Svigerindes gravitet gør mig trist..

Hej alle. 
Jeg står i den situation, at jeg desværre ikke kan styre mine følelser - og jeg skammer mig!! 
Jeg er gravid og har termin sidst i septemper. Det er virkelig et ønske barn, som blev undfanget i første forsøg, og vi glæder os utrolig meget. MEN min kære bror har lige offentliggjort at de også venter sig en lille en, og jeg er super glad på deres vegne og det hele, men alligevel er jeg super ked af, at de venter sig nu. 

De har i løbet af min gravitet været meget negative omkring den - jævnligt fortalt mig hvor grim en "mor-krop" osv jeg får, når jeg har født. Hver gang vi så hinanden, har de skulle finde noget negativt ved min gravitet. MEN lige siden vi fortalte at vi ventede os, har de også forsøgt at blive gravide - eller rettere, min svigerinde har presset min bror ud i det.
Hun har været super bitter på mig, fordi det har taget dem så lang tid, og vi nærmest blev med det samme.

De har i lang tid "efterabet" os - købt præcis samme bil, købt præcis samme møbler, osv osv. Det er faktisk så tydeligt for andre også, at da de offentliggjorde deres gravitet for familien, sagde vores farfar "At det vidste han da godt, for B kunne da ikke gøre noget, uden han også skulle ha det. Så det er da ingen overraskelse".
Vi venter os en pige, og da de endnu ikke har været til kønsscanning, vides det ikke hvad de venter - MEN alligevel kalder de deres baby for hende/hun...

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg føler som jeg gør over deres gravitet, og jeg skammer mig virkelig over at jeg har det øv med det.
Det skal lige siges, at jeg altså ikke viser dem, hvordan jeg har det, men bakker dem op og viser glæde.

Havde de ventet noget tid - måske til jeg havde født - er jeg sikker på, at det ikke ville gå mig ligeså meget på..
Så kan det måske have noget at gøre med, at jeg bare ønsker at have denne oplevelse "selv"?

Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok er en jalousi ting, og at vores børn (om deres er en dreng eller en pige) nok skal få ekstrem meget glæde af hinanden, men det ærgrer mig så meget, at jeg ikke kan have bare den her ting for mig selv..

Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler mig så forkert og så lille, fordi jeg har det sådan, så kunne være rart at hører, om andre har haft det ligesådan.

Jeg tænker lidt hvordan du ved med sikkerhed, at din bror er presset ud i det? Du skriver selv, at det har taget dem lang tid. Måske har de været i gang med at forsøge selv før i annoncerede jeres graviditet. Måske er de kommet med dumme kommentarer, fordi de havde de følelser, som du har nok: Jalousi. Jalousi over at have kæmpet for at få en baby, og så venter i jeres pludselig. Måske handler det ikke om at "efterabe" jer ift. de andre materielle ting, men at de synes, i træffer nogle gode valg om bil og den slags og derfor lader sig inspirere?

Bare for at forsøge at se tingene fra den anden side

Du skal bare vide, at du ikke er alene. Jeg var højgravid, da min mands søster og kæreste annoncerede, at de ventede nummer to. Jeg blev også lidt øv over, at jeg ikke fik den sidste del af min graviditet og min fødsel "i fred". Jeg kan også stadig godt blive lidt ked af, at vores pige ikke får lov at være den lille hjemme hos farmor og farfar særligt længe. 

Lad være at slå dig selv oven i hovedet. Det er naturligt at føle jalousi nogle gange, og det bedste, man kan gøre, er at acceptere det. Og så som du også gør, ikke vise det, men vis glæde som du jo også føle.

Og når alt kommer til alt er jeg sikker på, både for mig selv og for dig, når børnene er her, så glemmer man det, og så bliver man bare glad for de gode fætter-kusine forhold ens børn har mulighed for at få.

Min mand tænkte i øvrigt også på vores baby som en pige, før vi vidste det, fordi hans søster og en ven begge har piger. Så det kan godt være derfor de siger hun om babyen. Fordi det er nemmere at forestille sig for dem, når I har snakket om en pige længe

Ej Come on, der er sku ingen der bliver gravid, blot fordi en anden bliver det, så har du godt nok høje tanker om dig selv. 

- er du enebarn? - siden du ikke vil dele opmærksomhed?

Tænk på at dit barn får en jævnaldrende at lege med og de får glæde af hinanden. Og så lær at være glad på andres vejne, det andet er simplethen for småligt 

Ej Come on, der er sku ingen der bliver gravid, blot fordi en anden bliver det, så har du godt nok høje tanker om dig selv. 

- er du enebarn? - siden du ikke vil dele opmærksomhed?

Tænk på at dit barn får en jævnaldrende at lege med og de får glæde af hinanden. Og så lær at være glad på andres vejne, det andet er simplethen for småligt 

Ah, rolig nu - Det var da at gå efter manden og ikke bolden. Man er altid berettiget til sine følelser. Så længe man handler efter dem på en optimal måde, der ikke skader andre. Og følelser er man nu en gang ikke herre over. Har du overhovedet læst tråden? Det hele handler om hendes bror og dennes kæreste, og du spørger, om hun er enebarn?

