan trække vejret i 1 time alene før jeg går i seng, og hvor er det bare frygteligt!!!  mit barn har et forældre der glæder sig til hun falder i søvn, fordi hende mor ikke har overkud

Jeg går i seng kl. 20 - 21, og er smadret hver morgen 

manden snakker om baby nr 2, hvor jeg har det bare sådan vi er ikke en skid sammen med barn nr 1, og så skal vi oveni ha 1 mere at dele vores opmærksomhed 

 

nej, hvor jeg hader det er sådan det at konstant at være træt lige meget hvad klokken er, og  lige meget hvilken dag på ugen det er. 

 

- jeg var hjemmegående i 6 måneder oveni i min barsel, og det var fantastisk, men nu kan vi ikke det mere, det er fuldstændig udelukket, da vi nu sidder i hus. 

- arbejder 34 timer om ugen 

Andre der kæmper som mig at få hverdagen at fungere? 

Kender det alt for godt. 

Et fif vi bruger er at søndag er vores helligdag. Vi bruger søndag på at købe ind og forberede aftensmad til hele ugen. Alt hvad kan laves på forhånd laver vi og fryser ned. 

På den måde får vi en hygge dag med børn i køkkenet og aftensmaden er meget hurtigere at lave i løbet af ugen. 

Åh altså - jeg tror vi allesammen kan nikke genkendende til den slags emner i hverdagen ..... alle, tror jeg, på et eller andet tidspunkt i deres lov glæder sig til at få lidt ro om aftenen!! 

Når det så er sagt; er der slet intet tidspunkt på dagen eller ugen hvor du føler du er glad og kan nyde lidt tid med din datter?? Mulighed for at gå en lille smule ned i tid på job? 

Jeg sender dig en kæmpe krammer 

hilsen mor til 2 og lettere hormon forstyrret gravid med nr. 3 som ikke helt var en del af vores plan  

men prøver at se de gode ting 

Kildebakken skriver:

Har du overvejet et andet arbejde?

Ja, jeg kigger på det, men det er ikke noget der kan ske lige nu

Anonym skriver:

Ja, jeg kigger på det, men det er ikke noget der kan ske lige nu

Jeg håber ikke du læser mit indlæg negativt - det er ment som et kærligt skub. Men et gammelt kinesisk ordsprog siger noget Ala "hvis du ikke ændrer retning ender du der hvor du er på vej hen" og du trives ikke hvilket jeg 100 pct forstår men du vil/kan heller ikke ændre noget fx hus job mv. Så er det svært at ændre dagligdag. 

Prioriter hvad der er vigtigst for jer fx familie tid og tænk kreativt over muligheder. Sælg fx huset det burde være muligt i disse tider og bo billigere ellwr find et nyt job med de ulemper det giver eller hvad det nu er. 

Vi valgte selv den hektiske dagligdag fra og solgte hus og flyttede til udlandet. Det har haft mange ofre og i behøver ikke være lige så drastiske men alt kræver ofre hvis man vil have noget nyt. Det handler mest om at turde 

i øvrigt vil jeg sige 1 barn er piece of cake sammenlignet med 2 så vent Til du har mere overskud. 

Jeg ved jo ikke, om du kan bruge det til noget, men det jeg gjorde, da det stod på som værst, var at jeg startede dagen lidt tidligere. Jeg stod op lidt før, end jeg var nødt til. Så fik jeg gjort lidt, før børnene vågnene, og når de stod op, havde vi god tid til at hygge os sammen, før vi skulle ud af døren. Det gav mig mere overskud og mindre dårlig samvittighed at vide, at vi havde haft en god start på dagen sammen. Da blev det ikke så ilde, at vi alle var trætte og lidt stressede om ettermiddagen.  

Jeg kan trøste dig lidt med at selv som hjemmegående kan man glæde sig til børnene har sengetid. Vi har 4 børn og selvom vi har prioritetet at jeg går hjemme så er der stadig en hverdag med alverdens gøremål som gør man hele tiden føler man er bagud. Livet med børn er hektisk også selvom man ik ville undvære det for noget i verden. Men ja kan sagtens forstå dig og syns også det er hårdt med børn og arbejde og at ha overskud efter lange dage med transporttid og praktiske gøremål i hjemmet inkluderet. Og ja to børn er jo endnu mere arbejde så det bør du jo nok fremlægge for din mand så han forstår dine forbehold. Men ja hverdagen skal sættes maks i system for at man ka holde til det. Håber på det bedste for jer fremover men har ikke en masse gode råd for opgav selv at være i arbejde pga en hektisk hverdag med konstant dårlig samvittighed. Men må også konstatere at selv som hjemmegående kan man føle man mangler overskud selvom man tænker man har tid nok til det hele.

Det kunne have været mig der skrev det her oplæg for et par måneder siden. Det første jeg tænkte på, når jeg vågnede om morgenen var, hvornår jeg kunne få lov til at sove igen. Jeg havde intet overskue til mand og børn (jeg har to og den yngste er 3) og jeg var trist og træt. Jeg havde en mindre depression, og da jeg endelig fandt ud af det og fik sagt det højt, så var det som om det vendte. Min kæreste tog mere over på nogle opgaver - gav mig "fri" til at gå i seng kl 18, hvis det var det jeg havde behov for. Hans mor kom og hjalp en del med børnene, så jeg kunne slappe af og komme mig lige så stille. Jeg begyndte at gå ture alene, komme lidt ud af huset og priotere mig selv. Det har hjulpet så meget at komme ned i tempo og sige fra til nogle ting og få ro. 

Jeg håber, I kan ændre på nogle "små" ting i hverdagen, evt dele dagene lidt op, så du får nogle dage, hvor du bare ikke skal have ansvaret for barn, hus og mad - eller pligter overhovedet. Så tror jeg dit overskue igen vil komme. Ellers tal med din læge. Det kan være han/hun har en god løsning, som du ikke selv har tænkt på.

Knus herfra.