Svigerindes gravitet gør mig trist..

Anonym skriver:

Hej alle. 
Jeg står i den situation, at jeg desværre ikke kan styre mine følelser - og jeg skammer mig!! 
Jeg er gravid og har termin sidst i septemper. Det er virkelig et ønske barn, som blev undfanget i første forsøg, og vi glæder os utrolig meget. MEN min kære bror har lige offentliggjort at de også venter sig en lille en, og jeg er super glad på deres vegne og det hele, men alligevel er jeg super ked af, at de venter sig nu. 

De har i løbet af min gravitet været meget negative omkring den - jævnligt fortalt mig hvor grim en "mor-krop" osv jeg får, når jeg har født. Hver gang vi så hinanden, har de skulle finde noget negativt ved min gravitet. MEN lige siden vi fortalte at vi ventede os, har de også forsøgt at blive gravide - eller rettere, min svigerinde har presset min bror ud i det.
Hun har været super bitter på mig, fordi det har taget dem så lang tid, og vi nærmest blev med det samme.

De har i lang tid "efterabet" os - købt præcis samme bil, købt præcis samme møbler, osv osv. Det er faktisk så tydeligt for andre også, at da de offentliggjorde deres gravitet for familien, sagde vores farfar "At det vidste han da godt, for B kunne da ikke gøre noget, uden han også skulle ha det. Så det er da ingen overraskelse".
Vi venter os en pige, og da de endnu ikke har været til kønsscanning, vides det ikke hvad de venter - MEN alligevel kalder de deres baby for hende/hun...

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg føler som jeg gør over deres gravitet, og jeg skammer mig virkelig over at jeg har det øv med det.
Det skal lige siges, at jeg altså ikke viser dem, hvordan jeg har det, men bakker dem op og viser glæde.

Havde de ventet noget tid - måske til jeg havde født - er jeg sikker på, at det ikke ville gå mig ligeså meget på..
Så kan det måske have noget at gøre med, at jeg bare ønsker at have denne oplevelse "selv"?

Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok er en jalousi ting, og at vores børn (om deres er en dreng eller en pige) nok skal få ekstrem meget glæde af hinanden, men det ærgrer mig så meget, at jeg ikke kan have bare den her ting for mig selv..

Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler mig så forkert og så lille, fordi jeg har det sådan, så kunne være rart at hører, om andre har haft det ligesådan.

Alle følelser er tilladte.

Det lyder til, du ikke reagerer på dine følelser som sådan, og du godt er klar over, at det ikke vil være optimalt. 

Jeg tænker, at deres negative kommentarer om din graviditet simpelthen har været pga. jalousi fra deres side af, og det har været svært for dem at håndtere, at du blev gravid. Måske har de prøvet længere end du tror? Men det gør ikke deres kommentarer i orden!

Jeg havde det faktisk også sådan lidt mht. min svigerinde. Det var dog kun lige da jeg fik det at vide. Jeg synes, det var skide irriterende. 

Prøv at fokusere på noget andet end at de "efteraber" jer. Selvom det er nemmere sagt end gjort. Hvis de vitterligt gør det, så tag det som et kompliment. Så må det være fordi de godt kan lide de ting i gør osv.

Snart har du din lille guldklump i din favn, og så er dit fokus jo automatisk et andet sted 

Soonmom skriver:

Jeg har ingen fordomme omkring enebørn, men ved det fordi jeg selv er enebarn, enten vil man have al opmærksomhed eller også vil man helst slet ikke have noget  

Så fordi du har det sådan som enebørn, så er det simpelthen gældende for alle enebørn? I dine øjne er der simpelthen ikke plads til nuancer?

Anonymor skriver:

Så fordi du har det sådan som enebørn, så er det simpelthen gældende for alle enebørn? I dine øjne er der simpelthen ikke plads til nuancer?

Min erfaring er både faglig og personlig. Jeg siger ikke det er sårdan, men i de fleste tilfælde er det enten eller.

Jeg har ingen fordomme omkring enebørn, men ved det fordi jeg selv er enebarn, enten vil man have al opmærksomhed eller også vil man helst slet ikke have noget  

Jeg selv er enebarn, min hustru er og jeg kender flere enebørn. Så min personlige erfaring siger mig at din kommentar i alle tilfælde er noget ævl. 

Soonmom skriver:

Hvis jeg ville skjule mig bag anonym knappen, havde jeg nok gjort det fra starten, ved ikke hvorfor den skrev som anonym, det var ikke noget jeg bad om, står ved mine meninger og holdninger og har ingen grund til at bruge anonym knappen, hvilket andre åbentbart føler de har  

Undrede mig skam også bare. Ved nemlig godt du plejer at stå ved dine meninger og holdninger. Så var underligt du pludselig røg på anonym når det første ikke var

Synes absulut ikke jeg er grov. 

