Overreagerer jeg?

Du overreagerer...

I mit hushold går man ud sammen og får evt. passet børnene.

Man kan da sagtens gå ud alene hvis det er arbejdsrelateret, det er meget almindeligt, men ellers finder jeg det lidt underligt når man har valgt familielivet til !

Hvis du ligefrem har brug for at lave aftaler af den kaliber, så under jeg mig over hvad grunden er i første omgang ?

Er det gæster fra din side af familien, så kunne der jo være nogle af dem som din partner ikke klikker sammen med og vil muligvis ikke sige det direkte.

Jeg plejer gerne at begrænse familie besøg/fødselsdage o.l. til den nærmeste del af familien ellers bliver det hurtigt til en masse udeaftner i weekenderne.

 

Jeg kunne nærmest ikke være mere uenig. Når man er syltet ind i familieliv skal man da netop ud og lave ting for sig selv en gang imellem, også ting der ikke er arbejdsrelateret.

Det er det som skal medvirkende til at man ikke render fuldstændig død i den daglige trummerum. Jeg tror på man holder længere som par, hvis man ikke insisterer på at sidde lårene af hinanden.

Abracadabra skriver:

Hvor dejligt! For jer...

Hjemme hos os bliver jeg vildt presset, når min hjemmegående svigermor kommer og stirrer anklagende på den manglende oprydning og straks begynder at stryge min STAKKELS mands skjorter, for det er SYND for ham, at han har en så ukærlig kone, der ikke vil stryge... 

Generelt er jeg lidt mere aktiv i forhold til at gøre klar til gæster - men hvis min svigerfamilie kommer, må min mand komme mere ind i kampen. Det samme hvis han skal holde mandeaften. Hvis jeg skal have veninderne på besøg, er det sgu da også mig, der svinger støvekluden.

Kommer min søster er det også mig, der bliver mest stresset, for hun er endnu mere fordømmende end min svigermor.

Havde min mand inviteret sin Mama til kl 9, var det edderbankemig ikke MIG, der skulle stå op kl 7 - PÅ EN SØNDAG!!

Ej stryger du ikke din mands tøj. Du har da heller ikke særligt travlt med dit job 

og rolig jeg spurgte bare herhjemme er vi ret ligeglad om hvem der inviterer til hvad, fordi vi har forskellige behov. F.eks kan jeg snildt leve i et syndigt rod bare der er rent hvor min mand er lige omvendt. Så han rydder op og jeg gør rent. 

Jeg undrede mig bare, da hos os er venner og familie begges men kan sagtens se det fra dit synspunkt 

Jeg havde sparket ham ud af sengen og bedt ham hjælpe til, og så ville det for mig være ligegyldig hvornår han kom i seng. Jeg laver ikke kom-hjem-tidspunkts aftaler med min kæreste fordi dem overholder han ikke alligevel, men han ved at har vi en aftale dagen efter bliver ham sparket ud af sengen alligevel, så han kommer som regel hjem i god tid. jeg kan sagtens forstå du er vred! 

Jeg er nødt til at vide om jeg overreagerer eller om jeg egentlig gør ret i at være lidt vred...

Hvordan ville du ha det med at din partner tog ud om aftenen velvidende at I fik gæster næste formiddag klokken 9 - du prøver at aftale et tidspunkt vedkommende skal komme hjem for også at være klar til at modtage gæster samt stå op sammen med dig og jeres fælles barn. Partneren tøver lidt og siger både vedkommende vil prøve at komme hjem til tiden og ja til jeres aftale. Din partner kommer ikke til den aftalte tid, du er nødt til at stå alene med barn og klargøring af hjemmet til når der kommer gæster fordi din partner er kommet så sent hjem at det kun er blevet til 5 timers søvn. 

Jeg føler mig røvrendt, jeg er vred og jeg gider ikke den opførsel. Jeg syntes det var en meget simpel aftale og jeg er fuldstændig uforstående overfor at min partner ikke kan overholde en enkel aftale... Overreagerer jeg? 

Jeg skal lige understrege at jeg holder meget på at en aftale er en aftale, det har jeg altid gjort og vil jeg altid gøre - kan bare ikke finde ud af om jeg overreagerer ved at være sur på min partner i den her situation...

Jeg stod i en lidt lignende situation. 

Jeg er lige gået i gang med kørekort, og min onkel ejer et stort område med sø, skov og masser af grusveje, så skulle ud og køre med min far og lillesøster (som jeg tager kørekort sammen med). Min kæreste valgte så at tage i byen aftenen før, da hans kammerat blev 29, sagde han skulle komme hjem i god tid, da han jo skulle være alene med børnene fra kl. 09.00. Det gjorde han ikke, og det var bare sur røv for ham, for han blev vækket så han kunne overtage børnene da jeg tog afsted. 

Han vidste det, ligesom din, og så er det ærligtalt deres eget problem. 

Vi havde dog ikke en aftale om et tidspunkt, jeg er ligeglad for jeg sover alligevel. Vores aftale var bare at han skulle sørge for at han fik søvn nok, så han ikke faldt i søvn mens han var alene med dem.

IenFart skriver:

Jeg kunne nærmest ikke være mere uenig. Når man er syltet ind i familieliv skal man da netop ud og lave ting for sig selv en gang imellem, også ting der ikke er arbejdsrelateret.

Det er det som skal medvirkende til at man ikke render fuldstændig død i den daglige trummerum. Jeg tror på man holder længere som par, hvis man ikke insisterer på at sidde lårene af hinanden.

Jeg har intet problem med at du er uenig, fordi alt er relativt.

Jeg ved at mine idealer lyder firkantet, men det er de ikke i den virkelige verden, kun på papiret. Jeg er meget fleksibel og rummelig.

Hvis ens partner har en hobby udenfor hjemmet er det på ingen måde noget underligt eller forkert i det.

Der hvor det bliver tvivlsomt er når man nærmest flygter ud på en druktur med "vennerne" og kommer hjem sent for at sove hele næste dag væk. Eller på lignende måde søger væk fra det man har valgt til.

Der finders lige så mange måder at være familie på som der findes mennesker.

Kurt_H skriver:

Jeg har intet problem med at du er uenig, fordi alt er relativt.

Jeg ved at mine idealer lyder firkantet, men det er de ikke i den virkelige verden, kun på papiret. Jeg er meget fleksibel og rummelig.

Hvis ens partner har en hobby udenfor hjemmet er det på ingen måde noget underligt eller forkert i det.

Der hvor det bliver tvivlsomt er når man nærmest flygter ud på en druktur med "vennerne" og kommer hjem sent for at sove hele næste dag væk. Eller på lignende måde søger væk fra det man har valgt til.

Der finders lige så mange måder at være familie på som der findes mennesker.

 

Kan regne ud at vi herhjemme er voldsom tvilvsomme. 

Jeg indrømmer blankt jeg indimellem flygter med 180 kilometer i timen ud af døren når der går lidt for meget leverpostej og trodsalder i den og ter mig dumt, jeg indrommer også gerne jeg er så fesen at jeg aftaler med manden at han smider barnet af ved mormor dagen efter eller de selv arrangere en ud af huset dag (med min kraftige opfordring) mens jeg damper tequila af og spiser ting med kalorie indtag jeg ikke vil stå ved og manden gør sgu det samme indimellem og får der ikke skal være løgn drikker vi os også rigtig dumme sammen engang imellem og sover hele dagen efter