Anonymor skriver:

Ah, rolig nu - Det var da at gå efter manden og ikke bolden. Man er altid berettiget til sine følelser. Så længe man handler efter dem på en optimal måde, der ikke skader andre. Og følelser er man nu en gang ikke herre over. Har du overhovedet læst tråden? Det hele handler om hendes bror og dennes kæreste, og du spørger, om hun er enebarn?

Har læst tråden, blev blot så foraget at jeg ikke tænkte over det var broderen når ts skriver som om hun ikke er vant til at dele opmærksomhed 

Anonym skriver:

Hej alle. 
Jeg står i den situation, at jeg desværre ikke kan styre mine følelser - og jeg skammer mig!! 
Jeg er gravid og har termin sidst i septemper. Det er virkelig et ønske barn, som blev undfanget i første forsøg, og vi glæder os utrolig meget. MEN min kære bror har lige offentliggjort at de også venter sig en lille en, og jeg er super glad på deres vegne og det hele, men alligevel er jeg super ked af, at de venter sig nu. 

De har i løbet af min gravitet været meget negative omkring den - jævnligt fortalt mig hvor grim en "mor-krop" osv jeg får, når jeg har født. Hver gang vi så hinanden, har de skulle finde noget negativt ved min gravitet. MEN lige siden vi fortalte at vi ventede os, har de også forsøgt at blive gravide - eller rettere, min svigerinde har presset min bror ud i det.
Hun har været super bitter på mig, fordi det har taget dem så lang tid, og vi nærmest blev med det samme.

De har i lang tid "efterabet" os - købt præcis samme bil, købt præcis samme møbler, osv osv. Det er faktisk så tydeligt for andre også, at da de offentliggjorde deres gravitet for familien, sagde vores farfar "At det vidste han da godt, for B kunne da ikke gøre noget, uden han også skulle ha det. Så det er da ingen overraskelse".
Vi venter os en pige, og da de endnu ikke har været til kønsscanning, vides det ikke hvad de venter - MEN alligevel kalder de deres baby for hende/hun...

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg føler som jeg gør over deres gravitet, og jeg skammer mig virkelig over at jeg har det øv med det.
Det skal lige siges, at jeg altså ikke viser dem, hvordan jeg har det, men bakker dem op og viser glæde.

Havde de ventet noget tid - måske til jeg havde født - er jeg sikker på, at det ikke ville gå mig ligeså meget på..
Så kan det måske have noget at gøre med, at jeg bare ønsker at have denne oplevelse "selv"?

Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok er en jalousi ting, og at vores børn (om deres er en dreng eller en pige) nok skal få ekstrem meget glæde af hinanden, men det ærgrer mig så meget, at jeg ikke kan have bare den her ting for mig selv..

Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler mig så forkert og så lille, fordi jeg har det sådan, så kunne være rart at hører, om andre har haft det ligesådan.

Puha, kender til det der 

Det er bare jalousi, og du bliver nød til, at give slip, og acceptere du kan ikke styre noget andet end dig selv her i livet  

lad dem gøre hvad de gøre, og om overskud er på kontoen kom med en fræk bemærkninger i har det god stil, i køber alt vi har eller sådan noget 

jeg kender til det, og har brugt sindssyg meget energi på at tænke over det osv - og sikkert et spil! - Jeg kan ikke ændre det, og det at ha tankemylder ændrer intet

prøve istedet at tænke, om de får en pige vil de får store glæde af hinanden, hvor er det dejligt for min lille pige  

ps. når de gøre sådan tyder det stærkt på de lever konstant i jalousi, og det er fanme hårdt 

Hvis de har prøvet længe og I er blevet gravide hurtigt, hvordan kan de så efterabe med det?? Men derudover er det da træls, de skal have alt det samme. Men du må jo have god stil siden de også vil have samme møbler 

De kan da ikke have prøvet særlig længe for din graviditet har måske været kendt siden 4+0 dvs omkring januar og vi er i start august så de har da max prøvet i 6 mdr. Det er da ikke særlig længe. faktisk helt normalt. Og hvis din bror oveni skulle presses til det så har det da kun taget dem kortere tid. 

Men jalousi er normalt. Jeg ville prøve at ligge det fra mig og glæde mig på deres vegne. Du kan alligevel ikke lave det om. 

Ps jeg prøvede at blive gravid i 3 år og ingen vidste det så jeg "afstødte" også når folk spurgte om vi skulle have barn osv. Det jeg vil sige med det er at nogle gange kan man ikke vide hvad der sker hjemme blandt andres 4 vægge. :-) måske de også har prøvet i lang tid :-) 

Soonmom skriver:

Ej Come on, der er sku ingen der bliver gravid, blot fordi en anden bliver det, så har du godt nok høje tanker om dig selv. 

- er du enebarn? - siden du ikke vil dele opmærksomhed?

Tænk på at dit barn får en jævnaldrende at lege med og de får glæde af hinanden. Og så lær at være glad på andres vejne, det andet er simplethen for småligt 

Bliver virkelig provokeret af dine fordomme mod enebørn. Sikken latterlig kommentar..

TS åbner op for nogle følelser, hun tumler med for at få brugbare råd og nye perspektiver. Dit indspark var da bare at sparke til én, der ligger ned. Hvor unødvendigt..