At man tror andre vælger at få børn fordi man selv får opmærksomhed fordi man venter sig, er da total hul i hovedet 

Jeg er ked af at fortælle dig, at det er det ikke. Jeg kender faktisk en pige, som kun blev gravid, fordi bedste veninden ventede sig, og hun ville have alt det den første veninde havde, så det er altså ikke hul i hovedet. Det kan godt være, du ikke er sådan, men det betyder bestemt ikke, at alle andre ikke er sådan. 

Soonmom skriver:

Ej Come on, der er sku ingen der bliver gravid, blot fordi en anden bliver det, så har du godt nok høje tanker om dig selv. 

- er du enebarn? - siden du ikke vil dele opmærksomhed?

Tænk på at dit barn får en jævnaldrende at lege med og de får glæde af hinanden. Og så lær at være glad på andres vejne, det andet er simplethen for småligt 

Det er lidt sørgeligt, men jo, der findes mennesker der bare får børn, fordi andre gør.

Min faster og hendes mand gik igang med at lave barn da mine forældre annoncerede at de ventede min storebror. Min faster fortalte nemlig selv, at de originalt havde planlagt at vente et par år endnu (de var helt nygifte dengang), men at når hendes LILLEbror nu var klar til børn, så var hun bestemt også.

Jeg kender også en ung pige der fik sit første barn i en alder af 16 år, fordi hendes (meget ældre) storesøster lige var blevet gravid. HUn snød endda sin kæreste til det, ved at undlade at tage hendes p-piller.

Og da jeg her ved anden graviditet valgte at annoncere det meget tidligt fordi jeg døjede så forfærdeligt med kvalme og ikke orkede at prøve at forklare mig ud af det, var der ikke mindre end fire af mine veninder der blev inspireret og valgte at gå igeng med PB selv med kommentarer om hvor skønt det ville blive at vores børn var tætte i alder så de kunne lege sammen. Så selvom det ikke som sådan var at efterligne, så blev de jo stadig gravide fordi jeg var det.

Dette var på ingen måde ment som et angreb eller lignende, men blot en slags forklaring, om man vil.

Forstår egentligt godt hvordan du har det! 

Jeg har på en måde samme situration som dig, dog er jeg ikke gravid endnu, og skal have hjælp nu til at blive det:-) 

Men min kæreste og jeg har prøvet at få et barn i 3 år, han har en lillesøster som gør alt for at vise hun er bedre end alle andre i hans familie.. Da vi fortalte familien at vi var gået i gang med projekt baby, gik der ikke andet end 2 måneder, så var hun gravid, med ikke en fast kæreste ( kun en hun så igang imellem) og hun var kun 19! Hver gang vi er ved hans forældre, så skal hun altid spørge, skal i ikke snart have et barn, velvidene at vi desværre har problemer med dette.. hun fandt så en ny kæreste, og de har været sammen i godt 2 år nu.. Min kæreste og jeg holder efterhånden alt lidt for os selv netop fordi hun altid skal overgå os.. min kæreste havde opsparet i mange år til en flot ny bil, og var overlykkelig da han endelig fik den købt, men han ville næsten ikke kører ned i den til hans forældre, i frygt de at så ville søsteren overgå ham, og hvad gør hun efter hun har set hans nye bil, 1 uge efter optager hun et lån i banken og køber en sprit ny bil.. min kæret og jeg finder os et virkelig lækkert hus, igen 1 måneder efter vores nyhed om huset, flytter hende og hendes kæreste i et splinter nyt hus ( for hans penge) selvom vi prøver ikke at lade os provokere af det, så ligger det altid i bagtankerne, og jeg har sådan på fornemmelsen (selvom hun siger hun ikke skal have flere) så den dag jeg fortæller og min kæreste og jeg skal være forældre, så er jeg næsten sikker på at hun også prøver at vi blive gravid til den tid... Vi vil selvfølgelig holde det hemmelig i et stykke tid indtil det kan ses, men det gruer mig stadig og ikke mindst min kæreste! Vi er egentlig ligeglad med opmærksomheden omkring vores lykke osv, men det er altid træls at have i bagtankerne at lige meget hvad vi køber eller fortage os, så står hans søster og snager og sørger for at hun enten kommer først, eller prøver at overgår os vi prøvede (for sjov) at sige at vi skulle giftes, kun til hende, efter det hørete vi fra hans forældre at hun var tosset på sin kæreste fordi han ikke ville fri til hende endnu... Ja vi grinte og fortalte hende at vi bare jokere med at skulle giftes.. men så kan i selv se hvad vi har med at gøre �� 

Altså du har jo de følelser, du har - men man kan godt prøve at arbejde med sin jalousi. Det er ikke det samme som at slå sig selv i hovedet.

