Anonym skriver:
Hej alle.
Jeg står i den situation, at jeg desværre ikke kan styre mine følelser - og jeg skammer mig!! 
Jeg er gravid og har termin sidst i septemper. Det er virkelig et ønske barn, som blev undfanget i første forsøg, og vi glæder os utrolig meget. MEN min kære bror har lige offentliggjort at de også venter sig en lille en, og jeg er super glad på deres vegne og det hele, men alligevel er jeg super ked af, at de venter sig nu.
De har i løbet af min gravitet været meget negative omkring den - jævnligt fortalt mig hvor grim en "mor-krop" osv jeg får, når jeg har født. Hver gang vi så hinanden, har de skulle finde noget negativt ved min gravitet. MEN lige siden vi fortalte at vi ventede os, har de også forsøgt at blive gravide - eller rettere, min svigerinde har presset min bror ud i det.
Hun har været super bitter på mig, fordi det har taget dem så lang tid, og vi nærmest blev med det samme.
De har i lang tid "efterabet" os - købt præcis samme bil, købt præcis samme møbler, osv osv. Det er faktisk så tydeligt for andre også, at da de offentliggjorde deres gravitet for familien, sagde vores farfar "At det vidste han da godt, for B kunne da ikke gøre noget, uden han også skulle ha det. Så det er da ingen overraskelse".
Vi venter os en pige, og da de endnu ikke har været til kønsscanning, vides det ikke hvad de venter - MEN alligevel kalder de deres baby for hende/hun...
Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg føler som jeg gør over deres gravitet, og jeg skammer mig virkelig over at jeg har det øv med det.
Det skal lige siges, at jeg altså ikke viser dem, hvordan jeg har det, men bakker dem op og viser glæde.
Havde de ventet noget tid - måske til jeg havde født - er jeg sikker på, at det ikke ville gå mig ligeså meget på..
Så kan det måske have noget at gøre med, at jeg bare ønsker at have denne oplevelse "selv"?
Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok er en jalousi ting, og at vores børn (om deres er en dreng eller en pige) nok skal få ekstrem meget glæde af hinanden, men det ærgrer mig så meget, at jeg ikke kan have bare den her ting for mig selv..
Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler mig så forkert og så lille, fordi jeg har det sådan, så kunne være rart at hører, om andre har haft det ligesådan.
Må indrømme, jeg faktisk har lidt ondt af din bror og svigerinde. Prøv at tænkt, hvordan det må være, at når man annoncerer sin graviditet til første barn, så er kommentaren " selvfølgelig er I det, når nu også X er det". Det synes jeg faktisk er en uforskammet kommentar fra din familie, man siger altså tillykke og holder det andet inde. Ved godt det ikke var dig, men det slog mig bare lige.
Jeg forstår dine følelser om gerne at ville have det for dig selv! Jeg tror dog hurtigt, du vil opleve dersom en gave, at der er et jævnaldrende barn i familien. Når de er 2-3år og begynder at lege, bliver det så rart for jer. I det hele taget, tror jeg, at jo før du kan se på de positive sider, jo før begynder du at glæde dig til at blive faster. Og et eller andet sted tænk på hvor cool du må være, hvis de ligefrem efterligner alt du gør!
