Bananaalice skriver:
Har kun dårlige erfaringer med den slags.. Uanset hvor "han er et voksent menneske, han mås elv bestemme" man prøver at virke, så kender man sine lus...
Min eks skulle i "loge" dagen før jeg skulle holde min fødselsdag for mine nærmeste og hans familie kom også. Vi skulle tidligt op og bage 3 slags kager. Vi havde ikke en aftale, for det kunne man ikke lave med ham han var "jaja nu må vi se" agtig.. Jeg sagde til ham hele ugen op til at det ville virkelig betyde ALT for mig hvis han prioriterede at være hjemme før midnat. "Jae det må vi jo se på, det ved jeg jo ikke før dagen". Jeg håbede..
Kl. 23:30 skrev jeg så til ham "Jeg glæder mig til du kommer hjem og putter om lidt 
" for ligesom pænt at minde ham om hvad jeg havde sagt. Intet svar. Jeg ringede, kimede ham ned, og skrev SMS'er til kl. 1. Kl. halv 4 kom han snotstiv hjem, og jeg sov altså dårligt uden ham. Jeg var så skuffet alt jeg helt ærligt var tudende og sur, så jeg skældte ham ud. Han blev ved med at sige at vi da nok skulle få bagt de kager og nok få dækket bord, slap dog af-agtig, og jeg var sgu ligeglad, det var princippet i han ikke havde prioriteret mig og min fødselsdag eller hvad der betød noget for mig.
Jeg var virkelig træt af ham, og vi blev mere og mere råbende, og bum.... Så fik jeg en lussing.... Kæft det var svært at holde attituden god og stemningen rar da familie så kom, han fik sagt undskyld og græd da han blev ædru og det var derfor jeg tiglav ham gang for gang, fordi han var SÅ brødbetynget og han hadede sig selv efter det, hvordan kan man forlade nogen der bare græder og siger han godt ved han ikke fortjener nogen.
Anyhow, fik forladt ham en dag, fordi følelserne bare var slidt op af mange årsager.
Nå, det var en skræmme historie. Du kender din kæreste, og jeg synes helt ærligt det jeg havde gjort bare lidt rigtigt var at sige "det vil betyde meget for mig, hvis...." uden at pådutte. Og så netop bare fortælle sine følelser. Der er 50 weekender på et år, det kunne være rart hvis han brugte nogen af de andre weekender på at være længe ude, end liiige denne dag hvor I skal tidligt op. Jeg håber han angre med tiden For det er at skide på fællesskabet.
Vi er jo alle forskellige - og jeg er sikker på du og din kæreste har haft udfordringer, og ikke mindst det han slog vil jeg slet ikke tale ned tværtimod.
Men når det er sagt, så er det vel ikke at skide på fællesskabet, at man har en anden tilgang til fødselsdage og familiekomsammen? Det er måske at skide på dig og på dine behov, men ikke fællesskabet, for fællesskabet kan jo også være at det når vi nok, vi behøver slet ikke hjemmegjorte kager, vi køber hos bageren osv.
Jeg er selv en af de typer; det går jo nok, vi når det nok og det vi ikke når det køber vi os fra. Får vi ikke lavet lagkage, jamen så har bageren en, får vi ikke bagt boller så ditto. Og bordet, vi sætter da bare tallerkner og kopper på så skal vi nok få det hyggeligt. Jeg ville da selvsagt hvis jeghavde en kæreste, hvor forskellige hjemmegjorte kager, nybagte boller og pænt dækket, var et must, støtte forstået på den måde at jeg ville overlade det til ham og så gøre de andre ting. Men jeg skulle da lige lære det. Vi er så heldigvis meget ens her hjemme, og det sjove er vi for det meste når det hele og griner samtidig med.