Børn er ikke en konkurrence, og man har ikke patent på en graviditet. Du kan reelt set ikke vide, hvor længe din bror og svigerinde har været i gang med projekt baby. Det er langt fra alle, der fortæller, at de prøver. Og medmindre din bror direkte har sagt til dig, at din svigerinde har presset ham ud i det, så kan du ikke vide det. Måske har de prøvet længe før, du blev gravid.

Det er selvfølgelig ikke pænt af dem at tale negativt om din graviditet, men det handler nok om deres frustration over, at det har taget dem lang tid. Du er blevet gravid i første hug, så du burde måske være den, der har det største overskud til at bære over.

Og hvorfor skulle de vente, til du har født ? Tænk hvis de syntes, at du skulle vente med at blive gravid, til de har fået et barn ? - det giver jo ingen mening.

At de køber bil og møbler mage til jeres - det synes jeg bare, I skal tage som et kompliment (som andre også skriver). Det betyder vel bare, at de synes, I har god stil og god smag. Selvfølgelig kan det være lidt irriterende, men så er det vel heller ikke værre.

Jeg synes, din farfars bemærkning er lidt tarvelig. Der er stor forskel på møbler og på et barn.

Deres ønske om et barn er vel lige så rigtigt som jeres. Det er de færreste, der får et barn, fordi andre har det. De allerfleste vælger at få et barn, fordi de ønsker sig et barn.

Og at man kan blive inspireret af veninderne, er vel kun naturligt. Det kan jo godt være, at man først havde tænkt sig at få børn om et par år - men når man så oplever graviditeter i omgangskredsen, så kan det vel godt være, at man mærker efter inden i sig selv og opdager, at man faktisk er klar.

I mine øjne er det lidt egoistisk, at man ønsker at få rampelyset og opmærksomheden for sig selv. Og hvorfor gå så højt op i, hvad andre går og laver ?

Din graviditet bliver ikke mindre fantastisk og spændende, fordi din svigerinde også er gravid. Prøv at tænke på dit barn i stedet for på dig selv - det er da dejligt at have jævnaldrende kusiner og fætre.

Glæd dig over din egen graviditet. Inden du ser dig om, er barnet kommet til verden, og det er da synd at bruge tiden på at spekulere på andres graviditeter.

Anonym skriver:

Hej alle. 
Jeg står i den situation, at jeg desværre ikke kan styre mine følelser - og jeg skammer mig!! 
Jeg er gravid og har termin sidst i septemper. Det er virkelig et ønske barn, som blev undfanget i første forsøg, og vi glæder os utrolig meget. MEN min kære bror har lige offentliggjort at de også venter sig en lille en, og jeg er super glad på deres vegne og det hele, men alligevel er jeg super ked af, at de venter sig nu. 

De har i løbet af min gravitet været meget negative omkring den - jævnligt fortalt mig hvor grim en "mor-krop" osv jeg får, når jeg har født. Hver gang vi så hinanden, har de skulle finde noget negativt ved min gravitet. MEN lige siden vi fortalte at vi ventede os, har de også forsøgt at blive gravide - eller rettere, min svigerinde har presset min bror ud i det.
Hun har været super bitter på mig, fordi det har taget dem så lang tid, og vi nærmest blev med det samme.

De har i lang tid "efterabet" os - købt præcis samme bil, købt præcis samme møbler, osv osv. Det er faktisk så tydeligt for andre også, at da de offentliggjorde deres gravitet for familien, sagde vores farfar "At det vidste han da godt, for B kunne da ikke gøre noget, uden han også skulle ha det. Så det er da ingen overraskelse".
Vi venter os en pige, og da de endnu ikke har været til kønsscanning, vides det ikke hvad de venter - MEN alligevel kalder de deres baby for hende/hun...

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg føler som jeg gør over deres gravitet, og jeg skammer mig virkelig over at jeg har det øv med det.
Det skal lige siges, at jeg altså ikke viser dem, hvordan jeg har det, men bakker dem op og viser glæde.

Havde de ventet noget tid - måske til jeg havde født - er jeg sikker på, at det ikke ville gå mig ligeså meget på..
Så kan det måske have noget at gøre med, at jeg bare ønsker at have denne oplevelse "selv"?

Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok er en jalousi ting, og at vores børn (om deres er en dreng eller en pige) nok skal få ekstrem meget glæde af hinanden, men det ærgrer mig så meget, at jeg ikke kan have bare den her ting for mig selv..

Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler mig så forkert og så lille, fordi jeg har det sådan, så kunne være rart at hører, om andre har haft det ligesådan.

Selvom du har det rigtig øv lige nu, så prøv at tævl på hvor dejligt det bliver for jeres børn at vokse op som jævnaldrende. 

min bror, min søster og jeg har alle drenge fra hhv januar, maj og august. Alle fra 2014. Det er så fedt at se hvor meget glæde de har af hinanden.